Fremmed

"Min baby!" Råbte moren, da den lille pige så hende blive opslugt af jorden. Pigen så forskrækket ud og begyndte så og løbe. Uden et mål styrtede hun afsted i den gamle del af skoven, indtil hun stødte ind i en skikkelse.

2Likes
4Kommentarer
1712Visninger
AA

3. Beslutninger

"Vi kan ikke have dig med ud og jage denne gang." Sagde Aileens mor bedrøvet til hende. Aileen var ikke så smidig og lydløs som dem, så de efterlod hende altid hjemme. Selvom Aileen var en fremragende jager, ville hun aldrig passe ind i feles'ernes jagtplaner. De sneg sig op i træerne og dræbte byttede sit med hænderne, men de små legede det til døde. Hun gik indefor, mens hun hørte lyden af blades vislen, når de blev rystet af vægten fra en feles. Indenfor føltes der forladt og øde, som om ingen havde været der i lang tid. Hun vidste ikke rigtig hvad hun lavede, måske var det bare en pludselig indskyelse. Hun gik hen til den lille kiste med hendes ting og åbnede låget. Hun trak kjoler op, der lignede forvokset dukkekjoler. Hendes mor  havde syet dem til hende, fordi hun synes at Aileen lignede en dukke med sit lange mørke blonde hår, sin lyse hud og den tynde skikkelse. Kjoler med sløjfer, bånd, muslingeskaller og store knapper hev hun op af den lille kiste. Hun ville væk, væk fra det ødede og alene sted hun nu var. Hun tog en sort kjole med røde sløjfer fra, mens hun pakkede det andet ned i en lille taske sammen med noget mad. Da hun var færdig, skiftede hun til den sorte kjole, der fik hende til at se bleg ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...