En person kan ændre sig *FÆRDIG*

Alex er en 17 årig pige, og efter 3 år på privat skole, er hun tilbage til sin hjemby. Hun er blevet denne smukke unge pige, men hun bliver stadig jaget af sin fortid, og hun kæmper for at overleve. Da hun var yngre var hun forelsket i Damien, en ældre fyr på hendes tidligere skole, men han gjorde livet et helvede for hende. Og nu er hun bange for at møde ham igen. Imens forsøger hun at få et par nye venner

10Likes
93Kommentarer
3761Visninger
AA

6. En barsk fortid

Jeg lukker døren op til toilettet og får taget noget papir, så jeg kan få tørt mine øjne. Jeg hører ikke personen komme ind, og opdager først noget, da der bliver lagt en hånd på min skulder. Jeg skriger højt og begynder hysterisk at græde. Personen vender mig om, og jeg panikker helt vildt. Alt det jeg har brugt 3 år på at ligge bag mig flyver lige ind i kroppen på mig og jeg får et flashback til den aften hvor mit liv ændrede sig til det værre.

Jeg får hurtigt presset tanken væk da jeg ser det er Sean, der er kommet ind til mig. Jeg er lykkelig for at det ikke er Travis, for det ville være svært at forklare hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde, mens Sean har en bedre ide om det, men han ved ikke alt.

Sean kigger forskrækket på mig "Alex? Hvad sker der?" og trækker mig ind til et kram. J.Jeg har bare svært ved det hele" Får jeg fremstammet og han tysser på mig og vi vugger frem og tilbage. Det får mit hjerte til at falde til ro og nok til at jeg nemmere kan trække vejret. Jeg frygter nu kun spørgsmålene og jeg ved de kommer, så jeg begynder at fortælle ham hvad der skete for 3 år siden:

 

Det var en smuk dag, solen skinnede og jeg lå i haven for at slikke sol. Jeg havde aftalt med Sean og de andre at vi skulle i biografen og se den nyeste cult-film - Twilight. Jeg havde glædet mig hele ugen, da jeg havde læst bogen og havde set traileren til filmen, og Robert Pattionson og Taylor Lautner er bare hotte! Pludselig ser jeg en skygge foran mig, det får mig til at kigge op. Det er en mand jeg ikke har set før, som står og kigger på mig, og det får mig til at føle mig ubehagelig til mode. Så jeg begynder at rejse mig for at gå indenfor, men så langt når jeg ikke. Manden løber han og får fat i mig, jeg skriger men ingen hører mig, da mor og far ikke er hjemme. Jeg bliver ufattelig bange og han griber så hårdt fat i mig at jeg kan mærke at jeg får blå mærker. Han slæber mig hen til hans bil, og jeg kæmper for at komme fri, men det er nytteløst, han er en voksen mand og jeg er kun 14 år. Han får mig ind i han varebil, Jeg er så bange at jeg kan høre hjertet banke i mine øre, og jeg kan mærke jeg snart besvimer fordi jeg hyperventiler. Han binder mig og putter tape for min mund og siger de ord jeg aldrig glemmer "Hvis du er sød, så kommer du ikke til skade, hvertfald ikke ret meget" Det får mig til at græde lydløst, og han sætter sig ind ved siden af mig, mens han kammerat kører bilen.

De kører i noget tid, hvor længe ved jeg ikke, men jeg ved at jeg græder hele vejen, da jeg er så bange. De stopper ved en skov, på en forladt parkerings plads, og slæber mig ud. Ham der tog mig begynder at knappe mine shorts op og de skiftes til at voldtage mig. Jeg græder lydløst hele tiden, smerten er ulidelig og jeg føler der går lang tid før de forlader mig, alene ved denne store skov.

Der går et par timer før nogen finder mig, jeg fryser voldsomt, og min krop kramper fordi jeg ikke kan flytte mig, da de har bundet mine hænder og fødder sammen. Jeg er stoppet med at græde da jeg ikke har energien til det. Og det er kun et held jeg bliver fundet, da de havde lagt mig langt inde i skoven. Jeg blev fundet af en ældre kvinde og hendes hund, og det var pga hunden jeg blev fundet. Jeg var så træt og kunne næsten ikke holde øjnene åbne, da ambulancen kom.

Jeg var indlagt i næsten 2 uger, da jeg havde fået en alvorlig nedkølning, og de skulle overvåge mig, men der var også et andet problem som de skulle overvåge, om jeg var blevet gravid. Efter en uges tjek fik de fastslået at jeg var blevet gravid, og det slog mig helt ud! Gravid? Som 14 år? Pga en voldtægt? Jeg skulle heldigvis have barnet fjernet, men det var som et slag i maven, til alt andet der var sket så gjorde det bare det sidste, og det gjorde jeg skulle til psykolog 3 gange om ugen, men det hjalp ikke, jeg lukkede mig ind i mig selv, og fik voldsomme angst anfald, og det var især derhjemme og ude i vores have, eller hvis jeg så en mand der lignede de to, eller en varebil som den de havde. Men Udaf til var der ingen grund til det, da mændene var fanget pga DNA, men jeg var stadig bange for at de ville komme efter mig. Jeg skubbede også vennerne væk, da jeg ikke kunne stole på nogen mere og frygtede generelt mennesker. Og mor og far kunne se jeg ikke var i bedring af at være hjemme så sendte de mig væk. Det var hårdt, men jeg fik det langsomt bedre, og det er derfor jeg kom tilbage nu. Jeg har det bedre nu, men kan stadig blive angst, men kan bedre klare det. 

Jeg kigger op for at se Sean's reaktion, da han har været stille mens jeg har fortalt min historie. Han kigger bare på mig, og begynder at tørre mine tårer væk. "Jeg forstår dig søde, og vi ville have været mere forstående hvis vi vidste noget, men vi fik aldrig en forklaring. Vi troede du var blevet træt af os" Siger han stille mens han kigger nede i gulvet, man kan se han syntes det er pinligt de har tænkt sådan om mig, men jeg har jo ikke givet dem en grund? "Søde Sean, i har kun reageret som andre har, minus de grimme ord, jeg forstår jer 100 procent, og troede jo faktisk at i hadede mig" Det får ham til at smile og kysse mig på panden og siger forsigtigt "Vi har aldrig hadet dig smukke"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...