Kærlighed ved første blik♥JDB 3

Ramona er blevet ramt af en lastbil og ulykken har ikke direkte taget gode drejningen. Der er sket det at Ramona nu ligger i koma, og efterhånden har gjort det i et år. Justin er helt ude af sig selv og kan ikke klare noget som helst. Han aflyser tit sine koncerter og for hjælp af hans venner, han vil nemlig ikke miste Ramona. Men da han en dag høre en virkelig dårlig meddelelse, går Justin virkelig sort og kan nærmest ikke klare at leve..

76Likes
539Kommentarer
13585Visninger
AA

12. En masse tanker, samt mange spørgsmål, som jeg godt kunne have undværet

”Justin vi kommer ikke uden om det, hvordan går det med din kæreste?” blev jeg spurgt af kvinden som interviewede mig. Jeg vidste at jeg var på et kendt show, men jeg havde ikke selv set det, så jeg havde heller ikke fået fat i damens navn. Hurtigt kiggede jeg igen på hende, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle svare. Heldigvis kunne jeg holde tårerne inde – indtil videre.
”Altså” sagde jeg og holdte en pause. ”Fint” løj jeg og smilede forsigtigt. Hvordan kunne jeg lyve om noget med Ramona, jeg hadede mig selv lige nu. Men hele verden skulle ikke vide, at hun var død. Især ikke når min fans enten ville blive rigtig glade, eller rigtig sure.
”Det lyder da godt, og er hun stadig i koma?” spurgte hun og kiggede hårdt på mig. Et blik der gjorde mig lidt nervøs, men ikke det store.
”Sådan da” sagde jeg. Men det passede jo ikke? Ramona var ikke i koma, og heller ikke sådan da. Hun var død. D-ø-d. Jeg hadede mig selv lige nu, og vidste at Ramona også ville være irriteret.
”Men Justin, så spekulere jeg over, hvem denne pige er?” sagde hun og et billede med Mona kom frem på skærmen. Mine tanker de sidste timer, havde slet ikke omfattet Mona. Jeg havde nærmest ’glemt’ hende. Jeg skulede til billedet.
”En god veninde” sagde jeg og lagde tryk på god, da Mona virkelig havde hjulpet mig med tankerne i går. Hun havde været fantastisk og jeg følte vi kunne få et godt bånd. Nu glædede jeg mig bare til at se hende igen, men hvordan det ville lykkedes, vidste jeg ikke. Jeg sukkede forsigtigt, da kvinden sagde farvel til mig og sendte mig ud. Da jeg kom ud blev jeg omfavnet af min mor, som stod klar til at give mig et langt kram. Det tog jeg imod, mens jeg gjorde hendes lilla T-shirt våd med tårer. Hun var vidst ligeglad, da hun intet sagde til det. Det var dejligt at stå i sin mors favn og bare være såret. En følelse jeg som sagt havde følt i en del tid, men sådan var det.
”Jeg elsker dig mor” sagde jeg, selv om jeg havde sagt det utallige gange før. Hun trykkede mig længere ind til sig og aede mig på håret med små strøg.
”Jeg elsker også dig Justin” sagde hun stille. Jeg vidste at min mor elskede mig, for vi havde et rigtigt stærkt sammenhold som jeg elskede. Jeg elskede hendes humor, udseende, latter og hendes mor-egenskab. Den måde hun var der for mig på var ganske enkel fantastisk.

Jeg sad i sofaen derhjemme, efter en dag med interview, som jeg havde fortrudt jeg havde gået til. Kvinden havde stillet nogle ret personlige spørgsmål, som jeg var ret irriteret over. Men på et eller anden tidspunkt, måtte jeg vel sige det til mine fans, min familie og meget vigtigt – mine venner. Måske skulle jeg snart få en snak med mine venner, om hvad jeg egentlig går rundt og tænker på i denne tid her. Jeg havde heller ikke kontaktet dem den sidst måneds tid. Jeg savnede meget deres latter og vitser. Mit bånd til mine fire nærmeste venner og veninde var stærkt, så jeg behøvede dem faktisk. Hurtigt fiskede jeg min mobil op ad lommen. Som så mange gange før, trykkede jeg totallet, samt fire tretallet og til sidst et syv og to sekstaller. Et nemt nummer, når man efterhånden havde ringet til det utællelige gange.
”.. Jeg kan desværre ikke tage telefonen i øjeblikket, så læg en besked hvis det er vigtigt” sagde pigestemmen. Min gode veninde, som ikke tog sin telefon, når jeg havde mest brug for det. Men mon ikke hun ville ringe tilbage, når hun så mit navn under ubesvarede opkald. For at komme på andre tanker, tændte jeg fjernsynet, men selvfølgelig var der noget med mig. Overraskende var det ikke kommet i går, men de havde åbenbart ventet til i dag.
”Justin Biebers sås ude foran hans studie i går. Han ankom med sin mor, og havde et smil på læberne da han gik ud af hans bil. Men så snart en journalist spurgte ind til hans kæreste, blev han helt mut og svarede ikke. I dag til et interview, som er hans første i en del tid, svarede han at hans kæreste havde det fint. Men har hun nu også det, og hvad er der egentlig sket med hende?” sagde en mand på skærmen, men nyheden blev hurtigt udskiftet. Jeg sukkede stille og kiggede på mit ur. Der var ikke mulighed for at gå ned til Ramona før om en time. Jeg overvejede at lægge mig til at sove, for at drømme om Ramona, men min mobils tone afbrød mig. Der var en som ringede, og det var heldigvis hende jeg allerhelst ville snakke med.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...