Kærlighed ved første blik♥JDB 4

Ramona og Justin er efter to ulykker sammen igen - eller det tror de. Det hele går galt for dem - igen, og spørgsmålet om det virkelig er de to kommer igen og igen. For ikke nok med det går galt for dem, sker der også en virkelig slem katastrofe som næsten for Ramona til at dræbe sig selv. Og endnu dårligere er, at Ramona måske finder følelserne fra en anden person frem igen? Hvem ved. Altså kan ske, når Ramona skal overleve i telt med sin søster, samt Justin som skal holde styr på sin elskede karriere.

57Likes
628Kommentarer
12666Visninger
AA

24. Nu er det nu - samt en samtale med min bedstefar

”I dag, vi må gøre det hurtigst muligt” sagde lægen og gav mig et lille smil. I dag? Det var bare løgn. Jeg kunne  ikke klare, at det skulle være i dag. Jeg ville have min familie fløjet hertil med det samme!

”Justin, slap af” sagde min mor, og jeg opdagede jeg klemte hendes hånd ret så hårdt. Undskyldende, forvirret og nervøs kiggede jeg på hende, og vidste seriøst ikke om jeg skulle flippe ud lige nu. Det bedste lige nu var, at min mor var med min side. Så var der bare det dårlige, at jeg manglede alle de andre fra min familie, og få af mine venner.  

”Vi kommer om en time, og gør dig klar og sådan” sagde lægen og forlod så rummet. Stille sukkede jeg. Det her var det jeg mindst ville, jeg ville bare have mit liv tilbage med koncerter, signeringer, synge i studiet og bedst af alt – Ramona. Men jeg vidste jo godt, at det ikke altid gik sådan – desværre.

”Mor, jeg har brug for bedstefar” sagde jeg til hende, og mente selvfølgelig min mors far, og min morfar. Han kunne altid få mit humør op, lige meget hvor dårligt det er, og det elsker jeg ham ekstremt meget for.  

”Men Justin, søde. Du kan jo ikke få ham herud inden operationen” sagde min mor stille og forsigtigt. Jeg vidste hun havde ret, da han ikke kunne nå at komme herhen på en lille time. Hvorfor skulle jeg også være så langt væk fra dem. Det havde været hårdt dengang, hvor jeg bare havde sagt farvel til dem i Canada, og taget til Atlanta, for at få min drøm i opfyldelse, som da også var sket. Jeg elskede min musik karriere, og ville ikke bytte den for noget. Eller der var en ting, som jeg ville bytte min musik karriere med. En helt speciel person, som jeg hellere ville leve med uden musikken i baghånden. Ramona var virkelig mit et og alt, og det vidste jeg i den grad. Hun var den perfekte for mig, og jeg elskede hende virkelig meget, det var helt vildt.

”Ring til ham” beordrede jeg min mor hurtigt, og hun tog da også med det samme sin mobil frem. Jeg hørte ringetonerne blive højere og højere, som mobilen kom tættere mod mit øre.

”Hallo” lød det, og jeg kunne straks høre det var ham, for man kunne altid kende hans stemme, den var helt speciel. ”Det er Justin” sagde jeg stille, men smilede selv. Det kunne han dog ikke se, men det var lige meget.

”Hvordan går det?” spurgte han stille, hvor jeg straks blev helt stille. Jeg kunne lyve og sige, at mit liv stank og jeg hadede det hele, for det var jo rigtigt. Men jeg kunne også sige, at det var fint, men at jeg skulle opereres.

”Virkelig skidt” fik jeg sagt, da jeg ikke ville lyve for ham. Jeg hørte ham stille sukke et suk i baggrunden, men det havde jeg det helt fint med. Det betød bare, at han følte med mig, som var det vigtigste for mig. Han var virkelig en rar mand, og var der altid for mig, hvis jeg havde problemer, eller stod i den her situation, som jeg stod i nu.  

”Jeg skal opereres her om en time, og jeg har virkelig brug for at snakke med dig inden” sagde jeg til ham. Selv om jeg meget hellere ville tale med ham i levende live, så måtte jeg nøjes med en telefon samtale, men det var slet ikke det samme – slet ikke.  

”Det lyder ikke godt, men jeg er klar til at snakke. Alt for dig, Justin” lød det fra ham, og jeg smilede automatisk. Han var bare fantastisk, og jeg ville ikke skifte ham ud for noget på den her klode. Ikke en gang Ramona ville kunne erstatte ham, men de var jo heller ikke det samme i mit liv. Min morfar var ham i mit liv, som gav mig alle de gode råd og var ved min side, lidt ligesom min far. Men Ramona var mit livs kærlighed, som jeg ville leve hele mit liv med – det var slet ikke det samme.

 

”Justin, vi vil køre der ind nu” sagde en kvindelig læge, som lige var kommet ind i rummet. Jeg smilede forsigtigt, og lod to læger komme ind og køre min seng to operations rummet. Jeg havde fået snakket færdig med min morfar, og han havde forklaret mig meget, og sagt nogle store ord. Han havde også forsikret mig om, at mormor og ham ville være der, når jeg vågnede. Min mor havde også snakket med min far, som var på vej, da han var tættere på, desværre var han dog ikke kommet endnu. Efter samtalen havde jeg så fået noget rigtigt operations tøj på, og nu var jeg på vej mod operations stuen. Noget jeg ikke så frem til, men nu skulle det ske, og jeg håbede på det bedste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...