Justin Bieber.<3

..

3Likes
1Kommentarer
2816Visninger
AA

20. Justin

Kapitel 21. Jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Ej, Justin! Der er altså stadig et par dage til jul” Jeg regnede det hurtigt ud i hovedet. Det var vidst den 18. i dag, var det ikke? Jeg havde aldrig været speciel god til datoer. ”Det ved jeg godt, men det er jo ikke sikkert, at jeg når at se dig, inden da. Og du skulle altså have din gave!” sagde han. Han så ret spændt ud – som et lille barn juleaften. Han kunne ikke sidde stille og hoppede op og ned i sofaen. Jeg grinte af ham. ”Jamen, jeg har jo slet ikke købt noget til dig! Er du ude på at give mig dårlig samvittighed?” Det sidste var ment som spøg. Hvad skulle jeg overhoved give til ham? Han havde ligesom alt. ”Jeg… Jeg har faktisk ikke købt noget til dig.” mumlede han. Jeg var ret sikker på at han rødmede. Rødmede HAN? Han tog sin guitar frem, og jeg så lidt forvirret på ham. ”Jeg har skrevet en sang til dig” sagde han og lavede sit legendariske ”Hair-flip” Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Det var sjældent at jeg manglede ord, men for en gang skyld kunne jeg godt holde min mund. Jeg så på ham, mens han spillede de første akkorder til sangen. Han så mig i øjnene mens han sang..

Ohh Ohh Ohh .. and I pray I just cant sleep tonight. Knowing that things aint right. Its in the papers, its on the tv, its everywhere that I go. Children are crying. Soldiers are dying Some people don't have a home But I know there's sunshine behind that rain I know there's good times behind that pain, hey Can you tell me how I can make a change I close my eyes and I can see a better day I close my eyes and pray I close my eyes and I can see a better day I close my eyes and pray

I lose my appetite, knowing kids starve tonight. And when I sit up, cause my dinner is still on my plate. Ooo I got a vision, to make a difference. And its starting today.

Cause I know there's sunshine behind that rain I know there's good times behind that pain, hey

Haven`t tell me how I can make a change I close my eyes and I can see a better day I close my eyes and pray I close my eyes and I can see a better day

I close my eyes and pray For the broken-hearted. I pray for the life not started I pray for all the ones not breathing. I pray for all the souls in need. I pray. Can you give em one today. I just cant sleep tonight Can someone tell how to make a change?

I close my eyes and I can see a better day I close my eyes and pray I close my eyes and I can see a better day I close my eyes and I pray

I pray ..

I close my eyes and pray ..

Jeg havde tårer i øjnene under hele sangen. Jeg vidste godt hvor hans inspiration kom fra. Jeg tænkte tilbage på en af de første samtaler jeg havde haft med Justin. Vi havde været lige ovre på den anden side af gangen og jeg havde vidst beskyldt ham for en masse ting og sagt noget i stil med: ” Men, du kunne jo prøve at skrive om noget andet? Så som fattigdom.. eller krig!” jo tak, det var mit citat. Samtalen virkede så fjern, som om det var sket for flere uger siden. Jeg havde aldrig troet at han rent faktisk ville gøre det.. Skrive sangen mener jeg. Han sagde ikke noget. Han ventede nok på at jeg sagde noget. Men jeg kunne få sammensat en sætning. Min hjerne var gået helt død. ”Jeg..” min stemme knækkede over. Det var det sødeste nogen nogensinde havde gjort for mig. Jeg elskede den sang – Meget mere end hvis han havde skrevet, en eller anden omgang blødsødent pladder. Jeg prøvede igen: ”Justin jeg.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige! Tak. Jeg mener… Wauw” Det var måske ikke det mest begavede svar, men jeg kunne ikke finde på andet at sige. ”Kan du.. Kan du godt lide den?” Han lød ret nervøs, da han spurgte om det. ”Er du tosset?” udbrød jeg. Mine ord var vendt tilbage. ”Jeg har aldrig i mit liv fået en bedre gave. Jeg elsker den!” Det var tydeligt at se, at han blev lettet. Et stort smil bredte sig på hans læber. Jeg smilede også. Jeg kunne ikke lade være. Den sødeste dreng på jorden, havde skrevet en sang til mig. MIG! Det måtte da betyde at han havde følelser for mig også, ikke? ”Seriøst? Du kan altså godt lide den?” spurgte han igen. Jeg himlede med øjnene. ”For pokker da også! Ja, Justin. Jeg kan godt lide den!” Så gjorde jeg noget, der muligvis overraskede mig selv, endnu mere end det overraskede ham. Jeg lænede mig frem og kyssede ham..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...