Justin, jeg elsker dig! [JDB] 2

2'eren af min historie. Prøver at skrive så tit jeg kan......

Okay, stinker til det her :D

Nå men læs den, så finder du ud af hvad den handler om.

Follow mig på Twitter :D
Min Twitter: celinedufrechou

17Likes
188Kommentarer
7230Visninger
AA

13. Melissa - Tårer.

Kapitel 13.
Melissas synsvinkel.
Dagene gik og Justin og jeg havde stadig ikke talt sammen endnu. Jeg havde indtil videre grædt mig selv i søvn hver nat. Jeg havde sovet inde på gæsteværelset sammen med Ryan og Frederikke.
I dag skulle de så hjem til Canada. Jeg har virkelig ingen anelse om hvordan det kommer til at gå Justin og jeg, når vi indtil videre har brugt Frederikke eller Ryan, h is vi skulle spørger hinanden om noget. De var dog blevet lidt pissed af det tilsidst, men det ville jeg nok også være blevet, Ryan flere gange i løbet af dagen bedte mig om at spørge Frederikke om, om hun ikke vil skifte kanal på fjernsynet.
Altså Justin og jeg havde da set hinanden og været i samme rum, og Justin havde da også spurgt mig om nogle ting, men jeg han bare trukket på skuldrene næsten hver gang. Det var hårdt at se at hans triste og sorgede ansigt når han virkelig prøvede at få det hele til at blive godt igen og at jeg så bare afviste ham fuldstændigt. Men jeg kunne bare ikke glemme hvad han havde gjort. Men jeg savnede ham også bare forfærdeligt meget. Det var også svært at undvære ham heletiden. Jeg var jo vandt til at vi var sammen næsten heletiden.
Jeg havde mest af alt lyst til at glemme hvad han havde gjort og så bare kysse ham til jeg ikke havde mere luft. Lol.
"Vi ses, smukke. Og husk nu hvad jeg har sagt," hviskede Frederikke, imens vi krammede.
"Jeg skal nok huske det, og pas godt på dig selv og Ryan," svarede jeg.
Vi trak os ud af krammet og jeg gik over til Ryan, imens Frederikke gik over til Justin og krammede ham. Gid det var mig der krammede ham.
Ryan afbrød mine tanker.
"Vi ses søde. Og se nu at blive venner igen, jeg kan ikke lide at se jeg hver for sig," sagde Ryan og krammede mig.
"Vi ses Ryan. Og jaja, det kan du sagtens sig," mumlede jeg og krammede igen.
Vi trak os ud af krammet og det var tid til Frederikke og Ryan skulle ombord på flyet.
De vinkede begge, til man ikke kunne se dem mere.
"Skal vi gå?" mumlede Justin og kiggede på mig.
Jeg nikkede bare og så begyndte vi at gå ud af lufthavnen.
Da vi gik ud af lufthavnen, tog Justin min hånd. Nok mest fordi der var mange paparazzier og han gad nok ikke rygter. Det gad jeg heller ikke så jeg lod ham bare gøre det.
Der blev råbt en masse spørgsmål til os, eller nok mest Justin, da vi skulle igennem mængden af paparazzier, imens Kenny prøvede at få os igennem.
En dame stak en mikrofon i fjæset på Justin.
"Hvordan går det?" spurgte hun højt.
"Fint," svarede Justin og smilede svagt. Jeg kunne godt se det var et falsk smil.
Damen spurgte om en masse og sluttede af med et spørgsmål, der irriterede mig.
"Må vi få et kys?" spurgte hun. Justin kiggede nervøst på mig. Vi blev vel nød til det, ellers ville de sikkert få mistanke om at der var noget galt. Og det sidste jeg orkede lige nu, var rygter.
Uden at tænke videre over det, kyssede jeg Justin på munden. Det var dejligt at mærke hans læber på mine efter så lang tid uden.
Jeg trak mig væk og smilede et svagt men forelsket smil til Justin. Godt nok var det et falsk smil, og det tror jeg godt Justin kunne se, for selvom han gengældte mit smil, var hans øjne trist. Meget triste. jeg fik det helt dårligt og havde lyst bare at tilgive ham, men noget inde i min gjorde at jeg ikke kunne.
Vi kom endelig igennem mængden af paparazzier og fans, og kom hen til Justins bil. Justin åbnede døren for mig og jeg satte mig ind. så lukkede han døren og gik om på den anden side af bilen og satte sig ind. Justin startede bilen og begyndte stille og roligt at køre ud mod vejen. Det var en ting jeg godt kunne lide ved Justin. Når han kørte bil, kørte han stille og roligt. Altså ikke så langsomt at de andre billister dyttede af ham, men han racede ikke afsted, som mange andre unge mænd. (lol)
"Jeg har altså ikke tilgivet dig," mumlede jeg og kiggede ud af vinduet.
Han svarede ikke. Hvorfor skulle jeg egentlig også være så igoistisk? Hvorfor kunne jeg ikke bare tilgive ham?
Jeg kunne pludselig høre at han snøftede og fik dårlig samvittighed. Måske er jeg for hård mod ham?
Jeg kiggede i smug over på Justin og kunne se tårerne trille lige så stille ned ad hans kinder. Han snøftede en enkel gang og kiggede så ud af vinduet ved hans venstre side. At se ham græde, fik tårerne til at samle sig i mine øjne og hev kunne mærke at de pressede på.
Jeg kiggede ud af vinduet og så vi drejede ned af den vej hvor vores hus lå. Kort tid efter parkerede Justin, bilen i garagen. Jeg steg hurtigt ud og gik hurtigt op til døren, fandt min nøgle frem, låste op og gik ind i huset, uden at låse døren, da Justin jo også skulle ind.
Jeg tog hurtigt mit overtøj af og gik op på gæsteværelset, hvor jeg havde tænkt mig at sove, indtil videre.
Jeg lukkede døren og smed mig i sengen. Så lod jeg bare tårerne gå frit løb. De blev ved med at trille ned ad mine kinder, længe.
Jeg må være faldet i søvn, for det næste jeg husker var at jeg kunne mærke en kysse mig meget blidt på munden. Justin.
"Jeg elsker dig," hviskede han med en grødet stemme. Det var nemt at høre at han havde grædt. Meget endda. Det var der ingen tvivl om.
Jeg havde lyst til at hive han ned til mig, da jeg kunne mærke at han rejste sig, men jeg valgte at lade være.
Jeg ville ønske at alt det her lige siden festen, var en drøm og at jeg vågner om lidt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...