Kærlighed ved første blik♥JDB 3

Ramona er blevet ramt af en lastbil og ulykken har ikke direkte taget gode drejningen. Der er sket det at Ramona nu ligger i koma, og efterhånden har gjort det i et år. Justin er helt ude af sig selv og kan ikke klare noget som helst. Han aflyser tit sine koncerter og for hjælp af hans venner, han vil nemlig ikke miste Ramona. Men da han en dag høre en virkelig dårlig meddelelse, går Justin virkelig sort og kan nærmest ikke klare at leve..

76Likes
539Kommentarer
13584Visninger
AA

11. Kan jeg overhovedet klare det her?

Selvfølgelig skulle hun flimre væk igen. Lyset kom og hun forlod mig tilbage. Jeg sukkede og kiggede ud mod havet. Det var en dejlig dag, selv om det nu var en drøm. Med et blidt strøg, tog jeg min pegefinger og kørte rundt i formen af hjertet. Det føltes dejligt, da jeg virkelig følte kærlighed til Ramona. Hvis jeg kunne ville jeg tage til månen og tilbage for hende.
”Justin – Justin – Justin” lød det fra skyerne og jeg kiggede mod himlen. Pludselig dalede en masse blade ned fra himlen, men det var røde blade som var hjerte formede. Jeg greb et af dem, også at der på en måde var skåret i dem, så der stod et ’R’ og et ’J’. Det gjorde mig glad igen, og jeg smilede til det, samt smilede op mod himlen.
”Justin – Justin – Justin” lød det igen, men denne gang faldt der ikke blade, ligefrem det modsatte, det hele forsvandt. Det hele blev sløret og pludselig faldt bladet igennem min hånd. Jeg sukkede og vidste at jeg nu skulle til at vågne.

”Justin, er du der?” spurgte en ret velkendt stemme. Min mor kom til syne foran mig, mens hun rystede mig. Jeg gav hende et hurtigt morgen smil, og hun lod mig ligge lidt i sofaen. Straks tænkte jeg på min drøm, den drøm hvor jeg var tæt på at kysse Ramona. Selv om det var en drøm, ville det betyde så meget for mig. Jeg følte at hun var rigtig, og jeg kunne tale med hende.
”Justin, du skal af sted nu!” råbte min mor fra gangen. Skulle jeg noget? Jeg prøvede at huske efter, og huskede at jeg skulle til møde med Scooter efter lang tid. Jeg sukkede forsigtigt, men rejste mig og gik ud til min mor, som stod i gangen. Min jakke, som ikke var den Mona nærmest havde fået, hang på knagen, så jeg tog den. Mine sko var prydet med de normale lilla sko, som jeg virkelig elskede mere. Faktisk have jeg over halvtreds par sko, men jeg brugte mest dem her. De mindede mig igen også om Ramona, da jeg havde dem på første gang vi kyssede. Egentlig mindede alting mig om Ramona – alting. Jeg måtte virkelig få hende ud af mine tanker, men ikke fuldstændig. Min mor vidste godt, hvad der var sket, men hun var også den eneste. Selv mine venner vidste ikke om Ramonas død, da jeg helst ikke ville snakke med nogen om det.
Jeg satte mig ind i min bil, hvor min mor placerede sig på passagersædet. Jeg drejede forsigtigt på nøglen og bilen startede, og jeg kørte ud på vejen. Hurtigt rullede min mor vinduet ned, men sommervarmen var også ret hed, så det var dejligt med noget luft. Da jeg kom forbi stranden med Ramona og mit første kys, skulle jeg kæmpe meget for at holde øjnene på vejen. Jeg ville nødig køre galt, køre en ned, eller noget tredje. Nu kendte jeg nemlig til følelse man får, når folk man kender bliver kørt ned, og få dør af det.
Tiden at tage hen til studiet var det samme, deromkring de ti minutter. Igennem et af vinduerne kunne jeg se Scooter, som sad ved et bord. Jeg sukkede forsigtigt, men gik lidt hurtigere for at komme ind i bygningen, inden jeg blev fanget af paparazzier. Desværre vidste de, hvor de skulle holde sig til, så straks var de om mig med en masse spørgsmål.
”Justin, hvornår kommer der en ny sang” – ”Skal du snart holde koncerter” spurgte de mange paparazzier, mest mænd. Pludselig fik en kvinde skubbet sig frem og hun kiggede på mig;
”Justin, hvordan går det med din kæreste?” spurgte hun mig stille, men det var alligevel hendes spørgsmål som jeg hørte. Jeg gik i stå, hvad skulle jeg svare? At fortælle til hele verden, at Ramona var død, havde jeg ikke mest lyst til, så jeg ignorerede det. Eller jeg troede jeg ignorerede det, men jeg mærkede tårerne presse sig på i øjenkrogene. Det var her jeg skulle indenfor, inden de løb ned af mine kinder. Min mor fik hjulet og endelig var vi inde bag lukkede døre. Jeg satte mig i en af stolene og lod tårerne trille.
”Justin, hvad sker der?” spurgte min mor trøstende og satte sig i stolen overfor mig. Jeg rystede på hovedet, da jeg ikke havde lyst til at snakke om det. Mine hænder holdte stille for mine øjne, mens mine albuer var placeret på mine lår.
”Mor jeg elsker hende, også spørg de ind til hende – jeg kan ikke klare det” sagde jeg og var næsten ved at bryde sammen. Min mor aede forsigtigt min arm, så godt hun nu kunne. Til sidst kiggede jeg op på hende, men tårerne gjorde næsten, så jeg kun kunne se ting sløret.
”Hvad sker der her?” hørte jeg en stemme, som tilhørte Scooter. Jeg tog hænderne for min ansigt igen og hørte min mor forklare Scooter det mest vigtige. Da jeg ikke havde set Scooter i lang tid, vidste han heller ikke, at Ramona var død.
”Justin jeg er ked af det, men du skal til interview i morgen, og det er ikke lige sådan at aflyse” sagde han stille. Straks blev jeg irriteret, for et interview var det for tiden, som jeg mindst ville, men jeg var nødt til det.
”Hvad tid?” spurgte jeg ham forsigtigt, mens jeg fjernede hænderne fra mit ansigt. Jeg kunne stadig ikke se perfekt, men jeg kunne ane det rum jeg var i.
”Halv ti om aftenen” sagde han og gav mig et smil. Igen blev jeg skuffet. Halv ti var det tidspunkt, hvor Ramona og jeg var blevet kærester, men jeg nikkede bare til Scooter, som sagde jeg kunne gå for i dag. Selv om jeg ikke havde lyst til at forlade bygningen lige nu, da paparazzierne ville være overalt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...