Justin Bieber. Baby! <3 (N)

Hej :'D Før jeg begynder at lægge denne novelle ind, skal i lige vide at det IKKE er min. Hende der rigtig har skrevet den, har givet mig love til at lægge den ind.
Håber i kan lide den.. :')

Hovedpersoner:
Josefine: 15 år. (Jeg person) Mørke brunt hår, grønne øjne, normal krop
Nicoline: 15 år. Leverpostej farvet hår, grøn/blå øjne, slank.
Annette: Josefine's mor. 46 år.
Lars: Josefine's far. 47 år.
Magnus: Josefine's storebror. 20 år.
Rasmus: Josefine's storebror: 22 år.
Justin Bieber: 16 år. I ved hvordan han ser ud :)
Der kommer nok flere med efterhånden :)

23Likes
21Kommentarer
14714Visninger
AA

24. En trist Josefine!

Bib bib bib… Det var min alarm på min mobil. Var klokken virkelig allerede 11? Havde jeg virkelig sovet i 12 timer? Jeg gik ind og fandt noget tøj i mit Walk In Closet. Et par hullede bukser, og en sort hættetrøje hvor der stod I <3 CPH. Jeg gik ud på mit toilet, og lagde lidt mascara. Også lod jeg ellers mit hår hænge løst, men satte mit pandehår op med et spænde. ”Josefine?” var der pludselig en der sagde. Jeg kiggede ud, og så min mor stå i døren. ”Når du er stået op. Vi kører ud og handler her om lidt” sagde hun så og smilede. ”Hvad er klokken?” spurgte jeg. ”Lidt i 12. Hvorfor?” spurgte hun så. ”Justin kommer om lidt!”.”Hvem er Justin?” inden jeg nåede at svare hende, var jeg løbet ud af min dør og ned til hoveddøren, for at åbne for Justin når han kom. ”Josefine hvem er Justin?” spurgte hun bestemt, hun var nok også gået ned af trapperne efter mig. ”Det er…” min mor skulle altså vide det! ”Øhm det er min kæreste” sagde jeg og kiggede lidt flovt ned i jorden. ”Den historie vil jeg gerne høre når Justin er gået hjem i dag” sagde hun og smilede. Jeg smilede igen. Min mor havde altid forstået mig! Det ringede på døren. Det var nok Justin. Og rigtigt nok, det var det. ”Hej Justin! Kom indenfor” sagde jeg og smilede, han smilede igen og trådte indenfor. Så kom min mor ud sammen med min far. ”Hej jeg hedder Annette” sagde hun venligt og rakte sin hånd frem, ”Og jeg hedder Lars” sagde min far så, og rakte også sin hånd frem. Justin tog imod dem, og fortalte så sit eget navn. ”Josefine vi kører ud og handler nu, så farvel” sagde min far, og mor også gik de ellers ud af døren. Jeg hev i Justins hånd. Jeg hev den med op på mit værelse. Han satte sig på en af mine sækkestole og det samme gjorde jeg. Jeg kiggede på ham, og håbede at han selv ville sige det han ville sige. Og det gjorde han da heldigvis! ”Jeg har noget jeg gerne vil fortælle dig” sagde han og kiggede ned i jorden. Han så nede ud. ”Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det?” fortsatte han. ”Bare sig det Justin” sagde jeg så og smilede til ham. Der kom da også et svagt smil, men det forsvandt hurtigt igen. ”Okay… Jeg skal på Tourné i 3 måneder.” sagde han så og kiggede ned. Okay jeg havde godt nok kun været kæreste med ham i 3 dage? Men alligevel blev jeg bare VIRKELIG ked af det! Jeg fældede en lille tåre, men tørrede den hurtigt væk. Eller det troede jeg i hvert fald jeg gjorde. ”Du må ikke græde” sagde han og gik hen og holdte om mig. ”Vi kan jo stadig snakke over Skype, MSN, Facebook, og telefonen” fortsatte han så, og gav mig et lille smil. Jeg gengældte smil svagt, men sagde så ”Hvornår tager du af sted?”. ”I morgen tidlig” Ej noget LORT! ”Og hvor lang tid har du vidst det?”. ”I 3 måneder” Også vælger han at sige det nu? Jeg nikkede, og snøftede. Det var en ubehagelig tavshed. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. ”Jeg skulle for resten give dig dette brev fra Caitlin” sagde han så og smilede. Heldigvis havde jeg da Nicoline, Caitlin, Chris, Chaz og Ryan til hjælp. Jeg kendte godt nok ikke Ryan, Chaz og Caitlin særlig godt, men jeg snakkede ret godt med dem i går, hvor de sagde at jeg bare kunne snakke med dem hvis der var noget? Så det tror jeg at jeg ville bruge de næste 3 måneder på… At blive bedre venner, med Justins venner. ”Men så må vi jo bruge resten af vores tid fornuftigt” sagde jeg og grinede lidt. Han kyssede mig på munden. ”Hehe du er så dejlig, når du siger sådan nogle sjove citater” sagde han. Jeg kyssede ham på munden, og det udviklede sig langsomt til snav. Vi lavede ikke rigtig så meget resten af dagen. Vi snakkede, kyssede, krammede, puttede, også snakkede vi igen. Og jeg fik da også lige taget det billede med mig og Justin. Så kan Dylan lære det! Og før jeg vidste af det, skulle Justin gå.
”Jeg kommer altså til at savne dig” sagde jeg og kiggede ned i gulvet. Han tog en finger under min hage, og drejede mit hoved op så jeg så ham i øjnene. ”Jeg kommer også til at savne dig” sagde han så og smilede til mig. Jeg krammede ham, og jeg ville egentlig aldrig give slip igen. ”Jeg elsker dig” hviskede jeg i hans øre. ”Jeg elsker også dig Shawty” hviskede han tilbage. Han kyssede mig inderligt, og jeg kyssede med. ”Farvel” sagde han da vi endelig trak os væk fra hinanden, ”Farvel” sagde jeg og vinkede. Han gik ned til sin bil, og vinkede farvel, også kørte han ellers. Nu så jeg ham ikke før om 3 måneder, bortset hvis vi snakkede på Skype eller noget i den stil. Jeg tog mine hænder ned i min lomme, og stødte på brevet fra Caitlin. Skulle jeg mon åbne det…?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...