Kærlighed ved første blik♥JDB 4

Ramona og Justin er efter to ulykker sammen igen - eller det tror de. Det hele går galt for dem - igen, og spørgsmålet om det virkelig er de to kommer igen og igen. For ikke nok med det går galt for dem, sker der også en virkelig slem katastrofe som næsten for Ramona til at dræbe sig selv. Og endnu dårligere er, at Ramona måske finder følelserne fra en anden person frem igen? Hvem ved. Altså kan ske, når Ramona skal overleve i telt med sin søster, samt Justin som skal holde styr på sin elskede karriere.

57Likes
628Kommentarer
12643Visninger
AA

16. Det lykkedes

Jeg havde med vilje holdt mig vågen, så jeg ikke ville sove midnatstid. Rosalie sov heldigvis, da hendes snorken virkelig overdøvede blæsten udenfor. Det var ret koldt at ligge i teltet her midt om natten, men vi havde ikke rigtig et hus at bo i. Eller det havde vi, men der lå lige to døde mennesker i stuen. De sidste par timer op til midnat her, har jeg tænkt over hvad der vil ske med mine forældre. De ligger jo bare der i stuen, for ingen ved jo, at de er døde, og at Rosalie og jeg bor her. Eller bor og bor, vi har bare slået et telt op i udkanten af byen på et lille sted med græs.

Lynlåsen som var i min sovepose gav en lidt høj lyd, som jeg stille lynede den ned, men ikke højere end Rosalies snorken. Egentlig var det ret sjovt, at hun snorkede så højt, men man kunne jo ikke gøre for det. Lynlåsen nåede enden, og jeg gik ud af soveposen. Jeg havde medvilje faldet i søvn med noget hverdagstøj, som Rosalie heldigvis ikke havde lagt mærke til. Mit tøj bestod af en sort T-shirt, meget lyseblå cowboybukser, en grå lang cardigan og mine converse. De stod til gengæld uden foran teltet, men det var ikke svært at få på. Som jeg kravlede mod udgangen på min sovepose, kiggede jeg for hvert sekund på Rosalie. Hvis hun vågnede nu var jeg dødsens. Hun stolede på mig, men det kunne hun ikke. Faktisk havde Rosalie de sidste par måneder ændret sig ekstremt! Hun var gået fra en overdrevet Justin Bieber elsker, til en som aldrig talte om ham – overhovedet. Det havde vel noget at gøre med, at jeg havde været kærester med ham, som jeg egentlig også have tænkt på de sidste par timer. Jeg havde jo tit sagt til mig selv, at Justin var min drømmefyr, og ham jeg elskede aller mest på planeten, men mente jeg egentlig det? Han var jo flink nok, ingen tvivl om det, men han kunne bare være meget overanstrengende nogen gange. Hvad taler jeg egentlig om? Jeg elsker Justin, det vil jeg altid gøre, men der skulle noget godt til, før at jeg kunne tilgive ham for hans ord.

”Jeg ville ønske, at du var blevet ramt af den lastbil og var død derefter!” hans ord lød igen i mit hoved. Hvorfor fyldte han mine tanker så tit? Det gjorde mig irriteret. Men vi havde efterhånden haft mange oplevelser sammen. Vi havde lavet autograferne dengang, lavet en film sammen.. Der stoppede mine tanker. Min film karriere. Jeg savnede virkelig meget det at stå foran kameraet, og spille en rolle. Noget jeg ikke havde gjort i lang tid, da min ulykke havde smadret det hele. Folk genkendte mig heller aldrig mere, men sådan var det. Egentlig havde jeg det fint med det, for popularitet var som sagt ikke mig.

Mine sko fik jeg på, efter at have lynet teltet. Nu gik turen til Samuel, og nok nogle få kys. Jeg glædede mig til at være alene med ham, og håbede da, at han ville være der. Mit smil blev større, som jeg nærmede mig stedet mere og mere. Egentlig var det uhyggeligt at gå i gaderne så sent, hvor der sagtens kunne være ubehagelige mennesker. Jeg husker tydeligt episode med Linnea, som jeg ikke havde hjulpet. Mon hun havde klaret sig? Det ville jeg da håbe.

”Herovre” lød hans stemme, som jeg stod og ventede stedet vi havde aftalt. Jeg vendte hovedet mod lyden, og lygtepælens skær afslørede Samuels skikkelse. Jeg kunne nemt mærke mit smil blev større, som han kom over mod mig. Han krammede mig hårdt og løftede mig, mens han drejede mig rundt i luften. Noget der fik mit løse hår til at flagre i vinden, som jeg synes var dejligt.

”Jeg har savnet dig” begyndte han, lige efter, at han havde sat sig ned på jorden. Jeg smilede til ham, men placerede bare mine læber på hans. Han kyssede allerede med, og jeg følte mig som i himlen. Samuel var virkelig dejlig at kysse med, ingen tvivl om det.

”Lad os se på stjernerne” sagde jeg, og satte mig ned på det våde græs, men det irriterende mig ikke rigtigt. Samuel fulgte tro, og satte sig ved siden af mig, hvor jeg lagde mig helt ned, så jeg kunne se op på himlen. En masse stjerner viste sig, og det var ikke til at udpege den pæneste af dem. De var alle sammen lige pæne.

”De er pæne” sagde jeg og kiggede så på Samuel, som allerede kiggede på mig. Jeg smilede automatisk, da han tog en hårlok bag mit ører.

”Slet ikke så pæn som dig” hviskede han, og lænede sig hen mod mig. Jeg vidste hvad han ville, og tog selv det sidste skridt. Endnu et kys, som jeg bare fandt fantastisk.

Efter at have ligget med Samuel i to timer, måtte jeg til at tage tilbage af. Rosalie skulle nødig vågne, uden jeg lå ved hendes højre side.

”Farvel, Samuel” sagde jeg og rejste mig. Han rejste sig lige bag efter, og tog min hånd som jeg skulle til at gå.

”Farvel? Mener du ikke vi ses?” spurgte han sjovt, og jeg grinede straks af ham. Jeg nikkede og kyssede ham på kinden. Han forsatte med at snakke; ”Tror du på nogen måde, at du kan møde mig her klokken to i morgen, altså ved lys tid?” spurgte han forsigtigt, og uden jeg tænkte det igennem, nikkede jeg. Nu skulle planen bare gøres færdig, men det skulle nok ske. Han smilede og kyssede mig på kinden, efterfulgt af, at jeg gik mod teltet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...