Vampyr kostskolen.

Da Victoria pludselig bliver forvandlet til en vampyr bliver hendes tilværelse vendt op og ned. Pludselig er det "den stærkeste overlever". Pludselig handler det om begæret til blod - og til Oliver.

9Likes
29Kommentarer
3179Visninger
AA

3. Døden

Oliver smilte til hende og sagde derefter "Skal vi ikke se dit værelse?". Hun var i tvivl; hun havde lige skabt en sikker lille verden på den seng hun lå i. Victoria nikkede så svagt. Han holdte hendes hånd mens hun hoppede ned fra sengen.

-"Så.. Altså. Ja.. En dag er du nød til og købe nogle nye møbler og nyt tøj." Sagde Oliver, mens de gik ned af salen. En tanke krydsede hende; hvad med hendes familie? 

-"Oliver.. Hvad sker der med min familie?" spurgte Victoria så, der endelig havde fundet ud af at kunne trække vejret. Hun så på ham og han ville tydeligvis ikke tale om det. Samtidig så følte han sig også nødsaget til det. Han kiggede ud i luften. 

-"Har du hørt om alle de børn der forsvinder og aldrig vender tilbage?" Spurgte Oliver så. Victoria kiggede i chok og bekymring på ham. Skulle hun være et barn der forsvandt og aldrig vendte tilbage? "Det er os. Vi er langt væk hjemmefra så de opdager os ikke her. I starten savner man dem rigtig meget - sådan som om hele ens verden kun holdte sammen på grund af dem, men det bliver bedre. Det siger de andre ihvertfald. På et tidspunkt glemmer man dem næsten. Vi holder jo evigt, vores forældre dør. En dag bliver det ligegyldigt. En dag bliver man nærmest glad for at man fik den her mulighed" Sagde han, mens han stirrede ude i luften. Den fase var han tydeligvis ikke kommet til. Han havde også kun været vampyr i 2 uger. De gik ud af en stor port. De kom udenfor. Der var en kæmpe have. Flotte blomster, et flot træ, skønne omgivelser. Der var endda et springvand inde i midten. Længere væk fra dem var et enormt slot. Stilheden mellem Victoria og Oliver var tydelig og akavet. Det var aften, og det var næsten helt behageligt. Victoria sagde ikke så meget.

-"Så.. Ihvertfald, du var lige inde i 'Nox Domum's sygehus. Det tager ikke så lang tid og heale for os vampyrer, så man er der tit kun et par timer. Ved mindre man dør helt" sagde Oliver mens han gik med faste skridt. 

-"Kan vampyrer dø?" spurgte Victoria foraget. Hun havde altid hørt at vampyrer var udødelige. Hun nød at hun var udenfor, men var samtidig utryg. Hun kendte ikke stedet. 

-"Kun dræbes af andre vampyrer. Den stærkeste overlever. Vores opgave er at være den stærkeste." Sagde Oliver. Han kiggede ikke på Victoria. Han virkede så kold over for hende pludselig. Hvor var drengen der havde båret hende? Drengen der havde grædt for hendes skyld? Drengen der holdte hende i hånden i sygehuset? Hun kastede tankerne væk. Hun ville have svar på nogen af sine spørgsmål. 

-"Kan man blive dræbt på denne skole?" Spurgte hun. Hun var bange for svaret. Han kiggede stadig ikke på hende, men hun holdte et fast blik på ham. 

-"Ja." Sagde han. Så let var svaret. "Lærerne er ligeglade for det er en del af vores natur. Vi udrydder hinanden. Første års studerende er mest udsat - ved mindre man kender de rigtige. Du er i sikkerhed hos mig." Sagde han, og gik med faste skridt hen imod det store hus. 

-"Hvorfor er jeg i sikkerhed hos dig?" Spurgte Victoria - men Oliver ville ikke svare. Han gik bare med faste skridt. 

-"Det slot der er her, det er selve Nox Domum. Det er både skole og kollegie. Man er opdelt efter årgang, derefter pige og drenge kollegier. Det vil sige i opholdsstuen kan der sagents være 50 årige eller 4 årige. Det er jo meget forskelligt hvor gamle folk er, dog er der flest 16 til 20 år. Du kommer på værelse med en der er lige så gammel som dig, eller deromkring. På ens værelse er det kun læren, en selv og ens værelseskammerat der kan komme ind. Det er et eller andet slags gammel vampyr magi, men det gør at du kan sove om natten uden at skulle være bange for nogen angriber." Sagde Oliver koldt. Victorias hjerte pumpede afsted, hun følte det ville falde ud af brystkassen på hende. Hun var ikke den stærkeste på nogenmåde. Hun var en kæmpe fiasko til alle sportsgrene der var. Boldspasser, astmaplaget, åha der var faktisk mange undskyldninger for hvorfor hun ikke skulle dyrke idræt. Hun havde 'tilfældigvis' også menstruation HVER eneste idræts time. Hvordan skulle hun overleve dette helvede, når hun ikke engang kunne løbe 100 meter uden at kæmpe med vejrtrækningen?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...