En person kan ændre sig

Alex er en 17, snart 18 årig pige, som efter 3 år er vendt tilbage til sin barndomsby, men det er ikke smertefrit, og Alex må langsomt slippe sin fortid og se frem, men det er nemmere sagt end gjort.

3Likes
4Kommentarer
1653Visninger
AA

2. Første dag tilbage

Det er mandag morgen, klokken er 6. Og jeg er igen blevet vækket af mor, den eneste forskel er at jeg starter ikke på privat skolen igen, som jeg har gjort de sidste 3 år, men på min tidligere skole! Jeg føler mig allerede træt igen, men tør ikke at gøre andet end at rejse mig, Mor hader når jeg ikke rejser mig med det samme. Jeg skynder mig at løbe ind på toilettet så jeg kan komme i bad.

Efter min rutine på badeværelset, hopper jeg i mine yndlings stiletter, de er købt i Barcelona, og er sorte med en hvid kant, og er total lækre at gå i!

Jeg kigger kort på klokken og indser den snart er halv 8, ugh! jeg har travlt! Jeg løber ned at trappen og tager imod min varme kop kaffe. Det eneste der virkelig kan holde mig vågen! Mor smiler til mig og siger "Hav en god dag i skolen skat, mig og far kommer sent hjem i aften, så kan du selv sørge for aftensmad?" hun kigger trist på mig, mor hader at være væk fra mig i for lang tid, især efter hvad der skete 3 år siden. "Hm, jo det kan jeg godt, ligger i penge frem til mig?" Hun smiler igen og siger "Det er bare super skat, vi ses!" Hun går hen og kysser mig på panden og går ud af døren, far er gået for længest, så jeg er endelig alene!

Klokken 8 ankommer jeg på skolen, jeg har igen måtte tage min cykel, men om 4 måneder bliver jeg 18 år og det betyder jeg kan få lov til at køre i min BMW M3! Jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg var da jeg fik den i tidlig 18 års gave!

Jeg kigger op og ser at folk glor, de kigger ikke bare kort, nej, de stopper direkte op ig kigger! Ugh! hvor er det dog pinligt! Ser jeg så mærkelig ud? jeg kigger forsigtigt ned af mig selv, nej intet underligt her? hm hvorfor kigger de så?

Jeg vælger at prøve at ignorer dem, og begynder at gå ned mod kontoret, så jeg kan få mit nye skema, og hvilken klasse jeg hører til. Gangene føles mere trange end de gjorde for et øjeblik siden, og alle står stadig og glor. Det begyder at blive en smule ubehageligt, men jeg forsøger stadig at ignorer dem. Det lykkes nogenlunde, da jeg holder hovedet nede og kigger kun op når jeg føler det nødvendigt, Ugh! følelsen fra 3 år siden kommer tilbage. Jeg forsøger febrilsk at få den tanke ud af mit hovedet med det resultat at jeg støder direkte ind i en fyr. Jeg venter på faldet, men det kommer aldrig, men jeg mærker et greb om mine arme. Jeg kigger langsomt op og kigger direkte ind i de smukkeste grålige øjne. Jeg har helt sikkert set dum ud! for jeg står med åben mund og øjene helt store, og denne utrolige flotte fyr smiler også til mig. Vent, HAN smiler til MIG?! Jeg bliver så forvirret at jeg glemmer helt at snakke, så jeg igen bare står og åbner og lukker munden ligesom en fisk. Det får ham til at smile endnu bredere, og mig til at rødme, meget! Han rømmer sig, og siger med den mest sexede stemme "Undskyld, men det var ikke meningen at støde ind i dig, men jeg var så travlt optaget med at finde kontoret at jeg ikke fik set ordentligt efter, er du okay?" Han smiler ned til mig og jeg får endelig taget mig sammen til at fremstamme et "J j ja, jeg er vist o okay" Han smiler endnu bredere og siger "Du ved vel ikke tilfældigvis hvor kontoret er? vel?" Jeg smiler tilbage og siger "Jo det gør jeg faktisk, skal vi følges? Jeg alligevel derind?" "Jo tak det vil være dejligt, Jeg er Travis forresten, hvad hedder du?" "Hej Travis, jeg er Alex" siger jeg med et smil på læben og rækker hånden frem for at hilse på ham, han tager min hånd men istedet for at ryste den, vender han den for at kysse den. Det resulterer i at jeg igen rødmer voldsomt, og det får Travis til at smile mere. Efter hvad jeg følte var en evighed, slipper Travis min hånd og vi følges ned mod kontoret i stilhed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...