En mystik person? (Jonas Brothers)

Jeg kiggede mig trist ind i spejlet, igen en dag, der stille sværmede væk fra synet af mig. Jeg ønskede bare at jeg var død, men jeg kunne intet gøre. Intet kunne jeg gøre, der var så mange muligheder for jer mennesker, men aldrig en let mulighed for mig.

0Likes
5Kommentarer
1415Visninger
AA

3. Nick synsvinkel

Jeg kiggede mig kort ind i spejlet, og smilede. Mit Nick'Jonas smil, smilet der kunne få alle til at falde for mig, men jeg viste endelig ikke hvad der er så særligt ved det. Det er jo kun et enkel smil, et smil jeg har brugt i flere år.   Jeg kiggede stille og drømmen ind i spejlet, og smilet skævt imens mine tanker stille faldt over på Bella. Hvad mon hun går og laver, om hun tænker på mig, som jeg hele tiden gør med hende. Hvorfor har hun allerede så stor betydning i min verden, jeg kender hende jo ingengang. Men måske kan jeg lære hende at kende, det kunne være vidunderlig. "Nick, du skal på nu" råbte en af de mange folk bag scenen, dem der skulle holde styr på alt. Imens mig og Joe, Kevin bare skulle fyrre den af på scenen. Jeg nikkede kort over mod ham, og begyndte at gå med raske skridt hen mod scenen, sammen med de andre.  "what's up people!" råbte jeg smilende ind i mikrofonen, jeg havde rundt om hoved. "Are you all ready to Fly with me" kunne jeg høre Joes hæse stemme, råbe igennem mikrofonen. Jeg begyndte stille at trykke ned i klaveret, så den stille strømmede en fin melodi ud. Jeg begyndte stille at synge da det var min tur, imens mit blik flakket rundt. Med håb om at se hende igen, alt ved hende gjorde mig skør i bolden.  Bella's synsvinkel 

 

"undskyld" var det eneste der formede sig ud af mine dræber læber, de der var lige ved at dræbe Nick. 

Jeg kunne tydelig huske den aften, den aften hvor jeg var ligeved at ødelægge alt min forgænger havde opbygget, så egotrip jeg havde. Jeg kiggede mig bløde øjne op, på scenen, og kiggede rundt på de tre drenge der fyrret den af på scenen. Jeg mærkede hvordan mine læber stille formede jeg et kejet smil. Jeg kiggede igen op på Nick, og så hans smil stille brede sig over hans yndefulde ansigt. Hvem var det han havde fået øje på?. Jeg viste at det ikke var mig, selvom jeg ønskede det af hele mit døde hjerte.

 

"Jeg vil gerne have en betydningsfuld person her op. Bella!" råbte han smilene ind i mikrofonen, imens hans blik stadige holdte fast i flere tusindvis af pigers. Men alligevel følges det som det var mig han kiggede på. Jeg sukkede kort, og slog blikket væk, og så stille ned i stolen. "Bella, dig med det helt blonde hår, de smukkeste røde læber, de sorte øjne, dit smil." Kunne jeg tydelig høre ham sige, imens hans stille kiggede undersøgen på mig. "Jeg bløder Mille"  jeg kunne tydelig høre det, og fristen skød op i mig. Jeg måtte væk her fra, jeg skal ikke dræbe nogle. 

Jeg rejste mig kort op, og begyndte at løbe hen mod det nærmeste dør. Jeg kiggede panisk rundt, i håb om hun ikke var gået ud for at finde noget papir. Men selvfølgelig var det en drøm der ikke gik i opfylelse. Hun gik smilende rundt, og ledte efter noget papir, og traskede hurtig forbi mig. Jeg fik det febrilske udtyrk igen og tog hurtig mig hånd op og holdte mig for munden. Imens jeg stille begyndte at få mere og mere trang til at dræbe dem, dræbe Nick. Jeg kiggede stille ud til scenen igen, og så kun to ud af de tre drenge der var. 

"er du okay?" smilede han skævt og trak mig ind i et kram. Jeg prøvede ihærdig at slippe fri. "hold dig fra mig, jeg er ikke et godt selskab"  hvæset jeg hårdt, og kiggede iskoldt over på ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...