Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
269374Visninger
AA

172. Kap. 172

Jeg vågnede da klokken var 10. Det var lyst og solen skinnede. Jeg satte mig op i sengen og gik ud på gangen i mit nattøj. Jeg gik nedenunder og ind i stuen og kiggede efter Ryan. Men han var der ikke. Jeg gik huset igennem for at finde ham. Til sidst endte jeg på hans værelse, men der var han heller ikke. Mærkeligt. Jeg gik nedenunder igen for at finde noget morgenmad. Jeg skulle til at åbne køleskabet, da jeg så at der hang en seddel på døren.

Godmorgen Kat.
Er lige taget hen
til en af mine
venner. Kommer
senere (:

Jeg åbnede døren og tog mælken ud og hældte på min morgenmad. Så satte jeg mig ind i stuen og læste et blad imens jeg spiste. Bagefter gik jeg ovenpå og tog mig et bad. Det var et dejlig langt bad. Bagefter tog jeg et par shorts og en pæn løs top på, lagde make-up og glattede mit hår. Så børstede jeg lige tænder. Så tog jeg mine ballarinaer og gik udenfor. Jeg begyndte at gå henad mod Chris' hus. Jeg håber at han er hjemme. Jeg har virkelig brug for at tale med ham. Godt nok er det kun 2 dage siden vi sidst snakkede, men han er virkelig bare en god ven, som jeg kan tale med alt om. Alt vil sige Justin. Jeg gik hen til hans hus og hen til døren og ringede på. En dum person åbnede døren.
”Hvad vil du?” Spurgte hun snobbet.
”Tale med Chris.” Svarede jeg stille. Jeg gad ikke noget skænderi lige nu.
”Han gider sq da ikke tale med dig Katrine!” Svarede hun.
”Caitlin, kan du ikke bare sige til ham, at jeg gerne vil tale med ham?” Spurgte jeg lidt irriteret.
”Hvorfor skulle jeg det?” Spurgte hun. Jeg blev virkelig irriteret og sur.
”Caitlin, jeg vil gerne snakke med ham!” Halvråbte jeg.
”Det får du bare ikke lov til!” Halvråbte hun.
”Caitlin, flyt dig så!” Råbte jeg og skulle til at gå forbi hende, ind i huset.
”Du holder dig bare væk!” Råbte hun og skubbede mig hårdt væk.
”Caitlin, skrid så for helvede!” Råbte jeg endnu mere.
”Du holder dig bare væk din klamme idiot!” Skreg hun nærmest og slog mig på armen. Jeg blev så sur at jeg sparkede hende over skinnebenet.
”Hvad fanden har du gang i Katrine?” Råbte en stemme bagved mig. Justin kom løbene hen. Jeg så hen på Caitlin, der stod og lod som om hun græd. Hvorfor skal det her lige gå ud over mig?
”Hvad har du gang i?” Spurgte han råbene og stillede sig hen vedsiden af Caitlin og krammede hende. Jeg sagde intet.
”Svar så!” Råbte han. Tårene kom frem i øjnene og røg stille ned af kinderne.
”Caitlin gå lige ind søde.” Sagde han og kyssede hende på munden foran mig. Hun gik sin vej og han lukkede døren bagved sig og stillede sig lige foran mig.
”Hvad fxck har du gang i?” Spurgte han surt.
”Ikke noget!” Svarede jeg og begyndte at gå væk. Han hev fat i min arm.
”Katrine, du skal fandeme ikke sparke Caitlin uden nogen grund!” Råbte han.
”Justin, hun slog for helvede mig!” Råbte jeg igen og vendte mig om mod ham.
”Gu' gjorde hun ej!” Råbte han endnu højere.
”Jo hun gjorde!” Græd jeg. Hvorfor vil han ikke tro på mig?
”Skrid med dig!” Sagde han hårdt og surt, og slapte min arm. Han vendte sig om og gik sin vej ind i huset. Jeg stod et øjeblik i indkørslen med tårene løbene ned af kinderne. Så vendte jeg mig om og begyndte at gå hjemad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...