Handicappet Kærlighed...

Maria er 15 og meget ystyrlig. hun ryger, drikker og er til fest hver aften, hun passer ikke sin skole og har et helvedes sprog. en dag kommer hun for alvor op og skændes med hendes enlige mor og det ender med at Maria bliver sendt ud til sin bedstemor og der møder hun Jesper -en ikke helt normal dreng- som gir hende et helt nyt syn på verden...

7Likes
8Kommentarer
2225Visninger
AA

4. Et hjerte der slår...

Jesper og jeg var sammen hver dag. Han kunne få mig til og le, kunne få mig til at have det godt med mig selv dog havde han ikke opdaget mine sår på min underarm i nu.. jeg glædet mig heller ikke til den dag vil komme, jeg kunne lige forstille mig hans bekymrende øjne studer mine sår mens han bider sig hårdt i læben og mumler med sig selv. Det gjorde han når han var bekymret eller bange. Det var egentlig ret sødt og jeg kunne egentlig godt lide at han var bekymret over mig! Men aligevel var der noget inden i mig der advarede mig mod at han ikke skulle opleve den følelse for tit, at det ville bryde hham sammen. så jeg holdt mine sår skjult bedst muligt og sørgede for at han altid var glad og helt i top. 

Så sagde en lidt tøven stemme: "Maria?" Jeg smilte over det enkelte ord. han havde lært ikke at stamme i mit navn. jeg fik det rart inden i mig og tænkte for første gang i lang tid en god tanke..

"Ja?" svarede jeg hurtigt med et smil. da jeg så at han ventede på et svar.

"hvo-hvor er d-du?" han kiggede bekymret på mig som om han ikke helt vidste om jeg var på denne jord eller om jeg var fløjet væk til en anden planet.

"jeg er da lige her!" smilte jeg beroligende mens jeg nussede ham på maven. Han kiggede stadig lidt bekymret men gik så videre til et andet emne, et emne jeg havde håbet aldrig vil komme..

"d-di-dine a-arme.." han tog blidt fast omkring min håndled og vendte min arm rundt så man kunne se sårene fra det barberblad jeg engang altid havde på mig. Jeg synkede en klump og prøvede at finde en undskyldning, men hvad fanden skulle man sige?

"det..ehm ja..." jeg bed mig lidt i læben da jeg nu var lagt på tynd is. Jesper stirrede på dem som de var pesten. 

"søde det er ingenting," forsatte jeg, "Bare noget lort jeg roede mig engang ud i" 'for ikke så særlig lang tid siden', tilføjede jeg stille i tankerne. Jesper kiggede stadig på dem, han prøvede vist at få det til at skride væk med blikket. hvad vidste jeg?

"d-det..." Jesper synkede en klump og forsatte så, "gle-glemmer v-vi" han kiggede op på mig og forsøgte sig med et beroligende smil, men det blev bare til en eller anden grim grimasse. jeg sukkede en enkelt gang og hev så min lang-ærmer ned omkring mine hænder igen. jeg kyssede ham hurtigt, hvorefter jeg rejste mig op fra det væltede træ vi sad på. Kiggede mig tilbage på søde Jesper og sagde så med et smil på læben: "skal vi tage hjem?" han nikkede stumt og fulgte så med mig hjem. der blev han til sent aften men måtte så hjem. 

Så nu sad jeg her alene på min lille seng. Jeg tænkte på hvor godt jeg egentlig havde fået det her. ingen druk, stoffer og rygning i snart 2 uger. Det var flot klaret af en som mig, vis jeg selv skulel sige det. Lidt efter faldt jeg i søvn med et smil på læben og tankerne hos Jesper...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...