Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
270688Visninger
AA

159. Kap. 159

Jeg smækkede døren hårdt i og begyndte at gå. Jeg kunne se Justin stå ved vinduet indenfor. Han stod forstenet. Jeg gav ham vist noget at tænke over. Jeg fortsatte hen mod en lille skov. Det var midt om natten og køligt, men samtidig dejligt. Jeg satte mig på en bænk, ved en sø, tog mine stilletter af og trak fødderne op under kjolen. Jeg sad og tænkte på Justin. Jeg har ingen anelse om hvem han vælger. Han har sagt at han ikke kan leve uden nogen af os, men han har også sagt at han ikke vil bytte mig for noget. Jeg sukkede højlydt og smed en sten ud i vandet.
”DIT FXCKING STANKELBEN!” Råbte jeg til luften. Jeg mente godt nok Caitlin. Lidt efter kom Ryan kunne jeg se.
”Kat, der er du.” Sagde han forpustet.
”Ja, her er jeg!” Snerrede jeg surt. Han stoppede op og kiggede mærkeligt på mig.
”Undskyld.” Sukkede jeg.
”Det er okay.” Sagde han og satte sig ned vedsiden af mig.
”Han vælger Caitlin ikke?” Spurgte jeg og stirrede ud i luften.
”Jeg har ingen anelse. Han kørte hjem...” Sagde han bare.
”Undskyld jeg ødelagde din fest.” Sagde jeg så.
”Ahhh, jeg tror ikke lige at du ødelagde den, den var ligesom slut, men så kom i ligesom op at skændes.” Sagde han og smilede hurtigt.
”Jeg vil vædde med at han vælger Caitlin. Hun betyder garanteret alt for ham.” Sagde jeg irriteret.
”Jeg ved det virkelig ikke Kat. Men jeg tror han har meget at tænker meget. Han blev helt overrasket over at se jer begge i sådan en rolle.” Sagde han. Jeg lænede mit hoved op af hans skulder og kiggede op på stjernerne.
”Må jeg godt sov hos dig i nat?” Spurgte jeg.
”Ja selvfølgelig.” Sagde han. Jeg nikkede og rejste mig op.
”Skal du ikke have sko på?” Spurgte han og så på mine fødder.
”Nej, jeg hader at vandre rundt i stilletter.” Svarede jeg bare. Han nikkede kort. Vi gik i tavshed hen til huset.
”Ehmm, er hun taget hjem?” Spurgte jeg Ryan nervøst om.
”Ja. Men Chris er der stadigvæk. Men jeg tror altså at at han er en smule sur...” Sagde han. Jeg sukkede og åbnede døren.
”Fandt du hende?” Kom det fra køkkenet af. Chris kom ud og så på mig. Han sendte mig et blik.
”Undskyld Chris!” Sagde jeg og krammede ham.
”Det er okay. Min søster er altså også dum lige nu!” Sagde han og krammede med.
”Justin er her ikke, vel?” Spurgte jeg hurtigt og trak mig væk. Han rystede på hovedet.
”Han skred bare efter at du gik. Han blev virkelig virkelig sur. Jeg tror ikke at han ved hvem han skal vælge...” Sagde han.
”Hvordan ved i at jeg sagde det?” Spurgte jeg ked af det.
”Det er ikke så svært når du kan råbe som bare helvede.” Grinede Ryan. Jeg grinede ikke. Jeg stod bare og kiggede ud i luften.
”Ryan...” Hviskede Chris.
”Undskyld.” Mumlede Ryan. Jeg nikkede og gik ovenpå og ind på gæsteværelset. Alle Justins og mine ting lå der. Jeg fik det helt dårligt. Hvad hvis han ikke vælger mig? Altså efter den måde han snakker til mig på, burde han vælge mig. Medmindre han siger sådan til Caitlin. Jeg tog min iphone der lå i sengen. Ingen beskeder eller opringninger. Jeg kan ikke gøre noget. Jeg er så træt af at Caitlin hele tiden hænger på Justin, og hvis han vælger hende, må jeg bare gå. Jeg gider hende ikke. Jeg gik ud og børstede tænder og gik så ind på værelset og lagde mig i sengen. Lidt efter bankede det på døren. Chris åbnede den og kom ind og satte sig på sengen.
”Justin ringede lige. Han spurgte om du var kommet tilbage, og jeg svarede ja.” Sagde han til mig. Ryan stod i døren. Jeg satte mig op.
”Sagde han andet?” Spurgte jeg nervøst.
”Nej... Han lød stresset og chokeret.” Sagde Ryan. Jeg nikkede kort og kiggede i dynen.
”Kat, hvad gør du hvis han vælger Cai...” Begyndte Chris.
”Så går jeg min vej...” Sagde jeg bare.
”Ej, du kan da ikke bare give op.” Sagde Ryan. Jeg kiggede hen på ham.
”Hvis han vælger Caitlin, kan de være sammen. Så kan jeg tilbage til USA og leve lykkeligt der, i stedet for med ham.” Sagde jeg nedtrykt.
”Men hvad så med os?” Spurgte Chris.
”Jer vil jeg selvfølgelig ikke slippe kontakten med.” Sagde jeg og smilede svagt.
”Godt.” Sagde han og åndede lettet ud.
”Nå, men godnat.” Sagde Ryan. Chris smilede og rejste sig op.
”Godnat.” Svarede jeg og lagde mig ned igen. Ryan lukkede døren og slukkede lyset. Jeg lukkede øjnene og faldt hurtigt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...