Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
270677Visninger
AA

195. Kap. 195

Jeg vågnede klokken 10 om morgnen. Fjernsynet kørte og jeg havde stadigvæk mit tøj fra i går. Jeg rejste mig op og gik ud på badeværelset og tog mig et varmt bad. Det eneste jeg rigtigt skulle i dag var at synge en smule ud i studiet. Jeg tog tøj på, redte hår, lagde make-up, spiste morgenmad, børstede tænder også var jeg ude af døren og på vej hen til Mike.

Jeg kom hjem efter 7 timer. Klokken var 5 om eftermiddagen. Jeg gik indenfor i huset og lavede mig en kop the i køkkenet. Så ringede min iphone:
”Hallo?” Sagde jeg kort.
”Kat. Det er Jacob. Ehm undskyld for i går...” Mumlede han.
”Det er fint nok.” Svarede jeg stille, selvom jeg egentlig ikke var særlig glad for at sige det.
”Godt. Jeg tænkte på om vi skulle tage til fest i aften. Hos nogle af mine venner?”
”Ehm, det kan vi da godt.” Sagde jeg. Måske er en fest lige hvad jeg har brug for at blive mundret op!
”Okay, så henter jeg dig klokken halv 7 smukke.”
”Fint. Ses.” Svarede jeg og lagde på. Jeg gik ovenpå og tog mig et bad igen. Så fandt jeg et par stramme mørkeblå jeans og en sort tanktop. Så tog jeg det på. Bagefter redte jeg mit hår og satte det op i en høj hestehale. Så lagde jeg en masse mascara og eyeliner så mine øjne blev helt sorte. Så et lag lipgloss, og viola! Færdig. Jeg så på min iphone og havde fået en sms fra Jacob.
Du kører selv derhen, jeg skal lige noget andet...
Adressen er: ***************** 45

Jeg blev sur! Hvorfor skal han bare være så ****. Jeg lagde min iphone ned i lommen, tog bilnøglerne og kørte afsted mod adressen. Jeg kom til huset. Der var ikke så mange mennesker. De piger der var der så lige lovlig, jeg ved ikke lige om man kan kalde det billig, men de havde i hvert fald ikke meget tøj på. Jeg steg ud af bilen og skyndte mig hen til hoveddøren hvor der stod en masse drenge. De kiggede dumt på mig og jeg fortrød med det samme jeg var kommet. Jeg gik indenfor i en klam alkoholstank. Så ledte jeg hele etagen igennem. Men Jacob var der ikke. Jeg så at der var en trappe op, så jeg skyndte mig op af den.
”Du er bare så dejlig.” Det var Jacobs stemme. Jeg gik hen til døren og åbnede den. Jacob sad derinde med en dulle og... snavede. Han tog på hende og hun gramsede på ham. Jeg blev rasende! Han har kun haft mig fordi jeg var kendt! Jeg vidste det. Ikke alene det, men han ville nok bare i seng med mig, for at fortælle andre om det. Pigen og Jacob havde ikke opdaget mig endnu, så jeg tog chancen og gik hen og gav ham en ordentlig lussing. Han kiggede forskrækket op.
”Katrine?” Udbrød han.
”Jacob?” Hvæsede jeg.
”Hvad laver du her?” Spurgte han. Jeg lavede store øjne.
”Du har vel allerede glemt at du inviterede mig??? Men det er måske fordi du inviterede tusindvis af andre piger? Fxck du er klam Jacob! Jeg brækker mig! Vi tog er i hvert fald færdig med hinanden!”
”Du skal krafeddermaneme ikke slå mig!”
Jeg kunne høre at han var meget fuld. Pludselig stillede han sig op og slog mig hårdt på min arm. AV! Jeg løb hen til døren, åbnede den, gik ud, smækkede den i og løb nedenunder. Han er ikke den person jeg kunne li'. Ikke den person jeg valgte frem for... Justin. Hvorfor indser jeg først hvor du jeg virkelig er nu? Jeg valgte det største svin, i stedet for min drømme prins. Tårerne strømmede pludselig ned af kinderne. Hvad har jeg gjort? Jeg kørte hurtigt hjem og til min store overraskelse holdt Justins bil i indkørslen. Jeg stoppede bilen og blev siddende. Jeg turde ikke at gå indenfor. Jeg kiggede hurtigt i bakspejlet. Mine øjne var tværet helt ind i mascara. Jeg orkede ikke rigtig at fjerne det. Jeg havde nu allermest lyst til at stikke af. Men jeg har jo ikke noget sted at være eller noget tøj. Selvom jeg garanteret kunne skaffe det på 0,5... Ellers skal jeg også bare tage mig sammen. Jeg er nødt til at sige undskyld til Justin. Jeg tog min sele af og gik op med hoveddøren. Så lukkede jeg den op og gik ind. Justin passerede lige døren til stuen samtidig selvfølgelig. Han kiggede såret på mig, men alligevel så han lidt sødt på mig. Det skyldes nok mine øjne? Jeg skyndte mig at gå ovenpå på værelset. Det var ikke til at holde ud. Jeg tog mine sko af og satte mig på sengen med hovedet begravet i hænderne. Jeg løftede ansigtet og kiggede på min kalender. 3 dage til jeg skal på verdenstour. Jeg glæder mig virkelig meget men jeg har ikke lyst til at tage af sted på den her måde. Lige nu føler jeg mig idet hele taget uelsket. Jeg har masser af venner her i usa, men det er venner der er kendte. Og de har jo ikke tid til mig... Jeg savner Danmark. Virkelig meget. Jeg tog min iphone frem og ringede til Karen. Fedt, hun tog den ikke. Jeg loggede på twitter på min iphone og så hvad de forskellige folk havde skrevet. Jasmine V...
”Fed dag med @justinbieber i tivoli :D” Jeg blev lidt såret, og fik tårer i øjnene igen. ARGH!!!!! Hvorfor skal alting bare gå ned af bakke??? Jeg kylede min iphone ind i væggen så den smadrede.
”Nej nej!” Råbte jeg. Jeg fór hen og samlede de ødelagte stykker imens jeg tudede højlydt.
”Forhelvede det lort!” Skreg jeg hysterisk og prøvede at lave den. Jeg satte mit simkort i igen, også... knækkede jeg det! Det er løgn det her!!!! Den duede ikke. Alle mine telefonnumre. Alle mine sms'er. Hele mit liv ligger nærmest i min telefon?! Jeg satte mig op af væggen og græd ned i mine knæ.
”Kat hvad sker der?”
Jeg græd bare videre og havde ikke lyst til at svare. Jeg kunne høre at han gik hen og tog min iphones ødelagte glas, cover og simkortet. Så satte han sig ned ved siden af mig og sukkede.
”Hvad græder du over?” Spurgte han stille.
”Dig.” Svarede jeg kort og græd videre.
”Kat, du har Ja...”
”Gud har jeg ej! Det dumme svin skal ALDRIG nærme sig mere!” Sagde jeg hårdt og kiggede op fra mine knæ.
”Hvad er der sket?” Spurgte han støttende og aede mig på ryggen.
”Han... kyssede med alle mulige piger. Også prøvede han at have....” Jeg kunne ikke sige de sidste ord. Tårerne røg stadigvæk ned af mine kinder.
”Hvad prøvede han?”
”Han ville i seng med mig også sagde jeg nej også blev han mega sur.” Hulkede jeg.
”Fxck en idiot!” Mumlede Justin. Han lagde armen om mig og med det samme fjernede jeg den. Jeg kunne mærke at jeg havde fået et blåt mærke efter at Jacob havde slået mig. Justin kiggede såret på mig. Jeg tog min cardigan af og så på et stort blåt mærke. Så kiggede jeg hen på Justin der havde fået et fjernt blik i øjnene.
”Han har ikke?” Spurgte han hårdt og rystede langsomt på hovedet samtidig. Jeg nikkede kort. Så rejste han sig op og begyndte at gå ud mod døren. Jeg rejste mig op og hev fat i hans arm.
”Justin, du skal ikke gøre noget ved det.” Græd jeg.
”Kat, han skal da ikke bare slå dig!” Halvråbte han. Jeg stoppede op og græd. Så stoppede han også og krammede mig blidt.
”Kunne vi måske ikke tage vores situation igen?” Spurgte jeg lavt.
”Kat...” Begyndte han. Det var ikke et godt tegn. Det vidste jeg med det samme.
”Jeg.. Jeg har fået følelser for Jasmine V. Du ved hende fra Baby. Og jeg ved ikke om det er os to mere...” Sagde han. Jeg græd endnu mere end før ned i hans trøje, men jeg flygtede ikke. Det var som om jeg bare var limet fast. Jeg var stadigvæk virkelig såret, men hvad kan jeg gøre?
”Du tager det pænere end jeg regnede med...” Mumlede han. Jeg græd stadigvæk helt lydløst.
”Kat, jeg elsker dig. Det gør jeg virkelig. Men det skal bare ikke være os to. Du skal også afsted om 3 dage. Jeg ved ikke om jeg kan klare sådan et langdistance forhold. Og jeg tror bare at vi to har oplevet nok sammen. Og nu vil jeg så bare gerne være venner med dig.” Han så selv lidt trist ud ovr de ord. Jeg trak mig væk fra ham og kiggede ned i gulvet i et stykke tid.
”Okay. Venner.” Hviskede jeg og rakte hånden frem mod ham. Han tøvede lidt, men rakte så hånden frem mod mig.
”Venner.” Mumlede han. Men i stedet for at han slap min hånd trak han mig helt hen til sig og krammede mig igen. Jeg kan ikke fatte at jeg lige har givet afkald Justin som kæreste. Den bedste kæreste nogensinde. Han er bare væk nu. I stedet for har han fået følelser for Jasmine V! Jeg tørrede hurtigt mit ene øje og så på min hånd der var helt sort.
”Ordn dine øjne.” Sagde han så. Jeg trak mig væk.
”Hvorfor?” Spurgte jeg.
”Du skal have en ny telefon. Jeg regner ikke med at den anden virker...” Svarede han og smilede. Jeg kunne se at det var et smil han fremtvang. Det var ikke glad som han plejede at smile. Jeg nikkede og gik stille ud på badeværelset og ordnede mine øjne. Mine øjenvipper sad klistret sammen. 10 minutter efter havde jeg ordnet mine øjne. Jeg tog en cowboyjakke på og gik nedenunder hvor Justin stod og ventede. Vi gik i tavshed ud til hans bil og satte os ind. Så kørte vi i tavshed hen til en eller anden forretning med telefoner. Jeg steg ud af bilen og gik vedsiden af ham derind. Heldigvis var der ikke andre end os. En mand kom ud og så på os. Så smilede han.
”Godaften.” Sagde han.
”Hej.” Sagde Justin kort og smilede svagt. Jeg nikkede bare.
”Hvad kan jeg hjælpe med?” Spurgte han.
”Ehm min kærest... veninde har tabt sin telefon så hun skal have en ny en.” Han hentydede til mig. Jeg tog de ødelagt dele op af lommen og lagde på disken.
”Ja, de kan i hvert fald ikke repareres. Og dit simkort er også ødelagt?” Sagde han. Jeg nikkede igen.
”Ja, intet af det kan desværre repareres. Men så skal du have en ny telefon. Hvad for en model leder du efter?” De kiggede begge på mig.
”Ehm, bare en telefon...” Mumlede jeg. Ham manden kiggede på Justin.
”2 sekunder.” Sagde han så og gik ud bagved butikken.
”Justin, kan du ikke bare finde en?” Spurgte jeg stille.
”Jo. Bare sæt dig derhenne.” Svarede han. Jeg gik hen og satte mig i en stol der stod. Så begyndte Justin og ham manden at lede efter en telefon. Jeg kiggede hele tiden på Justin. Det er ikke til at fatte at det virkelig er slut mellem os. Jeg kunne høre at de talte lidt.
”Kom.” Sagde Justin så og hjalp mig op. Jeg gik bare roligt med ham ud i bilen. Så satte vi os ind igen.
”Her.” Sagde han så og rakte mig en æske. Jeg kiggede forvirret på ham.
”Ja, det er så bare en gave fra mig...” Mumlede han. Jeg pakkede den op og så at der lå en splinterny iPhone 4 i. Jeg havde lyst til at smile men kunne ikke.
”Dit simkort bliver sendt hjem til os og ham manden prøver at se om han kan scanne det gamle simkort så du kan få de samme numre.” Sagde han og smilede hurtigt.
”Tak.” Hviskede jeg.
”Kat, please smil. Du plejer aldrig at være så trist.”
”Jeg kan ikke Justin. Jeg kan bare ikke tro at det er slut mellem os.” Svarede jeg lavt. Han svarede ikke men startede bare bilen. Så kørte vi hjem. Jeg hørte at Justin bestilte pizza, men jeg var overhovedet ikke sulten. Jeg gik ovenpå og ind på værelset og tog mit tøj af og gik direkte i seng

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...