Task Force Sierra

Kapitel af romaen "Task Force Sierra", jeg aldrig blev færdig med.
- I kapitlet følger vi Smokee og Friday, to medlemmer af den amerikanske hærs elitekorps, 1st Special Forces Operational Detachment-Delta (1st SFOD-D) - også kendt som Delta Force. De opsætter en observationspost på en skråning, der er del af et afghansk bjerg, lokaliseret i provinsen Bamyan. Alt går efter planen, indtil de får øje på en "vensterling", og da de regner død over Taleban lejren med deres .50 cal M107 anti-materiel finskytte riffel, opdager de en mistænkelig hvid varevogn, som hurtigt forsvinder fra området, der er kendt for sin IED produktion.

1Likes
0Kommentarer
1602Visninger
AA

2. Home Sweet Afghanistan

Smokee og Friday trillede ind på den lille lejrplads.
”Velkommen tilbage. Noget interessant?” Det var CO som snakkede, en anden Delta-operatør. ”Vi hører fra Hotel, at der var noget med en varevogn en masse døde, men det var det.” Han skæve-de til Friday, som klatrede af sin ATV og slukkede motoren. Natten var faldet på. Temperaturen var faldet til under 10 grader.
”Det er også cirka det,” svarede Smokee, inden han kastede sin taske med overlevelsesudstyr ved siden af et telt. Lige efter dukkede Greenie op. ’Greenie’ var normalt nybegynderes navn under træning. Navnet havde dog hængt over hans hoved, lige siden han ved at uheld placerede en dartpil i en af hans kammeraters lår, ved et fejl kast.
Smokee nikkede til ham, som en hilsen. De to kendte sådan set hinanden rigtig godt, man gjorde bare ikke så meget ud af hilsener i de fire mands kammeratskab. De ville hellere bruge deres energi på at redde hinanden fra fjenden. Friday vendte tilbage med en dunk benzin til ATVerne, og be-gyndte at fylde på to af dem.
”Hvad med de SEALs? Hvor er du henne af?” spurgte Friday, mens han fyldte på Smokees fire-hjuler.
”De ligger og roder et eller andet sted i Hindu Kush bjergene. Hotel har vidst planer, om at vi skal på en tur med dem,” svarede Greenie og tog sin hue på. ”Det bliver noget stort, for de vil også bringe De Grønne Baretter ind over.”
”Hvorfor vil de have SF ind over?” spurgte Smokee undrende, og lagde sin M1911 på ATVens saddel.
”Planerne går vel nok på, at vi går ind først, og så stormer SF sammen med folk fra den afghan-ske hær,” indskød CO. ”Det skal nok gå, Kaptajn Sam er en fin fyr. Will er lidt af en gnavpot, men hva’ fanden, det er vi alle vel,” gryntede han videre.
Smokee nikkede. ”Har i fået satellit uplinket til at virke?”
Greenie gik ind i et af de 4 telte og hentede en computer. ”Hotel har givet os dette. De satte en Predator op efter den hvide varevogn. Vi kan nu se hvad den ser.”
”Det vil gøre jagten en del lettere. Nu skal vi bare finde ud af hvad der er i den vogn,” sagde tog den bærbare. Han flyttede sin M1911 og satte sig på sadlen, med den bærbare på skødet. Ved et tryk på en tast, zoomede Predatorens kamera ud. Billedet af grønt, men det fjernede nogle detaljer. Derfor ændrede han hurtigt kameraet til at vise natte optagelser i sort og hvid. ”Hotel, Smokee. Er i kommet nærmere hvad der er i den varevogn?”
”Smokee, Hotel. Andre nyheder først. Den fyr i reddede ved talebanernes lejr, han arbejder for CIA.”
”Hvorfor skal de altid blande sig?” snerrede Friday. ”De er ikke til at stole på.”
”Nu vil vi heller ikke forlange, at i stoler på dem. Men det er ikke pointen,” fortsatte Hotel. ”Po-inten er, at fyren snakkede med os tidligere, og udover at takke jer, ville han også meddele noget vigtigt: hvad end der er i den varevogn, så er det noget beskidt stads. Og ikke beskidt på måden med et kæmpe brag, men beskidt som i kemisk og biologisk.”
Smokee skævede til CO og Greenie. Friday var allerede ved at gøre sit gevær klar. Han vidste, at det betød, at de skulle af sted igen. ”Tak for info, Hotel. Vi ser på det.”
”Det var sgu da noget lort,” mumlede CO og tog sin M4A1 i hænderne. ”Giv mig fem minutter. Jeg skal se om jeg kan få fat i Rock og hans fyre.” De andre nikkede, hvorefter CO rettede lidt på sin radio. Greenie fandt sin H&K 416 frem og indsatte et friskt magasin.
”Hey, Greenie,” startede Friday, ”hvordan er 416eren egentlig?”
Greenie studerede den et kort øjeblik. Han brugte den med et Trijicon 4x32 ACOG, et nær-kampshåndtag, en lommelygte på venstre rail og en lys/laser boks på højre. ”Den holder hundrede. Jeg er personligt meget tilfreds med den.” Friday nikkede.
Pludselig gav CO en lyd fra. ”Hey Rock, er festen begyndt?” smilede han kækt ind i headsettets mikrofon.
”Nej da, vi ville da aldrig starte uden jer,” lo Rock, rettere utydeligt på grund af knas i radioen. ”Vi er godt 50 klik fra jer, stik nord,” fortsatte han, ”så i er velkommen til at kigge forbi.”
”Med glæde Rock. Har du hørt noget om planen med SF?” spurgte CO, mens han satte sig til rette på sin ATV, som var nyligt opfyldt, takket være Friday.
”En smule. De vil slå os sammen til et Task Force,” svarede Rock. ”Os, jer D-drenge, SF og Ramgers. Derudover får vi nok også underlagt nogle Night Stalkers, som altid vil være, hvor vi er, af åbenlyse årsager,” fortalte Rock og hentydede til dengang de, Rocks SEALs og Smokees Delta-folk, måtte vente i tre timer på eksfiltrering, fordi fuglen skulle hele vejen fra Jalalabad til udkanten af Mazareshaif. Det havde kostet dem mange unødige timer i fjendtligt territorium, og de blev da også opdaget, men besvarede ilden. Taleban fik dog de 8 operatører skubbet mod en blind vej, for at soldaterne til sidst skulle få reddet deres røve i sidste øjeblik af Blackhawken ’Sidewinder’s dørskytter, som med deres batteridrevne Miniguns, fik flået Taleban overtagede bygninger i stumper og stykker.
For at afslutte festen, havde Hotel givet dem adgang til et F-15 jagerfly, kaldenavn ”Rocket”, armeret med to 1000 pund JDAMs, som havde fornøjelsen af fjerne de sidste rester af bygningerne.
Dagen efter havde fem SF HMMWVs tjekket stedet for nogen overlevne, men fandt kun døde, alle Taleban.
”Selvfølgelig,” svarede CO, hans tanker stadig reflekterende over den dag.
”Hvornår regner i så med at komme?” spurgte Rock.
CO startede motoren på sin ATV og legede lidt med gashåndtaget. ”Vi er næsten allerede på vej,” smilede han. Rock afsluttede samtalen, imens CO gjorde sin Mk. 18 Mod. 0 klar, placerede en patron i kammeret. Hurtigt fik han skruet sin lyddæmper af og tjekkede, at natbrillerne virkede.
Smokee skuede til Friday, som også skruede sin lyddæmper af. Kort efter gav Friday ham et bekræftende ”jeg er klar”-nik, hvorefter Smokee satte sig til rette på ATVen. Greenie svang sin 416er om på ryggen og lagde det sidste udstyr på køretøjet.
”Så hvor skal vi hen?” spurgte Friday, klar med GPSen.
”Jeg sender dig koordinaterne nu,” svarede CO og tappede på sin håndholdte GPS med en pla-stik pen. En ping lyd fik Friday til at klikke ’OK’ på skærmen, hvorefter GPSen automatisk zoome-de ind på deres nuværende position.
Greenie fyrede op under sin ATVs motor. Udstødningen brummede loyalt. Smokee trillede stille og roligt fremad, hvorefter CO, Friday og dernæst Greenie fulgte efter. De trillede langsomt ned ad en bakke, hvorefter det gik i et blødt venstre sving ud af et lige terræn. Det var helt mørkt. Månen var gemt bag tykke skyer, så de alle fire skiftede til nattesynsbrillerne.
Over radioen fortalte Smokee Hotel om, at de smuttede op til Rock. Lige inden Smokee nåede at afslutte, brød CO igennem: ”Rock rapporterer om en hvid varevogn, som passerer i deres grid. Han ved, at dig og Friday har set den før.”
”Fortstået CO. Hotel, fik i det med?”
”Det gjorde vi, Smokee. I gør hvad i er nødt til. Tæt luftstøtte er klar, hvis det bliver nødvendigt, hvilket det nok gør.”
”Smokee takker og slutter. Også folkens, ryk i gassen, vi skal have fart,” kommanderede han og fik motoren til at brøle. De andre fulgte ordren. CO trak lidt venstre, Friday til højre og Greenie helt til venstre. Derved kørte de i en V form og undgik at få hinandens sand i hovedet.
”Rock, er det rigtigt hvad vi hører?” fortsatte Smokee over radioen.
”Det er korrekt. Den kører stadig. Vi har den under overvågning. Derudover har vi Hotel i røret, om hvad deres Predator har set.”
”Forstået, Rock. Vi er på vej. Smokee slut.”
De fire Delta-folk fortsatte af den bumpede vej, op og ned ad bakker og klipper. Vinden havde taget til, og sand blev kastet rundt sammen med småsten. Greenies ATV skred skarpt til venstre, da et uventet bump pludselig fandt sted. Temperaturen var lavere end nogensinde, men stadig svedte de under udstyret.
I det fjerne kunne de høre et jagerfly smide bomber, højst sandsynligt over mål udpeget af land-styrker.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...