Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
270647Visninger
AA

138. Kap. 138

Karen kom ind og så på mig.
”Var det ham? Sagde hun. Jeg nikkede kort og tørrede mine øjne.
”Ej kaaaat.” Sagde hun og krammede mig. Jeg begyndte at grine. Hvis nogen kan få mig i godt humør er det hende! Hun begyndte at grine af mig, så vi begge flækkede.
”Ej, jeg savner at bo her!” Sagde jeg.
”Og vi savner dig her!” Sagde hun. Jeg smilede og lagde mig udmattet på sengen, selvom jeg lige har sovet i ret så mange timer.
”Jeg er sulten.” Sagde hun.
”Ogs' mig.” Grinede jeg.
”Jeg spørger lige min mor hvornår der er mad.” Sagde hun og gik nedenunder. Jeg sad lidt for mig selv og tænkte.... Gid jeg aldrig havde mødt Justin. Så havde alting garanteret været bedre. Jeg kunne ha' beholdt Chanel som min bedste veninde, undgå alle de skænderier med Justin og jeg kunne være fri for en dum, lang graviditet! Hvis jeg bare kunne gå tilbage i tiden. Måske slet ikke ha' været blevet kendt, men holdt mig til gamle kolde Danmark, hvor min rigtige familie er. Jeg kunne mærke tårene ville ud, men holdt dem med besvær inde.
”Der er mad om 10 minutter.” Sagde Karen og kom ind på værelset.
”Okay.” Sagde jeg og smilede svagt.
”Er du sikker på at du kan blive her alene i aften?” Spurgte hun. Hun går til sådan noget tingting, så jeg er nødt til at blive helt alene hjemme.
”Ja, jeg klare mig.” Sagde jeg og smilede endnu større.
”Godt.” Sagde hun og smilede. Der gik 10 minutter også var der mad. Vi gik nedenunder og spiste også skulle Karen afsted. Hun blev kørt af sin far derud. Så var jeg alene. Jeg så på min iphone. Justin havde ringet 13 gange indenfor den sidste halvanden time. Desperate dreng! Jeg sukkede og smed mig på sengen. Jeg sov inde på deres gæsteværelse, med en seng, et tv, en reol, og et lille badeværelse. Jeg tændte for fjernsynet og så genudsendelser fra Paradise Hotel. Jeg sad bare og stenede tv til Karen kom hjem.
”Hej.” Sagde hun.
”Halløj.” Smilede jeg.
”Fxck det var kedeligt!” Brokkede hun sig. Jeg grinede lavt.
”Jeg er træt...!” Sagde hun.
”Samme her.” Sagde jeg og gabede.
”Skal vi ikke gå i seng?” Sagde hun. Jeg nikkede kort.
”Godnat.” Sagde hun og gik ud. Jeg fandt min tandbørste og børstede mine tænder godt og grundigt. Jeg havde en eller klam smag i munden. Min mave gjorde ondt af helved til! Jeg snuppede 2 panodiler og lagde mig ind på sengen. Jeg kunne tydeligt mærke min iphone vibrere, og vidste udmærket godt hvem det var. Jeg lagde bare på. Lidt efter fik jeg en sms:

Kat, vil du ikke nok bare
komme hjem? Der er intet
mellem Caitlin og mig, og
undskyld jeg blev så sur,
men jeg troede virkelig bare
at i ville prøve at blive gode
veninder...
Jeg elsker dig virkelig højt
og du er den eneste ene i
hele mit liv!

Jeg læste den igen og igen og kunne ikke stoppe tårene. Hvorfor skal alt være så svært? Jeg slettede smsen og lagde mig ned i sengen. Tankerne kørte rundt i mit hoved. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg bare tilgive Justin og tage tilbage til USA, eller skal jeg bare blive her?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...