Justin Bieber (N)

Personer;
Katrine, 15 år - Hovedperson (Udtales i Jeg-person).
Justin Bieber, 16 år - Dreng.
Chanel, 15 år - Katrines bedste veninde..

Resten finder i ud af ;)..

Katrine er en 15-årig pige der blev kendt i en alder af 14. Hun er så flyttet til USA og er startet en stor musikkarriere og bor sammen med sin Amerikanske bedste veninde.....


Det er heller IKKE min novelle, men har fået lov til at ligge den ind her ;')

136Likes
316Kommentarer
269421Visninger
AA

135. Kap. 135

Jeg vågnede midt om natten og kunne ikke falde i søvn igen. Mit hoved dunkede som det rene helvede. Jeg gik nedenunder med et tæppe rundt om mig og tændte for fjernsynet. Der var ikke noget så jeg gik ovenpå igen og lagde mig ind til Justin. Han åbnede øjnene halvt og gabede. Ups, nu vækkede jeg ham vist... Nej han lukkede dem igen og trak vejret dybt igen. Jeg kom til at tænke på Caitlin. Hvad kan jeg gøre for at hun holder sig væk fra os? Der må da være noget jeg kan gøre! Jeg lukkede øjnene og faldt i søvn.

”Kat? Søde? Jeg kører på arbejde nu..” Kunne jeg høre Justin sige. Jeg åbnede øjnene.
”Allerede?” Sagde jeg og satte mig op.
”Klokken er 10.” Sagde han og kyssede mig hurtigt på munden.
”Vi ses.” Sagde jeg.
”Ja vi ses.” Sagde han og gik. Jeg stod op lidt efter han var gået og tog et bad og fandt noget tøj og tog det på. Så gik jeg nedenunder og spiste noget morgenmad og så tv. Klokken blev hurtigt 5, og jeg stenede stadigvæk tv. Jeg havde faktisk kun rejst mig 2 gange for at gå på toilettet og 3 gange for at hente mad og vand. Jeg hørte hoveddøren gå op og Justin kom ind.
”Hej søde.” Sagde han og tog sine sko og sin jakke af.
”Hej.” Sagde jeg. Han kom ind i sofaen og satte sig vedsiden af mig og lagde armen om mig.
”Hvad har du lavet?” Spurgte han og smilede.
”Set tv.” Sagde jeg og smilede igen.
”Kun det?” Sagde han. Jeg nikkede og grinede lidt over mit dovenskab. Vi sad og så lidt fjernsyn.
”Forresten, Caitlin kunne godt tænke sig at komme her på fredag?” Sagde han. What? Nej! Nej! Og atter nej! Jeg løftede øjenbrynene.
”Kat, jeg ved godt i ikke er bedste veninder, men please..” Begyndte han. For hans skyld.
”Jeg er ligeglad, men forvent ikke det store.” Sagde jeg bare.
”Tak smukke. Jeg ringer lige og siger det til hende” Sagde han og kyssede mig på kinden og gik udenfor. Jeg blev ærlig talt såret over hans humør. Altid glad når vi snakke om hende. Jeg sad og så videre. Hvorfor skal... Argh!! Jeg havde lyst til at tage en motorsav og dræbe hende i småstykker.. Jeg slukkede for fjernsynet og tog sko og jakke på og gik mig en tur. Så må Justin være alene. Eller han har sq nok travlt med at tale med stankelbenet. Jeg gik ind i parken og gemte mig i min hætte. Jeg kom til at tænke på sangen ”Sometimes” Med Britney Spears begyndte selvfølgelig at græde. Hvorfor skal Justin virkelig holde kontakten med hende når hun prøver at gøre livet surt for mig? Jeg gik ved ned til søen og satte mig på en bænk og stirrede. Det regnede en smule. Jeg kunne mærke min telefon vibrerede og fiskede den op af lommen.
”Hallo?” Sagde jeg.
”Kat hvor er du søde?” Spurgte Justin bekymret.
”Bare rolig, jeg gik bare en tur...” Sagde jeg lavt.
”Hvorfor sagde du ikke det?” Sagde han.
”Du snakkede med Caitlin...” Sagde jeg. En tåre røg ned af kinden på mig.
”Græder du?” Sagde han.
”Nej.” Sagde jeg bare.
”Jo Kat, hvad er der? Jeg kommer og henter dig. Hvor er du?” Spurgte han. Jeg kunne høre at han lukkede hoveddøren og låste den.
”Du behøver ikke Justin, jeg kommer nu...” Sagde jeg trist.
”Nej jeg kommer hvor er du?” Sagde han bestemt.
”I parken ved søen.” Sagde jeg bare.
”Jeg kommer nu.” Sagde han og lagde på. Jeg tørrede hurtigt mine øjne og lods som ingenting. Lidt efter så jeg Justin.'
”Hej smukke.” Sagde han og skulle til at kysse mig men jeg veg lidt tilbage.
”Kat hvad er der?” Spurgte han.
”Ikke noget..” hviskede jeg.
”Jo, sig det nu.” Blev han ved. Jeg ignorerede ham bare og kiggede ud på søen hvor der sad nogle små ællinger.
”Er det på grund af Caitlin?” Spurgte han så. Jeg nikkede kort. Han tog mine hænder og drejede mit ansigt over mod ham så vi kiggede hinanden i øjnene.
”Kat, vi er bare venner. Ikke mere. Jeg har dig og du er den eneste ene i mit liv søde.” Sagde han. Jeg nikkede kort og krammede ham.
”Jeg elsker dig søde, og det vil jeg altid gøre.” Hviskede han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...