Kærlighed ved første blik♥JDB 4

Ramona og Justin er efter to ulykker sammen igen - eller det tror de. Det hele går galt for dem - igen, og spørgsmålet om det virkelig er de to kommer igen og igen. For ikke nok med det går galt for dem, sker der også en virkelig slem katastrofe som næsten for Ramona til at dræbe sig selv. Og endnu dårligere er, at Ramona måske finder følelserne fra en anden person frem igen? Hvem ved. Altså kan ske, når Ramona skal overleve i telt med sin søster, samt Justin som skal holde styr på sin elskede karriere.

57Likes
628Kommentarer
12645Visninger
AA

21. Hvorfor går alle mine planer i vasken?

Smerten var virkelig stor denne gang. Jeg var faldet og var i hvert fald ikke landet godt. Mit ben, gjorde virkelig ondt, og jeg kunne ikke rejse mig, uden at jeg faldt ned igen. Tanken strejfede mig, at jeg ikke ville nå det pokkers interview. Det blev jeg straks meget såret af. Jeg ville ikke nå det interview, som betød at jeg godt kunne glemme alt om at synge den sang til Ramona i dag. Et højt suk kom fra mig, men jeg var virkelig også irriteret nu. Den sang jeg havde arbejdet så længe på, kunne jeg ikke synge for hende, før om nok nogen dage. Hvis jeg ikke tog helt fejl, kunne denne her episode godt få mig til at skulle være på hospitalet. Det håbede jeg ikke, og hvis de sagde, at jeg så skulle forholde mig i ro, ville jeg dog ikke det. Jeg kunne ikke forholde mig i ro, når jeg holdte tilbage på den her sang, som jeg ville have ud til Ramona!

”Justin, kommer du?” hørte jeg min mor råbe udefra, hvor hun hurtigt derefter åbnede døren, og så mig ligge der på gulvet med nok et ikke så godt ansigtsudtryk. Min mor så straks skræmt ud og løb direkte over til mig, og aede mig på kinden.

”Hvad er der sket?” spurgte hun både stille og roligt, men stadig lidt hårdt. Jeg sukkede stille, det var jo ikke nogen hemmelighed, at jeg faldet ned af trappen som det store fjols jeg var.

”Jeg faldt. Vil du ikke hjælpe mig op?” spurgte jeg hende stille, mens hun straks nikkede. Min mor støttede mig altid i alt det jeg gjorde, og det elskede jeg hende også for. Faktisk tror jeg, at jeg elsker hende for næsten alt det gode man kan. Få gange kunne hun da også være irriterende, som en mor jo skal være, men ikke så jeg blev sur på hende og råbte. Men hun var min mor, så jeg skulle respektere hende.  

”Av. Fordælen altså” råbte jeg højt, og faldt igen ned på gulvet, som min mor lige havde fået mig op og stå. Jeg kunne virkelig ikke støtte på mit ben, da det virkelig gjorde alt for ondt.

”Det ser virkelig ikke godt ud det der, Justin. Jeg ringer lige til Scooter, og aflyser” sagde hun stille og fandt hendes mobil frem. Vreden steg inden i mig. Nu var det afgjort, jeg ville ikke synge for Ramona i dag, men skulle sikkert tilbringe tid på hospitalet i stedet. Noget jeg ikke havde lyst til, men ville skulle alligevel.

”Så er det klaret. Vi finder et andet tidspunkt” sagde min mor to minutter efter, da hun kom tilbage fra køkkenet. Jeg sukkede irriteret.

”Mor, jeg vil synge for Ramona!” sagde jeg højt og irriteret, som min mor blev lidt forskrækket over. ”Der er intet at gøre i dag, Justin” sagde hun forsigtigt, og kiggede såret på mig. Var hun også såret? Men alligevel, jeg måtte snart synge den sang til Ramona, ellers ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.  

”Vil du ikke hjælpe mig op?” spurgte jeg endnu en gang, og følte at jeg ville kunne stå den her gang. Min mor tog fat om min arm, men smerten blev bare større som jeg støttede på benet. Lige inden jeg skulle til at falde igen, gav min mor mig mine krykker, som hjalp en lille smule, men det var virkelig ikke meget.

”Tak mor” sagde jeg stille, mens vi bare blev stående der på gange, da jeg ikke havde lyst til at gå nogen steder. ”Jeg vil altid være der for dig, Justin” sagde hun stille, og smilede til mig. Jeg ville give hende et kram, men det var svært, da mine krykker gjorde, så jeg ikke rigtigt kunne. Heldigvis krammede min mor mig, og jeg blevet meget glad inden i. Min mor trak sig væk, men selvfølgelig havde jeg ikke det i tankerne og jeg faldt nu igen, og landede virkelig slemt med ryggen. Nu satte tårerne for alvor i gang og de strømmede bare ned af mine kinder. Ikke fordi jeg savnede Ramona, men fordi jeg virkelig havde ondt.  

”Du må hospitalet, Justin” sagde min mor nervøst, men lod mig bare ligge der på gulvet. Jeg lukkede bare øjnene, og prøvede at glemme smerten, men det var simpelthen umuligt. Mit liv var noget lort lige nu, alt hvad jeg planlage gik i vasken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...