Et helt andet miljø - Justin Bieber

Lever i hvert sit miljø, finder de mon nogensinde sammen?

35Likes
131Kommentarer
7374Visninger
AA

11. Sophie Sanchez Rodriguez

”Der er mad!” hørte jeg en stemme råbe op af trappen. Jeg gik ud af mit værelse og mødte en bombet Sandra. ”Gud Sandra.. Hvad har du lavet?” røg det ud af munden på mig. ”Sovet,” grinte hun. ”Hvad?” spurgte jeg og smilte. ”Dit ansigtsudtryk!” konstaterede hun. Jeg ændrede det hurtigt. ”Du ligner lort, søster” smilte Jacob, som kom fra værelset nede bagved sammen med Juliet. ”I lige måde Jacob,” svarede hun. De havde altid været ude efter hinanden. Jeg var bare Sandra og Jacobs lillesøster, hjemme i vores kvarter kendte mange til os, mens jeg helst bare ville kendes som Sophie, kendte mange mig som Sandra og Jacobs lillesøster. Det var bare min familie og min mormor som spiste sammen i dag. Jeg gik i hælene på Sandra ned af trappen. Jacob havde holdt tæt om det med Justin, det var jeg virkelig glad for han ville. Det betød alt, at han kunne holde på sådan noget. Virkelig! ”Det smager rigtig godt, mormor!” smilte jeg. ”Det var godt Soph,” smilte hun. Jeg proppede endnu en kartoffel ind i munden og kiggede rundt ved bordet. ”Når hvordan går det så derhjemme i LA, folkens?” spurgte min mormor. ”Jeg flytter her til Spanien, med Juliet!” konstaterede Jacob hurtigt. Jeg kiggede over på min far, som absolut kæmpede for at holde mund. ”Seriøst?” spurgte min mormor. ”Ja, seriøst,” smilte han. ”I næste uge skal vi over til den lejlighed, som venter på os!” konstaterede han smilende. ”Nej, hvor godt!” smilte hun. At se min mormor lyse op på en måde som denne, det gjorde mig umådelig glad. Jeg håbede for alt i verden, Jacob ville besøge hende, så ofte som muligt. Jeg kiggede over på min mor, som sad med blanke øjne. Den lille bitte klump som var formet i min hals, blev større og større. Min mor ville savne Jacob, det ville vi alle. Han var den eneste der turde sige min far imod. Selv min mor var bange for hans raseri anfald nogle gange. ”Tak for mad,” smilte jeg og bar min tallerken ud, hvorefter jeg spurtede op på mit værelse i den fineste galop.

Han havde sagt noget om, han var sanger. Måske skulle jeg slå ham op på youtube? Jeg gjorde, som mine instinkter sagde, jeg opsøge denne her dreng. Jeg klikkede på den første video, som dukkede frem på youtube. Baby hed den. Jeg sad og lyttede til den op til flere gange og jeg kunne faktisk godt lide hans stemme. Den var charmerende på en eller anden måde. Den trådte i en fed karakter og den måde han dansede på, det var helt utroligt. Jeg trykkede ud fra videoen. Jeg kiggede på nogle videoerne, indtil en bestemt video faldt i min smag. ”I close my eyes, and I can see better day, I close my eyes and pray..” jeg smilte over hvad han sang. Med et glædede jeg mig til i morgen, jeg skulle se ham igen i morgen. Ret utroligt jeg havde en aftale, med en er verdens største idoler. Det var ikke svært for mig, at finde ud af at han var kendt. Ikke bare kendt, men et idol for mange mennesker. Alle de ”views” hans videoer havde på youtube. 45.259.943 views havde pray fået samlet ind. Det var helt vildt. Hvor andre faktisk havde fået flere views end bare den sang. Alle de sider der blev forslået med ham. Jeg lukkede siderne ned, nu ville jeg skrive lidt på mit projekt. Det blev faktisk utrolig godt. Indtil videre da.

*** Eftersom at min mormor boede på en gård, så var der altid godt gang i den om morgenen. Høner og haner galer på skift og hunden gør, sådan så du ikke kan få din skønhedssøvn, men det var det jeg beundrede ved en gård. Den havde sine helt egne træk. Her var det ikke biler som dyttede og osede til, men her var det livsglæden ved dyrene og menneskers sociale mener. Jeg havde min onesize T-shirt på og krammede mig ind i dynen. I det min telefon gav sig en lyd fra sig. ”Jeg er der om 10 minutter. Husker du nok?” i sms’en mindede mig om noget alt for vigtigt. ”Åhh nej.. Sophie” mumlede jeg. Jeg havde ikke haft nogen til at vække mig, så jeg havde sovet over mig. Det ville sige klokken var præcis halv elleve. Jeg sprang op fra sengen. Fordelene ved at have sovet længe, var at jeg var hundred procent frisk nu. Jeg kiggede mig ind i spejlet og mit hår var stadig fladt fra i går. Hurtig fik jeg taget noget i håret, som gjorde: At det ville holde sig glansfuldt. Hearstyler hed bøtten. Jeg sprang i et par shorts, idet jeg så vejret udenfor, var utrolig godt. Det blev til et par Fender cowboyshorts fra G-star. På min overkrop tog en hvid top med spaghetti stropper. Udover den svang jeg en trekvart, mat rosa/lyserød sleeve på. Den rundede nede i bunden, sådan man kunne se formen på min shorts, hvor jeg havde stukket et sort flettet bælte rundt omkring. Jeg hev mit rosa farvede halstørklæde frem, jeg tog det dog ikke på endnu. Om mit håndled havde jeg mit sorte læderarmbånd, hvor der var to sorte og guld vedhæng på. Om halsen havde jeg min guldhalskæde, hvor vedhænget var et selvfølgelig guldhjerte. Jeg fandt hurtig mine øreringe frem og tog nogle runde på, hvor der var stof rundt om dem, hvor stoffet var hvidt og med rosa farvede blomster. Det gik stærkere end jeg havde forventet og jeg havde aldrig nogensinde gjort mig færdig så hurtigt. Jeg gik ud på badeværelset og fik lagt noget mascara, der var ikke så meget at dække i dag, så jeg tog ikke noget dækcreme eller noget i hovedet. Jeg gik ud af døren og gik rettende mod Jacobs værelse. Jeg bankede hårdt på døren. ”Kom ind!” lød hans stemme. ”Hallo!” smilte jeg, idet jeg gik ind og lukkede døren efter mig. ”Skal i på date eller hvad, sagde du ikke bare I skulle hænge ud?” spurgte han og gav mig elevator tøjet. ”Jacob!” sagde jeg hårdt og kiggede på ham. ”Undskyld!” mumlede han i samme toneleje. ”Hvad sker der for Sandra og dig i dag?” spurgte han og kiggede på mig. ”Sandra?” spurgte jeg uvidende. ”Ikke noget..” sagde han opgivende. Jeg rystede på hovedet. ”Du lovede at dække over mig, husker du?” spurgte jeg og kiggede på ham. ”Det husker jeg udmærket. Men jeg siger altså bare du er sammen med Evan!” konstaterede han. ”Det også strålende!” storsmilede jeg. Jeg glædede mig så meget til at se ham igen. ”Men Sophie..” sagde han og kiggede på mig idet jeg tog i dør håndtaget. ”Pas på dig selv,” sagde han og rynkede panden, mens han smilte et af de der skæve Jacob-smil. ”Selvfølgelig Jacs,” svarede jeg. Jeg kaldte ham Jacs, eftersom det var blevet hans kælenavn i min verden..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...