Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
272491Visninger
AA

175. Kap. 175

Jeg vågnede op på sofaen. Det var lyst udenfor. Jeg satte mig op og fjernede håret fra mit ansigt. Jeg kiggede hurtigt på uret. Den var 9. Jeg rejste mig op og gik ovenpå. Jeg fandt noget rent tøj og et håndklæde. Så gik jeg ud på badeværelset og gik i bad. Så tog jeg tøj og make-up på. Mit tøj bestod af en lilla top og et par lårkorte shorts. Til sidst en blå langærmet trøje udover min lilla top. Så redte jeg mit hår. Jeg gik nedenunder og ud i køkkenet og tog noget morgenmad og spiste det. Jeg kunne høre at Ryan kom ned i stuen. Han kom ud i køkkenet.
”Godmorgen.” Sagde jeg lavt.
”Morgen.” Mumlede han træt.
”Burde du ikke sove, hvis du er træt?” Spurgte jeg.
”Justin kommer snart.” Svarede han og tog noget morgenmad. Jeg nikkede. Alt fra i går aftes kom frem i mit hoved. Justin og stankelbenet der skændes. Da han tog min hånd... Mine tanker blev afbrudt af en banken på døren.
”Jeg går op.” Mumlede jeg og gik ovenpå. Jeg tog Ryans bærbar fra han værelse og gik ind på gæsteværelset, satte mig i sengen og tændte den. Jeg loggede på facebook og twitter og sendte et par links ud med nogle sange af folk der havde lavet cover på mine sange. Det betød meget for mig når folk gjorde det. En chatbesked poppede op.

Karen: Hey (:
Mig: Hej.
Karen: Noget galt?
Mig: Hvorfor?
Karen: Du laver altid smiley's? :)
Mig: Bare lidt nede i dag...
Karen: Okay! Nå, men skal over til Marie nu, så ses :D
Mig: Cya.
Karen er offline.

Jeg gik ind på en hjemmeside og spillede et eller andet nerderen spil. Efter et kvarter slukkede jeg bærbaren og lagde den ind på Ryans værelse igen. Jeg lagde mig ind på gæstesengen og tænkte på hvad jeg skulle sige til Justin. Skal jeg virkelig sige at Ryan og jeg aldrig nogensinde har været sammen, og vi bare løj for at gøre ham jaloux? Argh, jeg kan ikke få mig selv til det! Så vil han aldrig snakke til mig mere! Døren blev åbnet og Justin kom ind. Som om det var en lille vane han havde. Han var iført en sort trøje og et par hængerøvsbukser.
”Hej.” Sagde han stille og kiggede på mig.
”Hej.” Svarede jeg roligt men samtidig nervøst.
”Ryan er gået, så vi kunne snakke i fred...” Mumlede han. Selvfølgelig vil Ryan have os til at snakke. Jeg nikkede kort.
”Kat, som jeg sagde i går er jeg virkelig ked af det. Jeg har været så dum overfor dig. Jeg... jeg kan slet ikke forklare dig hvor ked af det jeg er. I går. Jeg forstår ikke hvad jeg har set i Caitlin. Alt det hun sagde om dig. Hun løj...” Jeg sad helt opslugt og lyttede til hans ”tilståelse.” Egentlig var jeg glad for at han endelig så hvilken idiot hun var.
”Jeg skulle ha' lyttet til dig fra starten. Caitlin er virkelig.... Ja du ved. Og vi har haft lang bedre tider end hun og jeg har haft.” Sagde han. Jeg kiggede på ham. Han så indbrændende på mig, samtidig sødt og undskyldende. Så blev der stille.
”Justin. Jeg er også virkelig ked af det.” Sagde jeg stille. Han kiggede uforstående på mig.
”Hvorfor det?” Spurgte han. Jeg kiggede nervøst væk.
”Kat?”
”Jeg har løjet overfor dig.” Hviskede jeg og kiggede tilbage på ham.
”Om hvad?” Spurgte han. Kunne han ikke bare sige ”Det er okay” også kunne vi komme videre? Jeg kiggede ned. Han løftede med to fingre mit ansigt op, så jeg så på ham. Jeg tøvede lidt.
”Jeg sagde at jeg ikke elskede dig.” Hviskede jeg. Han så glad men samtidig ked af det ud.
”Og det er ikke det eneste.” Sagde jeg inden han sagde noget. Han ventede på jeg ville snakke. Jeg så på ham og fik med det samme tåre i øjnene.
”Justin, jeg elsker dig stadigvæk ligeså meget som da vi slog op. Og jeg ville virkelig gerne have dig tilbage. Og nu må du virkelig ikke bebrejde dem, det må du virkelig ikke. Det er min skyld det hele,” Græd jeg. Han så uforstående på mig.
”Kat hvad snakker du om?” Afbrød han.
”Ryan og jeg har aldrig været kærester. Vi spillede kun for at jeg kunne få dig tilbage.” Sagde jeg. Hans blik ændrede sig til et skuffet udtryk.
”Justin, undskyld.” Hviskede jeg.
”Vi, vil sige Chris, Ryan og dig?” Spurgte han. Jeg nikkede og tørrede en tåre væk fra kinden. Han sagde ikke noget.
”Kunne du ikke bare ha' sagt det?” Spurgte han lidt surt. Jeg lukkede øjnene.
”Kat, jeg sagde at jeg elskede dig, også lyver du bare for mig?” Sagde han. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Han sukkede.
”Så svar for en gangs skyld ærligt. Hvad føler du for mig?” Sagde han. Jeg kiggede hen på ham igen. Jeg tænkte lidt.
”Jeg elsker dig.” Hviskede jeg og så ham i øjnene. Han rykkede tættere på mig og kyssede mig hårdt på munden, som aldrig før. Jeg tog rundt om hans nakke og trak ham ind til mig. Efter et langt kys trak han sig roligt væk.
”Undskyld.” Mumlede han og kiggede på mig.
”For hvad?” Spurgte jeg undrende.
”For kysset... Jeg vidste ikke om du ville have det.” Sagde han.
”Justin, det eneste jeg vil have er dig.” Indrømmede jeg og kiggede ned.
”Mener du virkelig det?” Spurgte han. Jeg kiggede op og nikkede.
”Også efter alt det jeg har gjord?” Blev han ved. Jeg nikkede igen. Egentlig var jeg ikke spor bedre end ham, syntes jeg selv. Jeg ventede på at han ville sige noget.
”Jeg tror bare at det er dumt at vi bliver kærester igen...” Mumlede han. Jeg kiggede med store øjne på ham.
”Hvorfor det?” Udbrød jeg hurtigt.
”Kat, vi bliver kærester og slår op hele tiden. Den ene dag siger vi så meget lört til hinanden og den næste dag undskylder vi og bliver et lykkeligt par igen.” Svarede han trist.
”Justin, det var jo på grund af Caitlin.” Jeg begyndte at græde. Han svarede ikke.
”Jeg troede at du elskede mig?” Hviskede jeg. Han kiggede væk fra mit blik.
”Det gør jeg også. Jeg er bare bange for at vi skændes igen...” Sagde han.
”Justin, det gør alle jo? Vi har vores oppe- og nedture, men du siger altid selv at vi nok skal klare det.” Græd jeg.
”Jeg ved nu ikke...” Mumlede han. Jeg kiggede såret på ham. Det føltes virkelig som om han stak en pil i hjertet på mig.
”Katrine, jeg elsker dig virkelig meget. Men j...” Mere nåede han ikke at sige før jeg pressede mine læber mod hans. Han kyssede med. Vi sad bare på sengen og kyssede. Han begyndte at blive lidt mere ivrig, så han trak mig helt ind til sig og kyssede mig meget inderligt. Så begyndte han lige så stille at tage min trøje af.
”Justin ikke her...” Mumlede jeg mellem kyssene. Han lyttede ikke men fortsatte. Han fik min langærmet trøje af og begyndte så med min top. Egentlig ville jeg jo gerne, men her er nok ikke det passende sted... Jeg tog stille hans trøje af så han stod i bar overkrop. Han fik min top af så jeg også kun havde bh på. Så lagde vi os ned i sengen. Lidt efter hørte jeg døren blev åbnet nedenunder. Jeg trak mig hurtigt væk fra Justin. Han tog hurtigt sin trøje på og jeg tog hurtigt min top på. Jeg kiggede nervøst hen på ham. Han stod og så på mig. Jeg gik hen og krammede ham hårdt.
”Vil du gerne?” Spurgte jeg nervøst. Han svarede ikke.
”Katrine, jeg elsker dig virkelig højt.” Hviskede han. Det måtte være et ja. Jeg trak mig væk og kyssede ham på munden. Det næste der skete, var at Ryan brasede ind på værelset i vores vidunderlige kys. Jeg trak mig væk fra Justin. Ryan kiggede på os og smilede virkelig stort.
”Er i?” Spurgte han. Jeg tog Justins hånd og flettede vores fingre og smilede til Ryan.
”Det lykkedes.” Sagde jeg så. Ryan kiggede hurtigt på mig.
”Han ved det godt...” Mumlede jeg. Ryan kiggede nervøst over på Justin.
”Det er okay.” Sagde Justin roligt.
”Pyha...” Mumlede Ryan og gik ud. Jeg vendte mig mod Justin.
”Jeg elsker dig.” Hviskede jeg lavt.
”Jeg elsker også dig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...