Sorte Sommerfuglevinger

”Og Gud rev vingerne af ham og kylede ham til Jorden, og han faldt gennem De Syv Himle som en fugl med stækkede vinger”

7Likes
26Kommentarer
4155Visninger
AA

4. Under Korsets Tegn

    Idet Fader Pavel trådte hen til spisebordet hvor den bevidstløse mand lå, mærkede han et jag af smerte for brystet. Hans hånd fløj uvilkårligt op og fik fat i den sølvkæde han bar sit kors i. Han trak forbløffet korset frem fra dens plads mod hans bare bryst og stirrede på det. Det brændte mig, det blev helt sikkert glohedt et øjeblik og brændte mig, men nu er det koldt som graven selv igen…     Maria havde åbenbart ikke lagt mærke til noget, eller også troede hun bare at korset var en del af hans velsignelse af den unge mand. Fader Pavel så hurtigt hen på hende, men hun stod og snakkede med sin søster som heller ikke så ud til at have bemærket hans tøven. Han fattede det ikke. Der lå det lille sølvkors nu; helt kold og uskadeligt i hans hånd mens han var helt sikker på at han havde fået et korsformet, rødt brandmærke lige under kravebenet. Hvad havde det været? Et tegn fra Gud… eller måske en advarsel? En advarsel mod hvad? Hvad var der overhovedet at blive advaret imod i familien Husmands lille hyggelige hus?     Udover den fremmede mand…     Nej det er for tåbeligt!     Den unge mand foran ham var en såret stakkel der skulle hjælpes og velsignes. Hvorfor skulle Gud ønske at advare ham mod så stakkels et menneske? Var det måske ikke Guds egen søn der havde sagt at man skal hjælpe og elske sin næste?     Men på trods af alt dette sad uroen i kroppen på Fader Pavel da han bøjede sig over manden for at velsigne og slå korsets tegn over ham. Han rakte armen i den sorte præstekutte ud for at føre den fra mandens pande i den ordløse markering på –     Fader Pavels fingerspids strejfede den fremmedes pande.     Mandens øjne fløj op.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...