Ingenting kan være alt (JB)

Alison Jean Grey møder den berømte, søde sanger Justin Bieber, efter Ali's ulykke, som Scooter Braun stod bag. Justin hjælper Ali med at gå, da begge hendes ben har taget alvorligt skade, så hun skal køre i kørestol. De er begge blevet forbudt i at se til hinanden, fordi Ali's forældre sagsøgte Scooter for flere millioner, som skadede både Scooter og Justin's ry for næsen af hele verden, men også fordi Justin er to år ældre end Alison. Men Justin og Alison mødes alligevel i smug og flere følelser bliver skabt, selvom der er to års forskel mellem dem.

35Likes
185Kommentarer
7690Visninger
AA

4. 4

Alt var som en gåde for mig. Lægerne kunne selvfølgelig ikke lappe hullet i min hjerne, så jeg var nød til at leve med et hul i hjernen, der måske aldrig ville blive helet. ”Er du nervøs?”, spurgte Justin. Jeg nikkede og trak vejret dybt. Vi sad udenfor retssalen, hvor mine forældres og Scooters advokater gjorde alt for af vinde ’kampen’. Justin’s mor, Scooter’s kæreste, Justin’s bodyguard, stylist og anden maneger gjorde os selskab. ”Justin”, sagde hans mor pludselig. Justin rejste sig op og gik hent il sin mor, der snakkede vredt og strengt til ham. Forældre fattede bare ikke teenager. Godt nok var jeg kun 14 år, men alligevel fattede de ikke en skid af vores liv og opførsel. Justin og hans mor diskuterede frem og tilbage, imens de nogle gange kastede blikket på mig. Morens blik var nedlagende og vredt, imens Justin’s var medfølende og nedtrykt. Pludselig blev døren ind til retssalen åbnet og et par glade forældre trådte ud. Det tegnede ikke godt. Justin fangede mit blik, og jeg kiggede undskyldende på ham. ”Alison, skatter. Sæt sig i kørestolen, så vi kan komme ned til bilen”, smilede min mor. Så NU var jeg en skat? Jeg ignorerede hende og kiggede i smug hen på Scooter og hans kæreste, der snakkede og krammede. JEG HADEDE MINE FORÆLDRE! ”Hent nu bare mine krykker. Jeg gider ikke ligne en retarderet unge i den der ting”, snerrede jeg koldt. ”Ali, sæt dig”, gentog hun utålmodigt. ”Hent. Mine. Krykker”, sagde jeg vredere end før. ”Hvorfor er du sådan her, Alison? Kan du ikke bare være en normal teenager ligesom Katrine?”, spurgte hun sørgmodigt. Det sårede mig, det hun sagde. ”Hvordan fanden kan du sammenligne den tøs med mig? Nej vent, du behøver ikke engang svare på det der! Jeg skrider, for I er bare latterlige!”, sagde jeg højt. Jeg var på randen af at tude igen. ”Sådan taler du ikke til mig, unge dame”, hvæsede hun. Jo, det gjorde jeg fandeme, gamle Godzilla. Jeg kiggede hurtigt på Justin, der så over mod os. Teknisk set så næsten alle over på os. ”Gå ned og sæt dig i bilen”, sagde mor. ”Nej”, mumlede jeg og rejste mig. Hun tog fat i min arm, så hårdt at det gjorde ondt på mig. ”Slip mig”, sagde jeg. ”Hvad fanden er der i vejen med dig pigebarn?”. ”Mrs. Grey du kommer med os”, sagde en mand. Han stod og stirrede på min mor, der slap min arm. ”Alison, du kan bare vente her”, sagde han, inden de gik. Jeg ville bare dø. Den eneste person, der havde opført sig ordentligt imod mig, var Justin. Han kiggede ikke på mig mere. Det gjorde ingen. Så jeg tog chancen og haltede ned mod trapperne. Mine ben truede med at svigte mig, men jeg fortsatte med at gå. De kostede altid rundt med mig. Alison mig her, Alison mig der. Alison opfør dig pænt, gå som en dame, sæt dit hår op, tag ordentligt tøj på. For helved! Jeg var bare en teenager, der skulle lære at leve livet af fejl! Da jeg kom hen til vores dyre Cadillac Escalade, som jeg synes, var tudegrim, forsatte jeg med at gå. Den var mega stor, sort og kantet.  Jeg gik videre, for jeg kunne ikke få fat i mine krykker, da bilen var låst. ”Hey Alison, vent lidt!”, blev der råbt efter mig. Hvis det var enhver anden person, ville jeg fortsætte med at gå, men jeg stoppede. ”Hvad skete der mellem din mor og dig?”, spurgte Justin forsigtigt. Jeg trak på skuldrene. ”Hun vil have, jeg skal blive artig som min veninde. Jeg hader mine forældre, især min mor! De tror, at hele livet handler om penge, biler, dyrt tøj, dyre ferie og om at være pisse artig! Jeg er bare en teenager, der lære af fejl. Jeg skal næsten kun tænke på drenge, kærester, min uddannelse og at have sex!”, sagde jeg uden en pause. Det sidste fik Justin til at kigge underligt på mig. ”Er du ikke lidt for ung til at have sex?”, spurgte han underligt. ”Ja, okay, det røg bare ud af min mund”, mumlede jeg og smilede dumt. Han grinte, hvilket også fik mig til at grine. Hans smil var bare det sødeste nogensinde! ”Du er kun 14, er du ikke?”, spurgte han. Jeg nikkede og satte mig ned på kantstenen foran den store parkeringsplads. Mine ben var trætte, og jeg kunne knap nok stå på dem. ”Hvornår får du gipsen af?”, spurgte han. ”Om to eller tre måneder”, svarede jeg og mødte hans blik. Det var tomt. Selvfølgelig var det tomt, de havde tabt flere millioner til mine idiotiske forældre! ”Hvornår bliver du 15?”, spurgte han, og jeg tænkte mig om. Jeg glemte, hvornår jeg havde fødselsdag… ”Den… Ehh… Sådan som jeg husker det, er det den dag, jeg blev født”, sagde jeg dumt. Han brød ud i latter, og det samme gjorde jeg. Jeg opførte mig dumt foran ham. Nok fordi han var så fandens lækker! ”Jaja, men hvilken dato?”, grinte han. Tanken slog sig ned i hovedet på mig. ”D. 14. februar”. Valentinsdag. ”Fedt nok. Det er jo…”. ”Valentinsdag”, sagde jeg hurtigt.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...