Et helt andet miljø - Justin Bieber

Lever i hvert sit miljø, finder de mon nogensinde sammen?

35Likes
131Kommentarer
7352Visninger
AA

33. Middagen

”Er i sikre på jeg ikke skal hjælpe med at rydde op?” spurgte hun endnu engang, imens hun sendte min mor og jeg et smil. ”Det skal jeg nok klare,” smilte min mor. ”Er du sikker på jeg ikke skal følge dig hjem, der er et stykke og det er ved at blive mørkt!” konstaterede jeg. ”Det skal nok gå,” smilte hun og gik ud i entreen. ”Det var rigtig hyggeligt at møde dig, Pattie!” konstaterede hun. ”I lige måde Sophie, det var rigtig hyggeligt!” smilte min mor og gav hende et hurtig klem. Jeg smilte bare. Min mor forsvandt ud af entreen og hun begyndte langsomt at tage sine hvide Converse på, mens hun svang sin hættetrøje over overkroppen. ”Er du helt sikker Sophie?” sagde jeg og kærtegnede hendes kind. ”Justin, jeg har brug for at tømme mine tanker, det har været hårdt her på det sidste. Det er helt okay og jeg er helt sikker, min søde,” smilte hun og sendte mig et selvsikkert smil. ”Så skriv når du er kommet hjem!” konstaterede jeg hurtigt. ”Det skal jeg så nok!” smilte hun og kiggede mig op i øjnene. Hun gik mig til hagen, så hun blev nød til at kigge op til mig. Idet jeg bukkede mig ned over hende og lod mine læber ramme hendes, helt magisk blev det. Jeg lukkede øjnene og regnede med, hun også havde lukkede øjne. ”Hvor jeg dog elsker dine kys!” smilte jeg og kyssede hende på kinden bagefter. ”Jeg elsker dine tilbage!” grinte hun og vente om på hælene. Jeg stod og kiggede efter hende, indtil jeg ikke kunne se hende mere. Jeg lukkede sukkende døren i og gik ind i stuen og hjalp min mor med at rydde op. ”Hun er da helt vildt sød Justin!” smilte min mor. ”Ja, hun er fantastisk,” smilte jeg. Jeg tror faktisk slet ikke, hun ved hvor meget, jeg holder af hende. Efter at have ryddet op, gik jeg ind på mit værelse og lagde mærke til at den telefon Sophie, skulle skrive fra hvis der skete noget, den lå på min seng. Mit hjerte slog et par slag over, så hvis der var sket hende noget nu, kunne hun ikke komme i kontakt med mig. Jeg rev telefonen til mig og svang en hættetrøje over hovedet, jeg stak i mine Nike sko og kaldte på min mor. ”Mor, jeg løber lige efter Sophie. Hun glemte hende telefon,” var mine ord. ”Pas nu på dig selv Justin!” var hendes ord tilbage, jeg hørte dem godt, men jeg havde for travlt. Jeg skulle indhente Sophie. Så der ikke skete hende noget. Hun måtte ikke komme hjem til hendes familie, ovre fra mig af og at der så var sket hende noget. Jeg havde lovet Jacob og Sandra, at jeg ville passe på hende. Hvorfor havde jeg dog også bare ladet hende gå?

Jeg gik udenfor i kulden, det var blevet sent på aften, så mørket var så småt faldet sig over Los Angeles, men byen blev lyst op af gadelamperne, der stod mennesker hist og her på vejen, men det var ikke mange. De journalister som havde stået der tidligere og havde for længst fået fri, for her var ikke en skikkelse, altså selvfølgelig kunne de resterende mennesker godt være det, men jeg tvivlede for de skinkede mig ikke et blik. Jeg synes det føltes skummelt at gå her, men jeg lod mine tanker være hos Sophie. Jeg satte så småt i løb, eftersom hun åbenbart var noget langt. Idet der kom et lyskryds og jeg hørte nogle råb. Jeg kiggede forvirret rundt, men fik ikke øje på noget det var interessant. Det var nok bare, et eller andet jeg havde forestillet mig. Adrenalinen pumpede inde i mig og mit hjerte slog et slag over, eftersom en stemme sagde inden i mig, at Sophie havde brug for hjælp. Idet lyskrydset blev rødt, så jeg kunne ikke bare løbe over. ”Shit!” bandende jeg og slog min hånd ned i mit eget lår. ”Av..” mumlede jeg og bed smerten i mig. Jeg var ikke så slap endda. Så havde jeg da fået svar på min styrketræning, den var ikke så ringe, den gav rent faktisk resultater. ”Justin..” hørte jeg en stemme sige, men den knækkede over. Nu blev jeg først bange, jeg kunne ikke se hvad der foregik, men omkring mig foregik der en eller anden form for… ting?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...