Kærlighed ved første blik♥JDB 3

Ramona er blevet ramt af en lastbil og ulykken har ikke direkte taget gode drejningen. Der er sket det at Ramona nu ligger i koma, og efterhånden har gjort det i et år. Justin er helt ude af sig selv og kan ikke klare noget som helst. Han aflyser tit sine koncerter og for hjælp af hans venner, han vil nemlig ikke miste Ramona. Men da han en dag høre en virkelig dårlig meddelelse, går Justin virkelig sort og kan nærmest ikke klare at leve..

76Likes
539Kommentarer
13586Visninger
AA

17. Det var simpelthen for svært til at forstå

”Justin, jeg er ked af det okay. Det var bedst sådan, for hun lider af hukommelsestab” sagde Rosalie og jeg kunne høre nogle snøft. Jeg blev helt mundlam. Havde min elskede kærlighed mistet hukommelsen. Alt det vi havde haft, var bare væk? Caitlin så også overrasket ud, da hun også havde hørt det. Tårerne trillede af mine kinder, og med et ulykkeligt ansigts udtryk kiggede jeg på Caitlin, med telefonen til øret.
”Hvad taler vi om, når vi siger hukommelsestab?” spurgte jeg hende, for havde hun glemt hele hendes liv, eller kun noget af det?
”Vi ved, at hun intet kan huske med dig. Pasningen af dine søskende, livet mig dig, jeres kys, skuespillet, den store film, at hun sagde ja til at være din kæreste, at hun blev ramt af lastbilen og David” sagde hun ud i en kører og sukkede bagefter. Jeg kunne bryde sammen nu. Hun kunne ingenting huske. Vores kys, vores tider sammen. Det var som om nogen hev mit hjerte ud, så jeg omlidt ville dø. Jeg blev nu endnu mere sur på den lastbils chauffør. Han havde kørt Ramona ned, og fået hende til at glemme alt om mig – alt! Mit liv var ødelagt lige nu og her, nu var det jo nærmest umuligt at få hende.
”Så hun husker intet om mig?” spurgte jeg, selv om jeg vidste svaret.
”Desværre Justin. Men jeg må løbe” sagde hun og lagde på. Hvis det ikke havde været Caitlins mobil havde jeg smadret den ned i gulvet. Jeg rullede ned på gulvet med vilje, og lagde mig fladt på ryggen og lod tårerne trille.
”Justin, du kan ikke opføre dig sådan her. Du gør det hele værre for dig selv!” råbte Caitlin nærmest. Jeg hørte ikke rigtigt efter, i det hun videre sagde, da jeg ikke kunne klare noget som helst. Jeg havde mistet Ramona og sikkert for altid. Jeg ville aldrig mærke hendes læber mod mine, aldrig ville jeg se ind i hendes øjne, som udstrålede kærlighed til mig. Jeg mærkede at jeg flippede totalt ud. Jeg spjættede med benene, jeg rystede med armene og lavede alle mulige lyde. Jeg kunne ikke styre mig selv.
”Christian” kunne jeg høre Caitlin råbe, selv om det mere lød som en hvisken, samt et ekko i mine ører. Mit blik var nu stadig klart, og jeg så Christian komme ind ad døren, hvor han hurtigt fik et bekymret ansigtet udtryk i ansigtet. Han råbte min navn, men jeg kunne ikke få mig selv til at svare. Jeg var bare helt væk nærmest, da jeg ikke kunne klare noget lige nu.
”Ramona” kunne jeg høre mig selv hviske ud i luften. Caitlin kiggede bekymrende på Christian, som tog sin mobil op af lommen
”Ramona, Ramona, Ramona” råbte jeg denne gang og følte mig helt forfærdelig tilpas. Jeg kunne se, at Christian talte med nogen, men jeg kunne ikke høre, hvad han sagde. Jeg havde det dårligt som jeg lå her, og mine ben sank sig ned og lå på gulvet, det sammen med mine arme. Det eneste jeg nåede at sige, inden det hele blev sort var; ”Ramona”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...