Den evige venten.

Dette er fortællingen om en ung pige på 17 der mister sin kæreste.

4Likes
14Kommentarer
1269Visninger
AA

2. Venter.

Det er lørdag morgen, og jeg er klar, klar til at se min elskede, klar til at se den person der betyder mest i hele mit liv, han ville snart komme, det vidste jeg, snart, men ikke hvornår, jeg sad og spiste morgenmad, tænke tilbage på min 17 års fødselsdag, idag var det presis et halvt år siden. Casper min overdejlige kæreste, havde sagt det skulle fejres, ja mærkelig er han, men det er det, jeg elsker ved ham, jeg elsker alt ved ham. Jeg kan mærke hvordan jeg smiler, smiler ved tanket om snart at se ham igen, det er over 1 uge siden jeg sidst så ham, hans lyse hår, blå øjne, og afslappede tøjstil, eller i virkeligheden i hvert fald, for hver dag ser jeg billeder af ham, overalt, computer, mobil, og hvor det ellers er mugligt at havde billeder som baggrund. han er en del af mit liv, han ER mit liv.
Endelig, jeg høre dythornet, han er har, endelig skal jeg se ham igen, jeg løber ud af døren, og glemmer i forbifarten min mobil. Da jeg kommer ud, står han der, lige foran mig, min overdejlige 19 årige kæreste, med sit nye kørekort. Jeg kaster mig om halsen på ham, og han slår armene om mig, jeg kan høre hans åndedrag, mærke det, det for hårende i nakken til at rejse sig, og mit hjerte svulmer af kærlighed. Hvordan man kan være så lykkelig forstår jeg ikke, jeg ved bare, at jeg ikke længere vil tænke over det, bare vær her, i nuet. Vi var endelig alene, ingen forældre til at sige vi ikke måtte det ene, eller det andet. Jeg satte mig ind i bilen, og så trillede vi afsted, i Caspers forældres bil. Vi skulle ud til et sommerhus, hvor vi ville være alene i hele 3 dage, ja meget lyder det ikke af, men nok til os. Jeg læner mig over til ham og kysser ham på kinden, han vender sig om, og kigger på mig, jeg kigger i hans øjne, falder næsten ind i dem, og sådan sidder vi længe, jeg ved ikke hvor længe, men længe. i det samme flår en så stor smærte alle mine tanker væk, jeg mærker, høre knækket i nakken, så føltes det som om jeg er blevet slået ned af en pande, ligsom i tegnefilm, og alt går i sort.

Jeg vågner op igen, mærker en smærte i mit ben, jeg for øje på træet og den knuste forrude, kigger over på Casper. nej, han er der ikke, jeg kigger rundt, forsøger at flå mig løs, men jeg sidder fast. Jeg for endelig øje på ham, mit aller kæreste, det der betyder mest i mit liv, jeg rækker hånden ud for at røre ved ham, mærke om han er i live, men jeg kan ikke nå, lige presis ikke, jeg falder sammen alt opgives, jeg lukker øjnende og drømmer mig langt væk.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...