Kostskolen

Dette er en historie inspireret af et rollespil.
En japansk pige bliver sendt hjemmefra af sin familie, faktisk bliver hun sendt helt til England på en form for kostskole. Her møder hun en flink og åben fyr, som tager godt imod hende. Dog er der noget mystisk og uforklarligt ved denne fyr...

1Likes
0Kommentarer
2206Visninger
AA

2. Kapitel 1, afsnit 1

Folk gloede på mig inde i klassen. Vi var et helt kor. Ciel fortalte mig at jeg skulle ’synge’ min vej ind i koret. Jeg slog mig selv for panden og stillede mig genert ind i midten af rummet. Læreren spurgte mig om en masse mærkelige ting og jeg svarede kortfattet. Som forventet grinede de alle af mit navn. Jeg havde virkelig lyst til at gejle ud, ligesom jeg gjorde derhjemme, men jeg ville jo heller ikke sendes hjem igen, vel? I stedet endte jeg med at rømme mig og begynde at synge. Jeg havde INGEN idé om hvad de sagde til min stemme eller hvad de syntes om mit valg af sang, da jeg havde lukkede øjne mens jeg galpede op. Det var dog bevidst at jeg havde valgt ’F*cking Perfect” af Pink, da den forklarede min situation ret godt. Til dem som ikke ved hvad sangen handler om: hun synger om at man er perfekt som den man er. Da jeg rundede sangen af og åbnede øjnene så jeg en masse måbende ansigter. Igen rødmede jeg og satte fødderne ind mod hinanden. Med en rystende hånd kløede jeg mig i nakken. Sig nu noget man! Pludselig begyndte de alle sammen at klappe af mig. De så ud som om jeg skulle sige noget, men alt hvad der kom ud af min mund vare bare: ”høhø…” Med et var jeg alles bedste ven. De ville alle snakke med mig og jeg ville helst være alene. Pigerne flåede i mig for at snakke hvilket gjorde det en smugle ubehageligt at være der og jeg hoppede nærmest af glæde da det ringede til frikvarter. De grinede lidt af mig, men jeg var ligeglad. Med ét var jeg ude af døren og på vej ned til værelset. Lige indtil nogen hev fat i min arm. Jeg vendte mig om og kiggede op i et par smukke øjne. ”Eeeeeh…” var alt hvad jeg sagde og jeg måtte sluge en klump i halsen. Han smilte ned til mig – sikken et smil! – og viklede sin arm ind i min så vi gik arm i arm ned til kantinen. Pigerne skulede misundeligt til mig, men jeg kunne godt forstå dem. Dog virkede jeg ikke særlig stolt over at være hende der havde ham. Mange af pigerne hviskede om os og jeg hørte endda nogen sige: ”det kun for den første uges tid – kan i ikke huske da I startede?” Hvad mente hun? Var han sådan overfor alle? Ha, som om det kom bag på mig. Jeg smilte bare glad mens han plaprede løs om alt muligt. Kantinen her var derimod lækker og det kostede mig ikke en krone at spise så meget jeg kunne, da det var noget mine forældre betalte oven i det de skulle betale for at have mig her. Jeg lagde ud med pizza og gik videre til desserten: chokolademousse som var en del af dagens ret. Ciel havde kommenteret mine spisevaner, men jeg var ligeglad. I stedet smilte jeg bare og viftede med hånden. Pludselig kom en anden ret så sød fyr ind i rummet og han havde åbenbart fået tildelt al Ciels opmærksomhed. Jeg løftede det ene øjenbryn da drengen kom nærmere og lagde mærke til hvor ens de to fyre faktisk så ud. Ciel rødmede svagt og smilte sødt til drengen. Jeg kiggede spørgende på ham, men han viftede bare lidt tøset med hånden som svar. Viftede han lige med hånden? Mit ansigt forvrængede sig i et underligt udtryk, men jeg glemte det en kort stund for den anden var nu helt henne ved os. ”Yuu-pigen, det her er Matthew – min eh, bedste ven!” sagde Ciel og smilte til mig. Hans svage rødmen blev en anelse tydeligere og jeg begyndte at få mærkelige tanker om ham. Som svar nikkede jeg bare og gav ham hånden. Ham der Matthew var alligevel ret så sød. Når de begge var sammen var de helt vildt sjove og det virkede som om at de så mig som en ven. Wow, en ting jeg aldrig havde set komme var at jeg ville få venner. Men de to var virkelig sjove og rare at være sammen med. Da vi var færdige med at spise fortalte Ciel mig at det var tid til at gå op på værelserne og lave lektier hvis vi havde sådan nogle. Jeg skulle øve mig på en sang – en duet – som jeg skulle synge med Ciel (det havde han personligt bedt om). Da vi kom op på værelset satte jeg mig i sengen og kiggede på teksten. Det var ikke nogen svær tekst – det var jo bare No Air med Chris Brown og en eller anden dulle jeg ikke lige kunne huske navnet på. Bah, peace of cake. Ciel var ude på badeværelset i ret så lang tid så jeg bestemte mig for at ligge og høre noget musik. Jeg lagde mig godt til rette og tog mit headset på. Med lukkede øjne lå jeg bare og trommede med hånden på iPod’en i takt til sangen.

Pludselig mærkede jeg en halvtung substans der bevægede sig op på min mave og videre op på mit bryst. Min hånd bevægede sig automatisk op og strøg den røde kat over ryggen og kunne ikke lade være med at fnise da den begyndte at slikke mig på kinden. Med den anden hånd famlede jeg efter min iPod og fik slukket for musikken så jeg kunne tage headsettet af. Til min store forbavselse stod Ciel foran mig i bar overkrop og kun iført et par sorte slidte jeans. Han lo mildt da han så mine opspærrede øjne og smed en blå T-shirt over hovedet. Jeg satte mig halvt oppe hvilket vidst irriterede katten lidt da den gav et lille ”miaw” fra sig og begyndte at vandre rundt på mit skød. ”Ser ud som om Guffe er ret vild med dig” sagde Ciel med et smil og satte sig på sin seng. Mit ansigt forvrængede sig i en undrende grimasse. Guffe? Pludselig smilte jeg stort. Det var egentlig et meget sødt navn til en kat. Men jeg kunne nu også meget godt lide Guffe. Pludselig ringede en klokke, som indikerede at vi havde timer igen. Ciel fulgte mig ned til billedkunst lokalet hvorefter han krammede mig og vendte sig om for at gå. Jeg stod lidt usikkert uden for døren inden jeg trykkede håndtaget ned og tøffede ind i lokalet. Et dejligt syn mødte mig. Der var utroligt mange unge, der bare sad og malede på store lærreder og små lærreder og nogle, som bare stod og tegnede på store og små papir. Rummet virkede kolossalt, men var i virkeligheden ret småt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...