Ingenting kan være alt (JB)

Alison Jean Grey møder den berømte, søde sanger Justin Bieber, efter Ali's ulykke, som Scooter Braun stod bag. Justin hjælper Ali med at gå, da begge hendes ben har taget alvorligt skade, så hun skal køre i kørestol. De er begge blevet forbudt i at se til hinanden, fordi Ali's forældre sagsøgte Scooter for flere millioner, som skadede både Scooter og Justin's ry for næsen af hele verden, men også fordi Justin er to år ældre end Alison. Men Justin og Alison mødes alligevel i smug og flere følelser bliver skabt, selvom der er to års forskel mellem dem.

35Likes
185Kommentarer
7691Visninger
AA

3. 3

”Hvad laver du her?”, spurgte jeg med en hæs stemme. Det var tydeligt, jeg havde grædt. Mine øjne var sikkert røde og smurt ind i mascara. ”Venter på Scooter”, sagde han med et skuldertræk. Jeg kiggede underligt på ham. Kendte han Scooter? ”Han er min maneger”, forklarede han. Jeg nikkede og fik dårlig samvittighed. Mine lorte forældre havde sagsøgt Scooter Braun, der var Justin Bieber’s maneger for flere millioner dollars. ”Jeg sagde til mine forældre, de ikke skulle sagsøge ham, men næ nej! De er så pisse egoistiske! Scooter så mig måske slet ikke, da han ramte mig. Det er fandeme ikke fair”, sagde jeg irriteret og pillede ved gipsen på mit venstre ben. ”Vi må jo se, hvad der sker. Jeg er sikker på, Scooter kan betale alle de millioner. Men hvis ikke, hjælper jeg ham”, sagde han stille. Han lød afslappet, men jeg ville væde med, han var anspændt indeni, han viste det bare ikke. Jeg tørrede mine øjne og kunne mærke, han lagde en arm rundt om min skulder. ”Du ser forfærdelig ud med al den gips”, mumlede han. Jeg grinte lidt og rystede dumt på hovedet. Han var mega lækker, men alligevel mega underlig. Det gjorde ham bare endnu mere tiltrækkende. ”Det lød lidt forkert”, mumlede han så. ”Alison, for helved! Hvilken del af ’sæt dig’ fatter du ikke?!”. Jeg vidste det var min mor. Hvor jeg dog hadede hende på det tidspunkt. Jeg rejste mig op, og Justin hjalp mig med at balancere. ”Sæt dig ind i bilen”, sagde hun vredt. ”Årh hvad? Tabte I?”, spurgte jeg flabet. Ikke ’vi’, men ’I’. ”Alison Jean Grey, nu sætter du dig ind i bilen”, vrissede hun sammenbidt. Jeg kiggede bag hende, hvor min far stod og diskuterede med sin advokat. ”Justin, det ser ud til I vandt”, smilede jeg og ignorerede min mor, der flippede ud på både min far og advokaten. Han grinte stille og holdt godt om mig. Hans duft killede nede i min mave. ”Faktisk skal vi alle sammen ind til retten, når du har været hos en læge for at få tjekket din hjerne”. Scooter stod med krydsede arme og så afslappet på os. ”Hvad er der galt med min hjerne?”, spurgte jeg dumt. ”Hukommelsestab husker du nok? De skanner din hjerne eller noget i den retning. Ingen har vundet endnu. Og Alison jeg er virkelig ked af det, jeg…”, mere nåede han ikke sige. ”ALISON!”. Okay, min mor skulle bare falde død om på det tidspunkt. ”Slap dog af Godzilla”, mumlede jeg højt nok til, Justin og Scooter hørte det. Justin havde stadig en arm om mig, så jeg ikke faldt. ”Scooter du skal ikke bekymre dig over noget. Faktisk er jeg på din side, jeg synes, der ikke er fair, de sagsøgte dig”, sagde jeg, inde jeg gik. Justin holdt ikke om mig mere, det fik mig til at føle mig kold. Hans berøring gjorde mig varm, men jeg rørte ham ikke mere. Det løb koldt ned af min nakke og ryg, da min mor gloede vredt på mig, og far gav mig et surt blik. De fattede bare ikke min verden. De sagsøgte ikke Scooter for min skyld, men for alle de millioner dollars.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...