Præsidentens datter (Justin bieber)

Hvordan mon det går når selveste Justin bieber skal give koncert for præsidenten og pludselige møder han præsidentens datter som ingen venner har?

4Likes
30Kommentarer
2209Visninger
AA

2. En middag & en sød dreng.♥

Kap 2. Jeg kiggede på klokken. Den var allerede 5 minutter over 7! Vi skulle mødes klokken 7. P:S! Jeg satte tempoet op og kom endelig ned til spise salen. Jeg braste ind i salen ”Undskyld jeg kommer for sent!” jeg glemte helt der var andre gæster. Jeg blev helt rød i hovedet og skyndte mig hen på min plads. Min mor kiggede strengt på mig. Ups! ”Og nu kan vi begynde at spise” sagde min far. Tjenere begyndt at gå rundt omkring bordet. Det var først nu jeg lagde mærke til hvem der var her. Der var en lille dame med brunt hår, en mand jeg vidste hed Scooter og så en eller anden dreng der virkede meget bekendt. Jeg fik øjenkontakt med ham og fandt ud af, at han havde nogle utrolig flotte brune øjne. Jeg tvang et smil op og han gengældte det. Vi skulle have hummer hvilket jeg bestemt ikke kunne finde ud af at spise! De andre sad og spiste så fint. Jeg stak min kaffen ned i hummeren og prøvede at finde vej til kødet. Jeg kiggede så over på min mor. Hun brugte sine hænder for at gøre et eller andet underligt. Jeg lagde min gaffel på bordet og prøvede at flå det fra hinanden. Pludselig gled et stykke hen og landte midt på en af tjenernes fad. Han kiggede på mig og løftede det ene øjenbryn. Jeg kunne ikke holde mit grin inde. Drengen med de brune øjne kiggede fra tjeneren og over på mig. Han smilede varmt til mig. Gosh hvor var det pinligt! Jeg kiggede over på min far for at sikre mig han intet havde set. Det havde han heldigvis ikke. Han sad og snakkede med Scooter. ”Angel, vil du ikke vise Justin hans værelse?” min mor stemme var blid. Jeg nikkede bare og rejste mig. Justin fulgte med mig. Da vi kom ud var der stilhed i noget tid. ”Hvad værelse har du?” jeg kiggede på ham og opdagede at han var højere end mig. Underlig ting at lægge mærke til. ”Nummer 9” sagde han og smilede til mig. Jeg nikkede ”det er ved siden af mit værelse. Følg med” Der var stilhed lidt af vejen indtil Justin brød den. ”Ved du egentlig godt hvem jeg er?” jeg trak på skulderne ”Jeg er ikke helt sikker” Justin lo kort. Han havde en sød latter. Jeg gættede på, at han ikke havde lyst til at jeg skulle spørger mere ind til det. ”Hvordan er det egentlig at være præsidentens datter?” det spørgsmål hørte jeg tit. Mit normale svar var bare ”Det er dejligt” men sådan var det jo ikke rigtig. Jeg trak på skulderne ”der er vel fordele og ulemper, men nok mest ulemper” ”Hvordan kan der være ulemper ved det?” Justin kiggede drillende på mig. ”Tja. Jeg har intet privat liv udover mit værelse!” jeg grinede og tog noget af mit hår om foran mig. Justin nikkede ”det kender jeg godt” vi stod foran hans værelse nu. Jeg åbnede døren og gik ind. ”Det er så dit værelse. Der er et klædeskab derinde, og der er et toilet her” jeg pegede rundt på tingene da jeg sagde det. ”Luksus” sagde han og smilede stort. Hans tasker var allerede ankommet. ”Og hvis der er noget, så har jeg værelse for enden af gangen, du kommer bare hvis du har spørgsmål. Nogen af menneskerne her kan være… alt for stresset” jeg smilede til ham og gik ud. ”Tak!” råbte Justin fra hans værelse. Jeg smilede og gik ned til mit værelse. Jeg tændte min computer og gik på facebook. Der var kommet en del nye ansøgninger, men jeg afviste dem bare. Klokken blev 9 og jeg kedet mig heeeelt vildt. Der var ikke rigtig noget sjovt i TV’et. Det bankede pludselig på døren. Jeg orkede næsten ikke at rejse mig, men jeg gjorde det alligevel. Jeg åbnede døren og så Justin stå i døren. ”Hva så?” jeg kiggede på ham og lagde mærke til han havde skiftet tøj. ”Jeg ville spørger dig om man ikke kunne lave noget. Jeg keder mig” jeg fniste og nikkede. ”Det tror jeg da. Det kommer lidt an på hvad du har lyst til at lave” han trak på skulderne ”vi kunne hænge ud?” han grinede hvilket smittede af. Jeg lod ham komme ind på mit værelse. Vi satte os begge i min seng og begyndte at snakke. ”Så din yndlings film er A walk to remember?” jeg lavede store øjne. Det var vidst første gang en dreng havde valgt sådan en film i stedet for en gyser. ”Jep. Hvad med din?” jeg trak på skulderne. ”Det må nok være fordom og stolthed” jeg fniste og kiggede ned i dynen. ”Den har jeg aldrig set. Den skriver jeg så op!” han smilede til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...