Den Nyfødte

En pige vågner op ude i en skov. Hvad laver hun der og hvorfor kan hun ikke huske noget? Hvorfor ser hun en familie når hun står i en lysning?
Det er mange spørgsmål, men der kommer flere.

3Likes
5Kommentarer
2499Visninger
AA

4. 4. Kapitel

Jeg kom hen til hans hus ved at gå. Eller retter sagt hans lejlighed. Hans lejlighed lå i kælderen. Hans lejlighed var lille, med en seng, han kunne umuligt ligge i den uden at rave ud over kanten. Der var et køkken med spejl. En stue med et lille tv-bord med et tv på og en lille sofa. Et toilet med et badeforhæng foran. Gad vide om man skal på toilet når man er vampyr? Et ligegyldigt spørgsmål. Dion’s lejlighed var rodet. Eller også var det fordi det var et lille rum. Han havde en masse bøger liggende rundt omkring og tage en masse plads. Bøgerne havde mange forskellige titler. Mange forskellige genrer. Helt fra faglitterær til science-fiction. Han måtte åben bart være en flittig læser. Jeg tog en af bøgerne. Ligeglad med hvad der var på forsiden, slog jeg op på indholdet. Det eneste mine øjne kiggede på var, sætningen: ”Vampyrer side 23”. Jeg slog op på side 23 og begyndte at læse. ”Vampyren er et af nattens væsner. Den hører til i romantiske og fantasy fortællinger og er et opdigtet væsen. Da det er et meget mystisk væsen kan de fleste læsere godt lide at læse om den fordi den er romantisk. Den er stærk, smuk, hurtig og har ingen følelser. Den har meget stor hævntørst. Vampyren kan fortrylle dig ved at kigge ind i dine øjne, så lad vær med at kigge den ind i øjnene. Vampyren går tit i seng med sit offer før den bider dig, og tømmer dig for blod. Vampyren kan ikke tåle sollys og færdes derfor kun ude efter solnedgang.”
Jeg kan da godt tåle sollys. Er en vampyr smuk? Hvordan ser jeg egentlig ud? Jeg gik hen til spejlet i køkkenet, men kunne ingen ting se. Kun hvad der var bag mig. Underligt. Jeg gik tilbage til bogen og satte mig i skrædderstilling på gulvet. Jeg så at næste kapitel handlede om varulve. Jeg kunne ikke bruge bogen til mere. Jeg kastede bogen tværs gennem rummet. Den hamrede ind i væggen og faldt ned på gulvet. Jeg tog en bog i en stabel ved siden af mig. Igen lige glad med overskriften, slog jeg op i indhold. Side 45. noget med vampyrer igen. ”Vampyren er ulækker med sin kolde, klamme hud. Den lever af blod. Lidt ligesom en igle. Der findes tre måder at dræbe en vampyr. Første, du kan lænke vampyren fast til et træ med sølv kæder, så sollyset kan dage den. Vampyrer kan ikke tåle sollys og sølv gør dem svage. Den anden mugelighed er at jage en pæl med en spids ende igennem dem. Den sidste mugelighed er nok den der tager længst tid og du skal være sikker på at du gør det rigtigt. Du skal flå den i stykker og brande stykkerne bagefter. Du skal huske den sidste del for ellers samler vampyren sig bare igen og du skal starte forfra. Vampyrer heler nemlig hurtigt.”
Okay, det er altid godt at vide hvordan og hvor mange forskellige måder man kan dø på. Selvfølgelig kan jeg udelukke den første teori om hvordan man kan dræbe en vampyr via sollys. Men hvad med sølv? Gør det mig svag? Jeg rejste mig op fra gulvet, og så mig omkring. Det eneste jeg kunne få øje på var en sølv kæde. Nå, men det handler jo ikke om størrelsen. Jeg gik hen til bordet hvor den lå på, og tog den op i hånden, så let som en fjer. Først kunne jeg bare mærke at den lå i min hånd, men efter et halvt minut, gjorde det ondt. Ad helvede til. Undskyld mit sprog. Jeg kylede kæden ned på gulvet og så på min hånd. Den lille kæde havde givet mig et aftryk af hvor den havde ligget. Jeg stirrede hele tiden på det lille aftryk der helede stille og roligt. Efter et minut var det helt væk. Så er der noget godt ved at være vampyr. Bare for at være helt sikker gik jeg ud i køkkenet og tog den skarpeste kniv, jeg kunne finde. (Det tog lidt tid at finde en god og skarp kniv, der kunne skære igennem min robuste, og hårde hud.) Jeg fandt en brødkniv. Jeg skar mig i armen. Der hvor man skærer sig hvis man lider af anoreksi. Jeg blødte. Men helede hurtigt, ligesom med kæden. Jeg lagde mig over i sengen og fandt endnu en vampyr bog. Til forskel med de andre bøger, handlede den her kun om vampyrer. Jeg havde læst det meste fra de andre bøger, men fandt noget der skilte sig ud. Man kan ikke se en vampyrs spejlebillede, men det fandt jeg jo ud af da jeg så mig i spejlet. Man kunne godt se mig på billeder, men kun to til tre dage. Jeg må finde ud af hvordan jeg skaffer et kamera, så jeg kan se hvordan jeg ser ud. Jeg fandt også ud af at vampyrens øjne skifter farve alt efter hvad humør de er i. For eksempel, hvis jeg nu har blå øjne, jeg ved jo ikke hvad farve mine øjne er, og de er mørke betyder det jeg er sur, og hvis de er lyse er jeg glad. Jeg lagde bogen fra mig, og lå bare og kiggede op i loftet, og samlede ny energi.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...