Intet kan holde os fra hinanden!

Jazmyn er faldet for hendes brors bedsteven, Ryan, men hendes familie er imod forholdet, af forskellige grunde. Justin ved at hver gang han er i byen, har han en ny kæreste, og han vil ikke se hans søster på listen over ekskærester. - Mens deres far bare ikke vil indse, at hans lille pige er blevet stor.

11Likes
39Kommentarer
3109Visninger
AA

6. "Stop skat, det kilder."

Jeg vågnede næste morgen i Ryans arme.

Jeg rystede lidt af kulde og trak hans dynene over mig. Mh, den duftede ligesom ham.

"Fryser du skat?"

"Hold kæft et chok, hvor lang tid har du været vågen?"

"Et par timer tror jeg."

"Har du så bare ligget og gloet på mig i alt den tid?" Grinede jeg og drejede rundt så jeg kiggede ham i øjnene.

"Mh, du er altså også ret smuk." Smilede han og trak mig længere ind til sig. "Er det bedre?"

"Mh." Svarede jeg og lagde mit hovede på hans brystkasse.

"Jeg elsker dig, Jazmyn."

"Jeg elsker dig mere, Ryan."

"Men jeg elsker dig mest."

Jeg kunne ikke se at han smilede, men jeg kunne høre det.

"Det tror jeg ikke på." Fniste jeg og kyssede hans brystkasse. Havde han været shirtless hele tiden?"

"Stop skat, det kilder." Grinte Ryan.

"Ej ikke giv mig et sugemærke." Fniste jeg, da han begyndte at suge på min hals.

"Mmmmh, du smager ellers så godt." Grinte han og kyssede mig på halsen.

"Det kilder."

"Du er smuk."

Jeg rødmede og trak dynen over hovedet på mig.

"Nej, ikke gem dit smukke ansigt!"

**

"Hvor fanden har du været, Jazmyn? Jeg var ovre ved Melissa, hun sagde at du ikke var der!" Råbte Justin som det første da jeg kom ind af døren.

"Chill!" Sukkede jeg og sparkede nærmest mine ballerinaer af, hvorfor skulle han ødelægge mit gode humør?

"Er det der et sugemærke. Oh my god, du har været ovre hos Ryan, har du ikke?"

"Justin, lad mig nu være." Sukkede jeg og gik op af trappen, med ham efter mig.

"Jazzy, vil du ikke nok snakke med mig?"

"Nej Justin, det vil jeg ikke, for vi ender alligevel altid med at skændes, og med det smækkede jeg døren i hovedet på ham.

Jeg smed mig straks på sengen og begyndte at græde, hvorfor kunne Justin ikke bare forstå mig?

"Hej unger, vi er hjemme!" Råbte min mor nede fra entreen. Fedt, nu ville Justin sikkert fortælle min far at Ryan og jeg er sammen, og så ville det da først blive et problem at se ham.

"Unger, der er mad!" Råbte min mor pludselig. Hvor lang tid havde jeg lige ligget her? Jeg sukkede og gik ned i spisestuen.

"Har du grædt?" Spurgte Justin bekymret, jeg svarede ham ikke.

"Ja har du egentig grædt?" Fortsatte min far, da han havde kigget lidt på mig.

"Nej." Mumlede jeg og hældte noget vand op i mit glas. Jeg var slet ikke sulten.

"Skal du ikke have noget mad?" Spurgte min mor så, da de andre ligeså stille var begyndt at spise.

"Nej tak, jeg er ikke rigtigt sulten." Svarede jeg og tog en tår af mit glas. For at være ærlig havde jeg det faktisk rigtigt dårligt. "Er det okay hvis jeg går op i seng? Jeg er ret træt og jeg skal møde tidligt imorgen." Spurgte jeg og tog en sidste tår af mit glas.

"Ja selvfølgelig." Svarede begge mine forældre i munden på hinanden.

"Tak."

Jeg rejste mig fra bordet og gik langsomt op på mit værelse, fortsatte ud på mit badeværelse, hvor jeg børstede tænder og fjernede makeup. Da jeg var færdig med det, skiftede jeg til nattøj og smed mig udmattet på sengen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...