En tur til havet.

En lille historie om kærligheden i ungsommen, fra en pige der endnu ikke selv ahr oplevet den, så gør dig klar til at falde i et med den kærlighed hvor intet går galt, eller gør det?

1Likes
0Kommentarer
1158Visninger
AA

3. Anbragt.

Hun blev sidende sådan i noget tid, indtil der ikke var flere tårere så rejste hun sig og Mikkel var der med de samme, Amy lod sin hånd glide ind i hans igen og han kyssede hende, de gik vidre langs stranden i stilhed. da de havde gået et stykke vendte de om og gik op til P-pladsen igen, her ringede Mikkel efter en Taxi, og men de ventede på den sad de og snakkede på en bænk, eller rettere Mikkel snakkede og Amy sagde ja og nej på de rigtige tidspunkter.

Endelig kom Taxien de satte sig ind og blev fragtet hjem til Amy. uden for døren skulle de til at sige farvel da Mikkel skulle hjem og spise da hans søster var hjemme, hvilket hun sjællent er. Men i det samme hørte de noget knuses hvilket gav et sæt i både Mikkel og Amy, Mikkel kiggede spørgende på Amy og hun vidste hvad han ville spørge om, men Amy rystede på hovedet og Mikkel begav sig hjemad. Amy gik ind og da hun nåede baggangen fortrød hun, hun ikke tog imod Mikkels tilbud om at følge sig ind. Hendes mor hørte døren lukke sig og i det samme blev der stille, hverefter hendes mor kom til syne, hun var helt rød i hovedet, og Amy vidste at hun var rasende, men ingen ord kom der ud. Amy sneg sig forbi hende og ind i stuen. der lå smadrede flaker overalt og Amy kom til at jokke på et var glasskående så hun begyndte at bløde, hun fandt sin lillebror i sofanen han lå kryllet helt sammen, men alligevel afslappet ja næsten... død. tanken gav et gib i Amy og hun stoppede op, kunne ikke røre sig i det samme så hun et stykke glasskår ligge ved ham smurt ind i blod. hun skreg, af smærte, af frygt, eller af skyldfølelse vidste hun ikke. da hun igen var i stand til at flytte på sig gik hun over til ham, der var blod over alt, hun mærkede om der var puls og det gvad et sæt i hende da hun mærkede slaget mod hendes pegefinger og langemand. og rykkede sin mobil op af lommen og ringede 112.

Kort efter kunne hun hører sirenerne og begefter kunne hun se de blå blink, hun sad i sofanen med Tim i hendes arme, hun knugede om ham som forsøgte hun at holde fast på livet i ham. de fjerne hendes greb og sagde det nok skulle gå. han blev lagt op på en bore og kørt afsted hans mor tog med i ambulancen, men Amy måtte ikke komme med, hun faldt samme i sofanen og så alle glasskående. hun tog det stykke der var fyldt med blod, sagde det med sit håndled og skar, det gjorde ikke ondt som hun troede det ville gøre det føltes mere somom alle frustrationnerne kunne komme ud. det var en dejlig følelse, hendes rigtige mening var jo bare at dele blod med hendes bror, men det blev til så meget mere, hun følte det som om de delte følelser delte livet, sorger og glæder, alt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...