Justin Bieber's lillesøster

Det omhandler Justin lillesøster Jazmin. Men i denne er hun 15 år, og Justin er 18.


13Likes
78Kommentarer
5249Visninger
AA

13. Justin: En dårlig telefonsamtale.

Jeg sad stille inde på værelset, sammen med min elsket guitar. Jeg havde lige fået skrevet et vidunderlige sang om hvordan det er miste en man virkelig holder af, godt nok er det ikke at miste hende rigtig som til døden.  Men mere psysik, mere at man ved at hun lever, men ikke vil kontakte dig mere, resten af sit liv.

"dude, har du skrevet sangen færdig" mumlede Ryan træt af at side og vente på jeg blev færdig. "Ja det er jeg" smilede jeg skævt, og tænkte på mig og Nicks små diskutioner. Alt begrund af Jazmin, at vi begge var så desperate om at finde hende. "endelig!" hvinede Chris, som hurtig begyndte at grine efter det sammen med alle de andre. Engang syns jeg også det var sjovt, men jeg kunne intet ind at kiggede træt på ham. "er du færdig?" mumlede jeg flabet tilbage, og kastede mig igen ned i sengen og stille lukkede mine øjen. "for helved Justin Bæver, vågn" råbte endnu en stemme, er det ikke okay hvis man vil sove og derfor ikke vil høre noget, eller nogle. Jeg slog træt mine øjne op, og stirrede ind i nogle bruneøjne det kunne ikke være andet ind Nick. Og selvfølgelig gættede jeg rigtig, og de andre var smuttet igen. Det var  måske en god ide, at slippe for mine såkaldte "anfald" er ikke lige det sjoveste. "Jazmin, er ikke rejst væk igen. ´Men hun er  jo svær at finde, for ingen har set hende i lang tid" smilede Nick igen kæk tilbage, da han vist var over hende, og begyndt at date, hell yeah. Så slipper jeg for ham, dejligt.

 

"tak Nick, så vil jeg tage afsted nu. Bye bye" smilede jeg flabet tilbage, og rejste min hurtig og fik pakket en lille taske med det mest nødvendig. Da jeg endelig var blevet færdig, efter en god times tid. Da jeg virkelig ikke kunne koncentere mig, om andet ind at skulle se hende igen, traskede jeg med raske skridt over mod døren, og så ellers ned og afsted igen. "Justin jeg skal sku med" råbte Nick irriterte tilbage og løb med hurtig skridt over mod mig. "behøver du?" mumlede jeg træt tilbbage, og kiggede skævt på på Nick. "Jo, jeg har billetter til flyet, så du ikke skal tænkte på det" smilede han total venlig. "er du fuck't?" mumlede jeg igen mere irritteret igen. "Ja, vi kan ligeså godt få noget godt ud af det, når vi skal side der i flere timer" grinede han, og sendte mig et kort skævt smil.

 

 

Jazmin synsvinkel:

 

Jeg stirret med et kærlig blik på Austin, som faktisk også var blevet min kæreste, da jeg hurtig var gået hen og blevet venner, eller bedste venner med ham. Men det varede ikke længe før vi faktisk havde fået nogle følelser indblandet, og mere og mere til sidst havde vi bare sagt vi var kæreste, da de fleste af hans venner, dog var nogle også blevet venner med mig. Havde altid kunne se os sammen, som et fint lykkelig par.

 

"Jazzy, de andre kommer. Og selvfølgelig også Isabella" smilede han kort, men tøvede da han sagde min bedste venindes navn, men han respektertet det fuldt ud, da han gerne ville have at jeg følte mig hjemme, og det gør jeg sørme også, men det er som om der mangler noget, noget specielt.

"er man lidt muggen over det?" grinede jeg imens jeg kastede mig hen til mig, og han havde hurtig regnet hvad jeg ville, så han åbenede armen og hev mig  ind i et varmt kram, og et lille kys i håret, da han havde fundet ud af at det ikke var mit bedste punkt. "Nej, jeg syns bare ikke hun er det bedste kamarateskab du kender" smilede han kort, imens han stille traskede over mod sofaen, og satte sig smilene ned, imens han stadige havde fat i mig så jeg dumpede ned oven på ham. "helt ærgeligt, vi ryger alle sammen, og fester? hvad er så problemet ?" mumlede provokeret over at han igen tog det emne op. "tak Austin" mumlede jeg kort, imens jeg rejste mig op og gik stille ud af døren. "Jazmin!"  hvinede Bella, og løb med et kæmpe smil plantede på hendes læber. "Bells" grinede jeg og rejste mig hurtig op, og løb hen mod hende, men mit blik var på de andre der var på vej ind. "Hvorfor er du ikke sammen med Austin?" smilede hun kort, med ingen ide om jeg lige havde diskuteret det igen, med Austin. Det var det eneste vi egentlig kunne skændes om, men vi var ikke lige dem der gjorde det. "Det sædvandlige" smilede jeg skævt, imens jeg traskede med Bella ud for at gå en tur. "har du en ligherter?" smilede hun skævt, da vi endelig var kommet lidt væk. "Ja 2 sekunder. Jeg skal lige have mine "prince" op" grinede jeg, imens jeg kiggede ned i lommen for at finde det.

 

"Jazmin!" skreg bella slrækslagen, imens jeg hurtig fik kiggede op. Men jeg nåede aldrig mere, da jeg stille kunne mærke blodet dråppe  ned, og stille sortenede alt stille fra mit syn, imens jeg kunne høre paniske skrig om hjælp.

 

Justin synvinkel:

Jeg traskede med trætte skridt over mod kufteren, imens mit blik var fasnet ved gulvet. Jeg havde faktisk havde det fint, Nick var ikke slem men stadige ikke en jeg ville tilbringe min fritid med, frivillig. "Justin, er det ikke din mobil, der ringer?" smilede han kort, og pegede med sin pegefinger hen på min ene buskelome der var tættes mod ham. "tak Nick" smilede jeg kort, et ægte for engangs skyld. Jeg hev den hurtig op, og kiggede på skræmmen "Ukendt". Måske skulle jeg lade den være, men så langt kom jeg aldrig da den stoppede, great? Jeg sukkede kort, og lagde den ned igen. Men lige da jeg lagde den ned ringede den igen, men bare mere heftigt.

 

"Det er Justin" mumlede jeg kort, og hev min taske ned da vi endelig var nåedet til det sted.

 "Ja, det er politiet. Kender du en ved navn Jazmin Bieber"  sagde manden med en formen stemme, og vente ellers på mit svar. 

"Ja jeg er hendes storebror, hvorfor?"  mumlede jeg, imens jeg stoppede nervøs op, og Nick gik lige ind i mig, men lige nu var jeg ligeglad.

"Undskyld, jeg kommer med det så sent. Men i morgens fik vi et panisk opkald fra hendes veninde, der ville have os til at fange spritbillist" sagde han tydlig, imens han ingen følelse havde i det han sagde, fuck ham.

 "Hvad, men er det ikke alarmcentralen der skal det, og hvad er der sket med hende!" råbte jeg panisk ind i telefonen, imens en masse blikke lå på mig. Måske fordi det viste hvem jeg var, eller fordi jeg skreg. Men ligenu var jeg ligeglad med hvad andre tænker.

"Rolig, lad mig snakke færdig." mumlede han irretert. "I morgens fik vi et opkald fra en af dem der så episoden, og ville have os til at fange ham, og så lige infomere dig. Jazmin blev påkørt af en spirtbillist der havde mistede hæredømmet over bilen og kørte lige ind i hende. Og lige nu ser det ikke godt ud, så jeg vil råde dig til at komme hen på hospitalet med det sammen."

Merw nåede jeg ikke at høre, da jeg stille mærkede mobilen stille glide så nemt ud af hånden og lige ned på marmor gulvet. Skulle hun dø?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...