Khaghull klanen

Da elementerne skabes og forenes med den nyfødte planet Jorden, tildeles to udvalgte indianerbørn, ild og vand som kraftkilde. Men hvem besidder hvad? Og vil kræfterne gøre en ende på deres fælleskab?

3Likes
4Kommentarer
1881Visninger
AA

3. Jagt

Dijñaghull, vores far spurgte os om vi ville med på jagt. Jeg havde ikke en skid lyst, men München blev simpelthen så ked af det, så jeg sagde at vi godt kunne jage med far alligevel. Vores far skal teste de nye pile med ilds effektivitet. For vores stamme er ved at løbe tør for nye jagtteknikker, hvilket pisser München fuldstændig af!. Ikk også, lille Münchi?.
Nå, men vi tog på jagt. Og der skete noget meget mærkeligt for Korea. Jeg mener ikke bare mærkeligt, jeg mener direkte usandsynligt. Vores far sagde at vi ikke måtte bruge pile med ild, for sikkerhedens skyld, altså. Man kunne nemlig brænde sig, men Korea gjorde det alligevel. Eller, det troede jeg. For hun brugte ikke det ild, som min far tændte op. Hun lavede det selv! Korea har ild!, det er hende der er ild og jeg er vand. Vi har endelig fået svaret. Korea tog bare sin hånd op for at skygge for solens stråler og så satte hun ild til pilen.
Først blev vi forskrækkede, men så forstod hun hvad der var sket, og så skød hun dagens aftensmad. Heldigt for hende, hun er faktisk begyndt at kunne lide jagt. Nu rider hun i smug om natten på jagt på hendes hoppe Moonlight. Jeg er faktisk begyndte at ride og jeg har fået en hest af Korea, hun har nemlig to. Det er en rigtig sød hingst, den er lige blevet tilredet og jeg rider dagligt på den. Jeg kalder min hest for Stjerne.

I aften sniger jeg, mig med ud sammen med Korea for at jage. Vi skal snart afsted men, Korea hjælper mig med at skabe vand. Men det kan hun selvfølgelig ikke. Jeg har slet ingen evner, og hun kan manipulere med ild. Nu har hun fuld kontrol og brug over sine evner. Her i søndags efter vores gamle kalender, forårsagede hun en mindre skovbrand, bare ved at røre ved et gammelt egetræ. Hun gjorde det slet ikke med vilje, for at øve mig, forsøgte jeg at slukke ilden ved hjælp af mine manglende kræfter, gæt selv hvordan det gik.
Vi flygtede hjem, og blev heldigvis ikke opdaget, men det blev skovbranden. Den blev heldigvis slukket.
''Skal vi øve mere eller afsted nu?''. Korea var blevet træt af at hjælpe mig, for det nyttede tydeligvis ikke noget, så vi tog på jagt. Korea er blevet bedre til at jage end mig. Til gengæld har jeg mere harmoni med dyrene, alle salgs dyr kan lide mig. Jeg fik faktisk et stort mærkeligt dyr til at køle af her forleden dag. Vi red gennem skoven. Mørket omsluttede os helt, og jeg blev urolig. Vi steg af hestene og skød nogle fugle. Tydeligvis ugler, dem man kalder vise. Vi skød nogle dyr med store fortænder, som vi grillede over bål med spyd, de smagte rigtig godt, men mættede ikke. Korea satte ild til et par af vores pile og vi jagede videre.

''Grrr'' kom det inde fra en klippehule. Et dyr knurrede af os. Vi gik tættere på og spændte vores bue, klar på at skyde det fremmed væsen. Eftersom vi kom nærmere, blev udyret inde i mørket venligere stemt. Dyret klynkede, og jeg kunne bare mærke at det ikke ville gøre os ondt.
''Jeg går derind'' sagde jeg. Det var mørkt i grotten og det knurrende dyr, var en ulveunge. Ungen var blevet forladt, så vi tog den med hjem og gav den mad. Det var tørkeperiode, så der var meget lidt vand og kun én flod var endnu ikke udtørret. Jeg sendte Korea ud til Kongon-floden efter vand i en lerskål til ulveungen. Floden ligger 3-7 km fra vores bosted og da Korea kom hjem havde hun ingen vand med og lerskålen var tom. Hun nøjedes med at ryste på hovedet og se trist ud. ''Kongon er udtørret''. Lerskålen stod ud for ungen og ulveungen snuste nysgerrigt til den. Jeg var så vred, der var vand nok i går, så meget vand, man kunne lave et helt vandshow med de der delfin-fisk, men nu var der ikke engang vand nok til en afkræftet ulveunge. Jeg knyttede næven og slog den ned i lerskålen. Ulveungen veg forskrækket tilbage. Slaget var selvfølgelig til ingen verdens nytte:
1. Jeg er ikke så stærk
2. Det var totalt meningsløst.

Eller var det? Vand rindede ned i skålen fra mine håndflader og ungen gav sig til at drikke tørstigt. Jeg havde fået min evne!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...