Min fætter og jeg?

Denne historie handler om Nao Aizawa der har mistet sine forældre og bor hjemme hos sin fætter. Han snakker ikke med andre end sin fætter.
Man ser også denne her historie fra en anden persons synsvinkel. Yukio Ooka. Yukio er en dreng der går i samme klasse som Nao. Man vil også høre lidt om hans historie. Yukio vil have Nao's stemme at høre. Hvordan vil det gå?

5Likes
27Kommentarer
2835Visninger
AA

6. Toget kører om 5 minutter

Skrevet fra Nao-kun's P.O.V.

Jeg skyndte mig ned til toget. Der er to minutter til at toget kører. Jeg må skynde mig. Jeg løb ned af trapperne og var ved at miste balancen flere gange.
”Toget til XX kører nu,” blev der kaldt over højtaleanlægget.
Jeg kunne se mit tog. Det stod der stadig, men dørene var lukkede. Jeg løb alt hvad jeg kunne for at nå toget. Der var alt for mange mennesker. Man kunne næsten ikke komme igennem dem. Klokken var også omkring halv fem.
Mit tog kørte. Jeg stod på perronen og så mit tog køre. Jeg havde stadig min hånd stikkende lidt ud. Det her er ikke godt. Ikke godt. Ikke godt! Centurion bliver helt sikkert sur. Han sagde jeg skulle være hjemme klokken kvart i fem. Nu bliver den kvart over fem. Jeg må heller sende ham en sms.
Jeg fandt en bænk og satte mig på den. Jeg var den eneste der sad på bænken, men der sad en på bænken ved siden af. Jeg begyndte at skrive til ham at jeg var et forsinket.
Personen på den anden bænk kiggede nogle få gange over på mig. Jeg kiggede nogle få gange på hende. Hun tog sine ting og satte sig over på bænken jeg sad på. Hun kiggede på mig. Hun havde også en skole uniform på. Jeg havde ikke set den før, men jeg vidste også kun hvordan min skoles unform så ud.
Jeg havde sendt beskeden til Centurion, og ventede på svar. Jeg lagde mobilen i lommen og kiggede over på pigen der sad ved siden af.
”Nåede du heller ikke toget?” spurgte hun.
Jeg tog min mobil frem igen og gik ind i ”Ny Besked” og skrev: Nej.
Jeg viste hende beskeden. Hun læste den. Så kiggede hun på mig igen. Hun spurgte: ”Snakker du ikke?”
Jeg skrev på mobilen igen: Jo, men kun med min fætter.
Hun læste igen og kiggede på mig. Hun sagde så: ”Jeg kan se du kommer fra XX drengeskole. Jeg kommer fra pigeskolen ved siden af. Jeg har ikke set dig før. Er du ny?”
Jeg nikkede.
”Det er irriterende at alle de flotte drenge går i drengeskoler. Pigerne fra vores skole er allesammen nogle der er helt vildt nørdede, eller også kommer de fra rige familier og er snobbede,” sagde hun.
Jeg tog min mobil og skrev: Hvad er du så?
Hun kiggede mig over skulderen imens jeg skrev.
”Jeg er Asami Fujimaka, 17 år. Blev kåret som den mest populære og bedste udseende i år. Min far ejer et firma og min mor arbejder hjemme. Ingen kæreste lige for tiden. Elsker sort hårede drenge på samme alder som mig. Kan også bedst lide at de lytter til hvad jeg siger. Hyggeligt at møde dig,” sagde hun.
Jeg tror hun havde misforstået mig lidt. Men jeg hopper til den konklusion, at hun er en af de rige og snobbede.
Jeg skrev på mobilen: Også hyggeligt at møde dig
Et nyt tog kom. ”Toget til XX er ankommet, det afgår om 5 minutter”
Jeg sammlede mine ting sammen og vinkede til hende.
”Skal du med det tog? Det skal jeg også,” sagde hun og tog sine ting. Vi fulgtes over til toget. Hun sendte mig hele tiden små blikke. Vi satte os ved siden af hinanden i toget. Hun havde hele tiden et lille smil på læben og lidt røde kinder. Efter et par stationer skulle jeg af. Jeg skrev hurtigt i en besked: Jeg skal af nu.
Hun så lidt skuffet ud, men smilede så og sagde: ”Pas godt på dig selv, og kom godt hjem. Vi ses måske en anden gang.”
Da toget stoppede tog jeg mine ting og rejste mig op. På vej ud af togdøren kiggede jeg lige hurtigt tilbage på hende, nikkede og gav hende et lille smil. Hun så udtil at havde fået et lille håb. Jeg ved bare ikke til hvad. Toget kørte igen, og det føltes som om det ikke var sidste gang jeg ville se hende. Jeg tog mig sammen og sendte en besked til Centurion. Han var ikke glad hvis jeg gik rundt, uden han vidste hvor jeg var. Det er nok med alt det der er sket. Han havde jo også mistet nogle personer i sit liv, og vil nødig miste flere. Og nu når vi er på så god talefod med hinanden. Jeg tror hvis Centurion døde, ville jeg aldrig nogen sinde tale igen. Jeg ville bevare min stemme for ham, og kun ham. Jeg ville gemme den eneste ting han havde fra mig. Gemme den til mit liv slutter. Det er sådan jeg føler for ham lige nu. Den bedste ven jeg nogen sinde har haft. Og eneste.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...