Handicappet Kærlighed...

Maria er 15 og meget ystyrlig. hun ryger, drikker og er til fest hver aften, hun passer ikke sin skole og har et helvedes sprog. en dag kommer hun for alvor op og skændes med hendes enlige mor og det ender med at Maria bliver sendt ud til sin bedstemor og der møder hun Jesper -en ikke helt normal dreng- som gir hende et helt nyt syn på verden...

7Likes
8Kommentarer
2224Visninger
AA

2. en Hviskende Bølge...

Vi sad rundt om bordet mens vi spiste og snakkede. Anni og Bedste havde gang i en eller anden "spændende" samtale om hvor  meget vand et Rhododendron-bed kunne tåle, som sagt meget "spændende". jeg skævede en gang imellem over til Jesper og opdagede at han betrægtede mig som en gudinde. mit hjerte slog lidt hurtiger og jeg kunne mærke rødmen komme snigende men slog så hurtig blikket ned på min egen tallerken før han kunne opdage noget. hvad var der egentlig galt med mig? Jesper var en eller anden dreng på nok de 17, han var helt klart mors dreng, og så stammede han! det var virkelig ikke sådan nogle fyre jeg plejede at falde for... men var jeg overhovedet faldet for Jesper? nej, slog jeg hurtigt fast. jeg tænkte tilbage til livet i storbyen. med fester hver aften. druk, stoffer og høj musik. svedne kroppe der snoede sig rundt om hinanden mens de stirrede intens på deres partners krop. dér hørte jeg hjemme. enten som den dansende, den drikkende eller den der tog stofferne til sig. Ikke her overfor en dingsedreng, og to kvinder der pludre om et dumt blomster-bed. jeg rejste mig hurtigt op, så stolen væltede bag mig. så kom jeg tilbage til mig selv igen og stod overfor 3 overraskende mennesker. jeg mumlede hurtigt et undskyld, hvorefter jeg skyndte mig væk.

 

Jesper vågnede hurtigt op af sit drømme-jeg -om hvordan det ville være at holde armene beskyttende omkring Maria- da Maria rejste sig hastig op. han havde set det blik hun havde lige før. tvivl. hun mumlede et undskyld og var så borte hurtiger ind fanden vil have nået at få sko på. han tvivlede på om han skulle løbe efter hende men lod så hver. hun kunne jo ikke engang li ham! hun beundrede ham ikke på samme måde som han beundrede hende. han beundrede hende for hendes selvsikre bevægelser, hendes trodsige blik og hendes kolde attitude. hun går stik mod reglerne og det kan han lide.. nu rejste Jesper sig op, ikke så voldsomt som Maria men nok til at få de voksnes opmærksomhed. "nå går du nu også?" Anni kiggede lidt irriteret på Jesper og han kunne ikke lade være med at dugge sig lidt for blikket. det var sjældent han gjorde Anni irriteret, det var sjældent han gjorde hende i negativt humør i det hele taget. men han prøvede at sige så modigt som muligt et ja, men det bev til et kryppendde j-ja. han skyndte sig væk fra deres blikke og løb så samme vej som Maria havde gjordt.

 

 Jeg sad oppe i kliterne og kiggede ud over havet, mens jeg tænkte på storbylivet. "Lorte strand, lorte camping, lorte mor, LORTE LIV!" jeg snakkede frustreret med mig selv mens jeg knaldede min knytnæve igen og igen ned i sandet. Alkohol. ideen kom pludselig til mig, jeg havde brug for noget at drikke. Jeg kiggede mig nærmest desperat efter noget som havde en stærk smag af alkohol.. Eller måske stoffer... "Hvad sker der for mig" mumlede jeg mens jeg lagde mig ned og stirrede op i aftenhimlen, mens jeg tænkte gode tanker som ikke indeholdte alkohol og stoffer. umuligt! jeg rejste mig op igen og begyndte stille at gå ned mod havet. var jeg vild med Jesper? det spørgsmål trådte flere gange frem i mine tanker og hver gang svarede jeg stædigt nej. hvorfor være vild med et forvokset barn? han var skam ikke grim men.. hans væremåde.. han opføre sig som om at han altid vil være i sikkerhed. mors dreng. jeg var nået helt ned til vandkanten og så fortryllet på bølgerne der roligt og nærmet langsomt væltede ind til strandkanten. jeg tog mine klip-klapper af, og gik langs havet mens bølgerne slog ind mod mig. bølgernes hvisken beroligede mig og uden at lægge mærke til det stoppet jeg op og lukkede øjnene. "d-det smu-smukt" den hviskende stemme var lige bag mig og vis ikke det var for stammen vil jeg have fået et chok. jeg vidste med det samme at det var Jesper, så jeg vendte mig om og gav ham mit såkaldte dræberblik. han krympede sig og slog blikket ned til hans egne fødder. jeg tog luft ind og gjorde mig klar til at beskylde ham for at forfølge mig. men jeg kunne ikke, han udstrålet en sådan tristhed at den var til at føle på. jeg blinkede et par gange og kiggede nu mere venligt på ham.Han kiggede nu op på mig med bedende øjne. Jeg sagde ingenting, han sagde ingenting, kun bølgerne brød stilheden. "U-undskyld" sagde han samtidig med at jeg mumlede "Undskyld, det var ikke min mening.." Vi grinte lidt men blev så stille igen. bag os gik solen langsomt ned og bølgerne blev stille, som om livet omkring os vil lade os være alene. jeg smilte lidt over mine tossede tanker og Jesper smilede også. Han lignede en der vil sige noget men tog sig så i det igen, så jeg kiggede den anden vej -ud over havet- og gav ham -og mig selv- tid til at få styr på nogle tanker. Han tog forsigtigt og meget blidt min hånd og begyndte at gå op mod klitterne.  "d-det ved a-at v-være s-sent" mumlede han stille, nok mere til sig selv end til mig. Jeg strittede ikke imod men gik bare langsomt med mens jeg tænkte på hvor meget hans hånd egentlig brændte i min. Idiot, jeg kan lide en forvokset sød dreng, tænkte jeg. Jeg skævede op til Jesper -som var et hel hovede højere ind mig- og opdagede at han bed sig selv i læben. jeg undrede mig over hvad han tænkte på og kom så til at tænke på om han havde pøvet sådan noget før.. Vi gik i fuldkommen stilhed.

Vi stoppede lidt efter op og jeg kiggede mig forundret omkring, så vidt jeg kunne se var vi ikke hjemme hos mig i nu. jeg kiggede spørgende op på Jesper som nu havde givet slip og stod lidt akavet foran mig. han tøvede helt klart med hvad han skulle gøre nu. jeg kiggede mig igen undrende omkring, og så faldt femøren. han boede her. "j-jeeeg..." han tøvede igen med hvad han skulle sige så jeg tog en drastisk beslutning. tog fat i hans skulder og stillede mig op på tæer. jeg kiggede hele tiden ham ind i øjnene mens jeg langsomt lænede mig over mod hans kind og kyssede den varsomt som om den kunne gå i tusinde af stykker. jeg smillede en enkelt gang og vendte mig så om for at gå hjem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...