Justin Bieber's lillesøster

Det omhandler Justin lillesøster Jazmin. Men i denne er hun 15 år, og Justin er 18.


13Likes
78Kommentarer
5236Visninger
AA

8. En dag med Nick

Jeg sad stille og kiggede ud over haven, haven der havde så mange minder, minder om alt. "Justin der er telefon" råbte min mor nede fra trappen af. "hvem er det?" råbte jeg irretert, og rejste mig stille op."Nick" hvad fuck't vil Nick, han ødlægger mig sku da, hvorfor så ringe for at få mere hævn. Jamen fint det virker da enormt godt, tillykke med det møg sanger. "Jeg kommer" råbte jeg irretert tilbage, og vente dog kort om og kiggede smilene ind i spejlet. Mit hår sad perfekt, også fordi der ikke skulle meget til, bare stryge hånden igennem, var det perfekt. Men jeg savnede dog mit lange hår, og især mit hairflip, men mit korte hår ser jeg mere moden ud.  Jeg traskede med raske stridt ned mod min mor, og Nick i telefonen. Great, nej engelig ikke, det bliver pinefuldt, og især hvis han nævner Jazmin. Og hvis der er sket noget med hende, er han mere ind færdig. Nej ikke hvis det ikke er ham... Jeg tro bare jeg lade vær med at tænke noget før jeg taler med ham.

 

 

"det er Justin" mumlede jeg træt, især da jeg virkelig ikke gad ham. "Hej Justin, det er Nick" smilede han kort tilbage, og ventede nok på jeg ville svare. "Jamen hej med dig Nick" mumlede jeg sarkastisk. "Undskyld jeg ringer, men der er noget jeg skal fortælle" mumlede han nervøst tilbage, og sukkede en enkel gang.

"så sig dog frem, jeg har ikke hele dagen" sagde jeg provokeret. "rolig Justin, men jeg vil heller sige det personligt. Parken om 5?" mumlede han, og lukkede samtalen. Jamen great, nu skal jeg være sammen med Nick alla taber. Jeg sukkede igen, og stak hoved ind i køkkenet. "Jeg går" smilede jeg falsk, og vente mig om, og begyndte ellers at traske ud på gangen.   

Jeg havde hurtig fået det mest nødvendige på, en cap og nogle sorte solbriller. Og tilsidst prikken over i, min elskede hættetøje jeg havde taget op, så man ikke så godt kunne genkende mig. Men selv jeg viste det var ved at blive gamle, men bedre ind ingenting. 

 

Jeg traskede irretert over mod parken i håb om det var Jazmin, som kom løbene over og gav mig et søsterkram. Men selvfølgelig er det ikke det, det er Nick. Og hans krølllede hår, som bare ikke er til at undgå.  "Hej Nick" mumlede jeg kort, da jeg endelig var nået helt hen til ham, og kunne se ham ornligt. "Org gud. Hej Justin, jeg troede ikke du kom" smilede han stort, og kastede sig ned i det fugtige græs. Det samme gjorde jeg dog også, da det så ud til han ikke lige forløbelig ville fortælle hvad det var.  "Justin, hvad har jeg gjort? Er det fordi Jazmin kan lide mig?" mumlede han trist, og kiggede rundt i parken. "Hmm, tjoh..." jeg kunne virkelig ikke få mig til at sige det, selvfølgelig var det, det. Men jeg er jo en storebror og man skal være overbeskyttet.  "Når... Det tager jeg som et ja" mumlede han igen, og vente hans opmærksomhed mod mig. "fint det er det! gider du komme til det du ringede efter" mumlede jeg træt, og prøvede ihærdig at holde mit toneleje nede på et normalt leje. "Jo hun er væk, og sidst jeg så hende var hun i lufthaven med en kuftet" mumlede han trist og kiggede ned i græset. "HVAD?" skreg jeg panisk, hun kunne være overalt på jorden nu. "great" mumlede jeg igen, da jeg var faldet ned. "ja, men vi kunne lede sammen. Hun virker som et fantastisk pige, so jeg gerne vil lære at kende" smilede han skævt, og kiggede nervøs på mig. "fint" mumlede jeg igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...