Den Nyfødte

En pige vågner op ude i en skov. Hvad laver hun der og hvorfor kan hun ikke huske noget? Hvorfor ser hun en familie når hun står i en lysning?
Det er mange spørgsmål, men der kommer flere.

3Likes
5Kommentarer
2500Visninger
AA

5. 5. Kapitel

Når solen viste sig, rørte jeg på mig. Efter at havde ligget stille i mange timer og genopladet, kan man vel sige. Der var nu ikke så meget sol. Den blev dækket af regnskyer, men det var nok bedst at blive inde døre alligevel. Jeg kiggede under Dions seng om der var noget tøj. Der var jeg heldig. Det var der. Der var kun skjorter og lange bukser. Så jeg tog en lime grøn, skjorte rev de lange ærmer af og gjorde det samme med nogle sorte bukser, der blev til shorts. Nu havde jeg løst det problem, med tøjet. Jeg smed de gamle laser ud. Jeg gik over til fjernsynet og tændte det. Satte mig over i sofaen og så overskriften på lokal nyt. ”Død mand fundet i container”. De viste et billede af Dion, som ikke hed Dion men Al. De havde fået billedet af politiet, fordi han var anklaget for seksuelt overgreb. De vidste ikke hvordan han var blevet dræbt, kun at han var drænet for blod. Nu havde jeg ikke så meget skyldfølelse over for ham alligevel. Jeg havde faktisk gjort verden en tjeneste, fordi jeg havde dræbt en ond person i stedet for en uskyldig person. Hvis jeg nu havde dræbt en ældre dame ville det nok havde været noget andet. Jeg slukkede fjernsynet satte mig til at læse. Jeg havde taget biblen. Den var faktisk ret god. Jeg kunne godt lide dens budskaber. Min yndlings historie var om Adam og Eva. Paradisets Have lød vidunderligt. Skabelsen af Adam og Eva. Adam, det første menneske Gud skabte, af jord og blæste sin livs ånde igennem hans næsebor, han var hans søn. Gud holdt af Adam og det samme gjorde han. Gud kunne se han var ulykkelig og skabte en masse dyr. Men han manglede et væsen af samme slags som hans. Og dernæst skabte han Eva, ud fra noget af Adams ribben, han tog når han sov. De levede i Paradisets Have og de var lykkelige. Gud sagde at de kunne bo så længe de ville i Paradisets Have, så længe de ikke spiste frugterne på kundskabens træ. Det var Guds eneste betingelse. Den der spiser frugten, ville kunne kende forskel på godt og ondt. En slange i Paradisets Have overtalte Eva til at hun skulle spise frugten fra kundskabens træ, hun lokkede Adam til at spise en af frugterne. Da det var skete opdagede de begge at de var nøgne og gemte sig for Gud. Gud udviste dem fra Paradiset og fortæller dem hvordan deres liv vil være fra nu af. De skal arbejde hårdt for at skaffe mad og Eva skal føde børn under stor smerte. Hun fødte to børn, og sagde tak til Gud hver gang hun havde født. Bogen havde holdt mig beskæftiget til det var begyndt at blive mørkt. Jeg gik op af trappen, og op til stue etagen. Der var et eller andet der drev mig, men jeg kunne kun tænke på, hvor gavmild Gud havde været overfor Adam og Eva, og så smider de det bare væk ved at blive lokket af en slange. Jeg stoppede foran en dør på tredje etage. Jeg åbnede døren, men den ville ikke åbne helt. Jeg skubbede til lidt for hårdt, og den gik op. Jeg kunne høre en kæde gå i stykker og en kniv der blev tabt. Jeg trådte ind i entreen og kunne hører nogle trin i værelset ved siden af.
Så var der en der råbte: ”Tag hvad du vil. Bare lad vær med at gøre mig fortræd”.
Jeg gik automatisk ind i værelset der blev råbt fra, og så en gammel skræmt dame. Hun blødte, fra hånden. Mm den dejlige lugt af frisk blod. Jeg ved at jeg vil fortryde det bag efter jeg har gjort det, men gjorde det alligevel. Jeg kom hen til hende i løbet f nul komma fem. Hendes åndedræt blev hurtigere og det lille hjerte pumpede hurtigere og hurtigere. Åh den lille stakkel. Mine tænder skød frem.
”Hvad vil du gøre med mig?” hviskede hun, så lavt at et menneske ikke kunne hører det.
Jeg svarede stille og roligt: ”Jeg vil bare smage lidt af dit blod. Må jeg?” Hun stak hånden modvilligt frem og jeg bed. Drænede hende fra blod. Hun blev slap.
Det sidste hun kunne fremstamme var: ”Vil du ikke nok lade være?”
Men når jeg først er begyndt kan jeg ikke stoppe, jeg tog et kæmpe sug og gjorde ende på hendes lidelser. Hun lå der på gulvet. Jeg satte mig på hug ved siden af hende. Et billede, en pige og en dreng, de samme fra lysningen. Damen, fra lysningen, lå på gulvet. Børnene havde tårer trillende ned ad kinderne. Der lå en kniv på gulvet ved siden af damen. Der var blod, over det hele. Damen blødte fra hendes lår. Væk. Igen. Billedet var væk.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...