Et helt andet miljø - Justin Bieber

Lever i hvert sit miljø, finder de mon nogensinde sammen?

35Likes
131Kommentarer
7374Visninger
AA

16. Tour bus

Det fik mig til at smile. Blev han glad, når jeg smilte? Utroligt, hvad han kunne få mig til at føle. Uopnåelige følelser havde han plukket ud af mig, som når man plukkede de fineste roser ud fra en rosenbusk. Overraskende havde han ikke opgivet. Vi sad stadig og snakkede. Vi underholdte hinanden og fik de mærkeligste ting til at ske, rundt om dette bord. I dette pizzeria. ”Hvornår tager du af sted?” spurgte jeg forsigtigt og kiggede på ham. Pizza bakken var helt tom. Vi havde i fællesskab spist op. ”I morgen..” mumlede han og kiggede på mig. Jeg nikkede bare. ”Men vi kan vel stadig holde kontakten?” mumlede han og kiggede spørgende på mig. ”Selvfølgelig!” smilte jeg og lagde mit hoved på skrå. ”Måtte jeg se den bus eller hvad?” spurgte jeg og skiftede emne. Lige nu skulle vi altså have det sjovt. ”Selvfølgelig!” konstaterede han og rejste sig, hvorefter han rakte en hånd ud efter mig. Jeg kiggede på ham, hvorefter jeg gav hans hånd et blik. Jeg tog langsomt i mod den. Vi holdte hinanden i hånden, da jeg mærkede han viklede sine fingre ind i mine, så de var flettede sammen. Sådan kunne jeg sagtens leve for evigt. Justin og jeg mod resten af verden. Men jeg var ikke sikker på han følte sådan ligeså.

”Så er der denne her fantastiske seng!” konstaterede han som det sidste. Denne tour bus var jo et flydende hjem. Det gav også mening, eftersom det Justin havde fortalt mig var vildt. De levede jo her, udover når de var på hotel. Han kastede sig ned i sengen. ”Det kan jeg ikke bedømme før jeg har prøvet!” sagde jeg flirtende. ”Så prøv og læg dig i den, fjollehoved!” smilte han og klappede på sengen ved siden af ham. Ingen gjorde sig til kende i vognen. Der var ingen, udover lige Justin og jeg selvfølgelig. Jeg lagde mig ned ved siden af ham. Han havde ret. ”Du har ret,” smilte jeg fortryllet. ”Præcis,” grinte han. Idet han via sine albuer holdt sig oppe. Han var millimeter fra mig. Justin lænede sig længere ned mod mig, idet at døren henne fra enden, som Justin tilfældigvis havde lukket, gik op. Hurtig sprang vi forskrækket fra hinanden. ”Det må du undskylde Justin!” sagde en stemme. ”Det er okay,” grinte han. Det fik også mig til at grine. ”Skal du ikke præsentere mig?” spurgte manden i døren. ”Selvfølgelig,” svarede Justin, som stadig morede sig over det sammenstød, som lige var fundet sted. ”Det er Sophie, som jeg mødte, da jeg spillede med Barcelona sammen med Ryan. Sophie, det her er min manager Scooter,” grinte han. ”Hej Sophie,” smilte han venligt og gav mig en hånd. ”Hej Scooter,” smilte jeg. ”Hvad ville du?” spurgte Justin hurtigt. ”Bare sige du skulle få afsluttet dine ting, så vi kunne komme videre i morgen tidlig. Men jeg kan se du allerede er i gang,” tilføjede han. Jeg blev næsten helt pinlig berørt, men det svandt helt af sig selv. ”See ya Justin,” grinte han. ”Hyggeligt at møde dig Sophie!” konstaterede han og smilte til mig. ”I lige måde,” konstaterede jeg. Idet døren blev lukket indtil værelset. Det fik Justin til at grine højlydt, mens jeg grinte med. ”Mærkeligt..” sagde jeg og så Justin lagde sig ned i sengen. Jeg sprang derover og satte mig ovenpå ham. ”Så har du da mødt min manager,” smilte han og kærtegnede min kind. ”En fornøjelse,” smilte jeg og tog min hånd op til hans. ”Sådanne her tider savner jeg,” mumlede jeg. ”Hvad med så at nyde den!” konstaterede Justin og smilte til mig. ”Det gør jeg også, tro mig jeg elsker at du gider tilbringe din tid med mig,” sagde jeg og lænede mig ned mod ham. ”Jeg elsker det ikke kun. Jeg synes det er unikt og fantastisk,” hviskede jeg, hvorefter jeg lagde mine læber på hans. Han rev sig med.

”Du forstår hvordan man gør en dreng glad!” sagde han og jeg lagde mig ned ved siden af ham. ”Det er godt,” smilte jeg og lod min ene finger lege med en hårspids af hans hår. ”Justin, hvad nu hvis din tur og min ferie tid her i Spanien gør at vi glider fra hinanden. Når nu du rejser,” sagde jeg og kiggede på ham med blanke øjne. ”Du må ikke græde Sophie,” mumlede han og tog en hårlok og satte den om bag mit øre. ”Jeg er begyndt at holde af dig,” mumlede jeg irriteret. ”I lige måde. Virkelig i lige måde. Men i den karriere jeg lever i, der må jeg opgive ting og mennesker, som jeg ender med at miste. Men jeg har ikke mistet dem, som jeg holder aller mest af, det vil sige at hvis vi bare holder af hinanden, stoler på hinanden. Så kan intet gå galt, det lover jeg. Så snart jeg er hjemme i Amerika igen. Så ringer jeg til dig. Det lover jeg,” svarede han og prøvede på at smile. ”Justin, at love er en meget stor ting!” forsikrede jeg ham om. ”Det ved jeg!” sagde han og stod fast ved det han havde sagt. Det beviste bare han mente det. Han lavede ikke sjov. Han løj ikke. Så godt havde jeg formået at lære ham at kende. Vi snakkede længe om alt muligt. Det blev til noget om vores familie, så spurgte han indtil min skolegang. Det betød helt vildt meget, at han ville lytte på den måde, som han gjorde. ”Justin, jeg bliver nød til snart at smutte hjemad,” sagde jeg og kiggede sørgmodigt på ham. Han nikkede bare. ”Vil du have et lift hjem?” spurgte han. ”Nej, jeg kan godt finde hjem herfra,” smilte jeg. ”Sophie. Du skal vide..” jeg valgte at afbryde ham. ”Justin, jeg er meget bedre til at sige farvel, end du er. Jeg har prøvet det tusind vis af gange,” smilte jeg med et skævt smil. Han beundrede mig. Det var nemt at se på hans ansigt. ”Det jo ikke et farvel..” mindede han mig om. ”Men det er det sikreste, farvel Justin!” sagde jeg og skulle til at kysse ham på kinden, men det havde han set. Så han vente ansigtet, så det blev til et hurtigt, kikset, kys på munden. Hurtig kiggede jeg en sidste gang på ham. Mens han gav min hånd et klem. Han slap den og jeg smuttede ud af bussen. Jeg fandt hurtig ud af hvor jeg var og satte kursen hjemad. Vi var jo et sted henne i Spanien, som ikke lå særlig langt fra der hvor jeg skulle bo den næste uge..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...