Skønne Ondskab

Foregår i 1900-tallets London.
Den 19-årige Will lever et roligt liv, indtil hans bedste ven, James, kommer på besøg sammen med den smukke Scarlett.
Mystiske ting sker, og Will begynder at tvivle på at Scarlett er den hun udgiver sig for.

Håber at i gider læse den, og smide en kommentar. Konstruktivt kritik ville være dejligt (:

1Likes
1Kommentarer
1730Visninger
AA

3. I en lille by ved USA's østkyst

Kapitel 2.
Jeg omfavnede James: ”Velkommen til London” grinte jeg og slog ud med armene. ”Også hjertelig velkommen til dig, miss?..” Jeg vendte opmærksomheden mod kvinden og bukkede. ”Miss Blackrose. Scarlett Blackrose. Du må være William?” sagde hun med en smuk, lys stemme og smilede til mig. Hun havde et perfekt, hvidt tandsæt. Tæt på kunne man se, at hendes øjne havde en dyb blå farve. Nogenlunde den samme farve som himlen inden det bliver helt mørkt. Øjnene var omkranset af lange, fyldige vipper, der havde samme farve som hendes hår. Hendes kinder havde en let rosa farve, der gjorde hendes lyse hud endnu kønnere. ”Bare kald mig Will,” smilede jeg tilbage, ”men lad os nu komme i ly, før vi bliver alt for våde.”

Små rystelser gik igennem hestevognen, da den kørte på de brostensbelagte gader. Udenfor susede vinden, regnen væltede ned og det var ved at trække op til uvejr. Der var dog varmt og tørt i den lille vogn. ”Hvordan går det hjemme i Bristol?” spurgte jeg og kiggede på James, der sad overfor mig med Scarlett ved sin side. ”Stille og roligt, der sker ikke så meget nyt, udover Scarlett selvfølgelig,” smiler han. Hun ler kort, men får så et sørgmodigt ansigtsudtryk og begynder at fortælle. ”Ja, jeg flyttede til Bristol fornyligt. Før boede jeg i en lille by ved USA's østkyst. Jeg havde et godt liv derovre. Kærlige forældre og to søskende, der stod mig meget nær. Vi boede i et smukt hus med en fantastisk udsigt over havet. Alt var perfekt og jeg havde ingen bekymringer. En aften var jeg taget til maskebal hos en veninde. Jeg husker tydeligt den mørkerøde kjole, jeg havde fået skræddersyet til anledningen. Den smukke frisure med de perlebesatte hårnåle, som min storesøster Anna havde lavet, og hvordan min lillesøster havde set på mig, da hun fortalte mig at jeg lignede en ægte prinsesse. Det blev et fantastisk bal og klokken blev mange før jeg tog hjemad. Jeg havde insisteret på at vores kusk skulle holde fri og blive hjemme ved sin familie, så jeg gik alene hjem. Jeg var næsten hjemme, da en tung lugt af røg og.. og brændt kød ramte mig. Tættere på kunne jeg se at huset lå i ruiner. Næsten brændt helt ned.” Hun holdte en kort pause. Flyttede blikket fra vinduet og kiggede over på mig. Hendes øjne var våde og tårerne havde tegnet striber ned ad hendes kinder. Jeg skulle til at sige noget, da hun hviskende fortsatte. ”Jeg vandrede rundt i ruinerne og ledte efter… ja, jeg ved egentlig ikke hvad jeg ledte efter, men halvt begravet i asken fandt jeg min moders amulet. Det var sådan et hvor man kunne have billeder i. I den ene side havde der været et billede fra hendes bryllup og i den anden side et af mine søstre og jeg. Men ingen af dem havde overlevet flammerne.” Hendes stemme knækkede over, og endnu et par tårer rendte ned ad hendes kinder.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...