Kærlighed ved første blik♥JDB 3

Ramona er blevet ramt af en lastbil og ulykken har ikke direkte taget gode drejningen. Der er sket det at Ramona nu ligger i koma, og efterhånden har gjort det i et år. Justin er helt ude af sig selv og kan ikke klare noget som helst. Han aflyser tit sine koncerter og for hjælp af hans venner, han vil nemlig ikke miste Ramona. Men da han en dag høre en virkelig dårlig meddelelse, går Justin virkelig sort og kan nærmest ikke klare at leve..

76Likes
539Kommentarer
13590Visninger
AA

14. Et billede, en sedl og en uvirkelig overraskelse

Jeg tog min jakke og lagde den på min arm, som hvis jeg var en tjener med et viskestykke. Jeg havde haft en dejlig aften med Mona. Talt til stjernerne på himlen. Mindes Sarah og Ramona. Snakket og bare hygget. Jeg følte at Mona betød meget for mig, så det ville ikke være sidste gang jeg så hende. Hun havde haft min jakke med, men jeg havde kun taget imod den, da hun også selv havde en med. Jeg havde lige rejst mig, da jeg skulle hjemad. Mona var gået for fem minutter siden, da jeg havde haft brug for lidt tid alene med Ramona. Jeg havde sagt til hende, at jeg i morgen ville tage til Seattle og gå rundt i hendes fødeby. Det var egentlig noget jeg glædede mig fint nok til, da jeg jo også skulle være sammen med Caitlin og Christian. Caitlin som jeg engang havde været kæreste med. At tænke på det, er ret besynderligt, men det er jo virkelighed.
Jeg kom til mit huset, og hurtigt stod jeg på mit værelse, klar til at gå i seng. Først skulle jeg bare lige børste tænder. For første gang i et nærmest to år, valgte jeg at træde ind på mit eget badeværelse, og ikke det fælles nedenunder. Jeg havde ikke været derinde, siden Ramona var her og vi tog billeder. Egentlig ved jeg ikke hvorfor, men jeg følte mig ikke altid tryg ved det. Det lignede sig selv, som da jeg havde været der sidste gang. Da jeg kiggede mod spejlet var der noget som fangede mig. I en klemme sad der et billede og en seddel. Jeg løb nærmest derover og tog billedet ud af klemmen. Fra døren kunne jeg se, at det var Ramona. Det var et af billeder fra den dag vi havde taget billeder, men jeg havde ikke set det der før nu. Det var et, hvor hun med hænderne lavede et hjerte med hendes fingre, som var lakeret med en pæn orange farve. Jeg kunne se på hendes øjne, at de så mod venstre, så måske så hun på mig? Jeg smilede for mig selv, men kom i tanke om, at der var en seddel. Forsigtigt tog jeg det ned fra væggen og satte mig på kanten af badekarret. Jeg begyndte og læse sedlen, og fik tårer i øjnene;
’Kære Justin.
Justin du er en fantastisk dreng. En dreng som alle kun kan holde af. Din latter, dine øjne, dine læber, dit hår, din personlighed, jeg kunne blive ved. Justin du skal vide, at du er den person i hele denne her verden, som betyder mest for mig. Lige meget om jeg for kærester senere hen, som ikke er dig, så vil du altid være den jeg har elsket mest. Jeg ved ikke hvad der er med dig, men din udstråling har bare ramt mig. Jeg tror jeg er forelsket Justin, men jeg kan ikke selv få mig til at sige det.
Jeg skriver især dette brev, hvis det skulle ske en dag, at vi bliver afskilt. Lige meget hvilken måde vi bliver adskilt på, så har du dette brev fra mig til dig, som altid vil være sandt.’
Tårerne løb ad mine kinder, aldrig havde de her tårer betydet mere. Hvorfor havde jeg ikke set det her brev tidligere? Selv om det måske faktisk nok var bedre, at jeg så det nu og ikke på hvilket som helst andet tidspunkt. Jeg sukkede forsigtigt og gik ind til min seng. Brevet, samt billedet, lagde jeg under min hovedpude og faldt hurtigt i søvn.

Jeg steg ud af min bil. Selv om der var langt, havde jeg valgt at tage bilen her til Seattle. Det var dejligt solskin og fuglene sang. Jeg så en masse høje lejligheder rundt om mig, som jeg bare sad i bilen. Mit vindue var rullet ned, så jeg fik vind ind. Jeg ledte efter mine solbriller og min kasket. Selv om forklædningen egentlig var ved at blive alt for genkendelig, brugte jeg den nu alligevel. Da det sad ordentligt, åbnede jeg døren og steg ud. Jeg rullede mit vindue op, og låste derefter bilen. Stille begyndte jeg at gå ned ad gaderne og kigge på vej navnene. Adressen til Caitlin og Christians farmor, var noget der lød som det rene volapyk. Caitlin havde fortalt mig, at hun boede i lejlighed, men lige i dette område var der simpelthen så mange.
Jeg kom forbi en skole og kiggede hurtigt derind. Elever var ved at ankomme, da det var tidlig morgen, og de skulle i skole. Tænk hvis Ramona engang gik her, og jeg var så tæt på et sted hun havde betrådt. Jeg smilede for mig selv, men mit smil forsvandt da jeg faldt ned på jorden. Jeg landede med albuerne i asfalten, samt min kasket faldt af. Jeg tog den i hånden og rejste op. Men da jeg skulle til at tage kasketten på fik jeg i chok. Foran mig stod den pige jeg elskede allermest – Ramona.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...