One love, one heart - JDB

Isabella som kommer fra en meget normal familie, skaffer sig et job i et meget luksuriøst hotel i Hawaii som tjener og opvasker, og hvad sker der når selveste Justin Bieber netop lige har tænkt sig at tilbringe 4 uger på dette hotel? Kommer Isabella til at genkende denne kendte stjerner, og sker der en lille “sommerflirt” i mellem dem, som måske bliver mere end et flirt?

114Likes
696Kommentarer
28080Visninger
AA

5. Justins synsvinkel

“Dude, vågn op!” sagde Ryan og rystede min krop, hvor Chaz så trak dynen væk fra min krop. “Hvad fanden har i gang i?” vrissede jeg muggent, og tog puden og lagde den over hovedet. “Den er sgu snart 12, op med dig!” slog Chaz fast, og smed nu dynen på gulvet. “Hvad nu hvis jeg sov nøgen?! Seriøst… i to, i bruger slet ikke den hjerne, som i har her oppe!” sagde jeg, efter at have rejst mig. Jeg pegede samtidig på der, hvor jeg mente hjernen lå, og det eneste jeg mødte, var to grinende aber. “Du er vist lidt muggen i krukken?” jokede Ryan, og gav mig hans spille-smart blikke. “Ja ja, ud med jer!” sagde jeg, og skubbede dem ud af været, og sikrede mig, at døren var låst, inden jeg gik ud på badeværelset og tog mig et bad.

Efter et kvarter fandt jeg mig selv i lobbyen og på vej hen til spise salen, hvor Ryan og Chaz sikkert sad og gravede mad i sig, som om de aldrig havde spist før. I det jeg var på vej ind i et lokale, fik jeg øje på en. Det var hende fra i går. Der synes jeg selv jeg fik en god chance til at prøve at komme i kontakt med hende, og derefter prøve og udføre min mission. Jeg skulle bare vinde det væddemål, om det så kom til at koste andres liv, og følelser. Jeg var ligeglad. Ingen skulle på den måde som de gjorde, gøre grin med mig. Jeg hed Justin Bieber. Jeg kunne få alle og enhver til at blive forelsket i mig, og også hende. “Så blev det alligevel til et vi ses?” sagde jeg til hende. Hun gik bag mig, og havde røret i den anden øre. Straks fjernede hun hendes mobil væk fra øret og ledte efter stemmen, altså jeg. “Hvad?” spurgte hun forvirret. “Dengang vi stødte ind i hinanden.. Du sagde “farvel”, men se.. Nu ses vi jo igen!” sagde jeg på den mest charmerende smil om læberne, som jeg vidste, mange piger ville smelte for. Hun grinte kort og nikkede. Hendes blik flakkede rundt og pludselig fik hun et panisk ansigt. “Men… farvel!” sagde hun, og skulle lige til at gå videre, da jeg fik hende stoppet. “Hvad hedder du egentlig?” spurgte jeg, da jeg virkelig havde undret mig over det - og det spørgsmål havde også plaget mig. Jeg ville vide hendes navn. “Hvad jeg hedder?” spurgte hun med det ene øjenbryn i vejret. “Ja” svarede jeg og rodede lidt rundt i mit hår. I stedet for at svare, kiggede hun undrende på mig i et par sekunder, før hun gik uden at svare. Men før hun forsvandt ud af mit syne, sagde hun noget. “Isabella” startede hun. “Jeg hedder Isabella” ..

“Det tog dig lang tid” svarede Ryan i det jeg satte mig på stolen, overfor dem. De havde fundet et bord, i hjørnet og som jeg havde gættet på, spiste de mad - som om de aldrig havde set mad før. “Ja, jeg skulle lige tale med hende .. Pigen” mumlede jeg, og skulle lige til at tage noget mad, men min appetit rakte ikke rigtigt. Isabella blev ved med at komme i mine tanker. “Justin, er det ikke lidt ondt?” spurgte Chaz nu. “Det var jer, der startede det” sagde jeg og trak på skuldre. Men det var jo rigtigt. “Vi talte om det i går aftes, og synes det var lidt… tarveligt du ved. Du kommer jo til at lege med hendes følelser?” indskød Ryan, og Chaz erklærede sig hurtigt enig. Men jeg var uenig. Hvis jeg havde sat mig til at gøre et mål, ville jeg ikke stoppe før det lykkes mig. “Den dag hun så finder ud af det … dude, så bliver det sgu dit problem!” sagde Ryan, men jeg trak endnu engang bare på skuldre. “Hun er bare en .. Pige? Der kommer alligevel ikke til at være følelser fra min side af, og så længe jeg ikke kan lide hende, er der ikke noget problem. Efter denne ferie, vil jeg alligevel heller aldrig se hende” sagde jeg og himlede med øjne. Men uventet kom Isabellas ansigt frem i min nethinde. Hendes så søde smil, og de chokoladebrune øjne. “Du kan lide hende, Justin… Du kan lide hende. Stop før du overhoved begynder” sagde en stemme inden i mig. En irriterende stemme, som gjorde mig sur. “Nej” sagde jeg pludselig hårdt, og mødte pludselig Chaz og Ryans forvirrede blikke. “Nej?” spurgte de skeptisk. “Du skal nok indrømme det overfor dig selv.. Men den dag vil det være for sent” blev stemmen ved. Så hidsig som jeg blev ved, kastede jeg glasset i min hånd på gulvet, og gik derefter væk fra de forvirrede blikke bag mig. “Nej, jeg kommer aldrig til at kunne lide hende” mumlede jeg endnu engang. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...