From Hell - Jack the Ripper

Dette er mit bud på sommerkonkurrencen, historisk novelle.

Det bliver en skæbnesvanger 7. august for kvinden Martha Tambra, år 1888. En ukendt morder er på spil i London og det viser sig snart, at Martha ikke er den eneste, hvis dage er talte.

Følg Melville Macnaghten og hans kollega på jagt efter et rædselsvækkende mysterium.

10Likes
24Kommentarer
4863Visninger
AA

21. Jeg ved det

14. november, 1888

De to Walter indkaldte til endnu et møde et par dage efter. Melville kunne se på dem, at de virkede ophidsede og ivrige, og han ville æde sine strømper på, at de havde fundet et eller andet brugbart. Han håbede det var beviser. Han håbede det var information, der langt om længe fik Jack the Ripper ned med nakken.

Walter Dew tog ordet. ”Vi har undersøgt Joseph Barnett nærmere, og det lader ikke til, at der er noget mistænkeligt ved manden. Vi tror ikke på, at det er ham, der er morderen.” Dew så rundt i lokalet. Melville modstod trangen til at rulle med øjnene. Var det det eneste, de var kommet frem til?

”Men i stedet tog vi et kig på denne Francis Tumblety. Vi fik overdraget en mappe fra USA. Politiet har tilsyneladende holdt et godt øje på ham.” Melville lænede sig frem i stolen. Se, nu blev det interessant.

”Han blev født i New York i Rochester, hvor hans naboer beskrev ham som ‘beskidt, akavet, uvidende, blev ikke taget sig ordentligt af, så porno og begyndte at arbejde i en butik, der solgte stoffer. Senere forlod han Rochester til fordel for Detroit, hvor han havde sin egen praksis som indisk urtedoktor. I 1857 flyttede han igen, denne gang til Montreal, hvor han blev fængslet for at forsøge abort på en gravid prostitueret. Der bliver også nævnt en episode med en patient, som døde af den medicin Tumblety gav ham. Da han skulle i retten flygtede han til Calais Maine og derfra en hel del andre steder. Til sidst endte han i USA, hvor han påstod at kende bl.a. præsident Lincoln, General Grant og andre kendte politikere. Og nu bliver det interessant,” sagde Dew med en hævet pegefinger. ”Han inviterede til en fest for kun mænd og en af dem spurgte, hvorfor han dog ikke inviterede nogle kvinder med. Til det svarede Tumblety at han ikke kendte til sådan noget kryb. Hvis han havde inviteret en kvinde, ville han hellere forgifte herrerne ved bordet, end at bringe dem i sådan en stor fare.

Senere hen under middagen blev gæsterne vist ind i et rum, hvor Tumblety havde en samling af kvinders mave i nogle glas. En af mændene spurgte, hvorfor han hadede kvinder så meget, hvortil han svarede, at han engang blev forelsket i en ung pige, som han giftede sig med. Hun var ham utro, men da han forsøgte at tale med hende om det, kaldte hun ham et jaloux fjols. Han blev sammen med hende, indtil han en dag så hende gå ind i et hus med en anden mand. Så flyttede han tilbage til Liverpool hvor han mødte Henry Hall Caine, som var biseksuel. De to havde et forhold til hinanden.”

Dew kløede sig i panden. ”Tumblety har været i London igennem den tid, mordene har stået på. Han kan have viden om menneskets anatomi, siden han har været doktor og ejer en samling af maver. Der er vidst ingen tvivl om, at han hader kvinder.” 

”Men hvor er han nu?” spurgte Stephen. Da Melville så rundt, var der håb i hans kollegaers ansigter. De havde endelig fundet en mulighed, noget rigtigt at gå efter, noget at gøre. Dew trak på skulderen. ”Det ved jeg ikke. Vi må opspore ham. Måske er han stadig i England, måske endda London.”

Da Melville kom hjem den aften, følte han sig opløftet. Tumblety var et meget godt bud på morderen og han var sikker på, at de nok skulle finde manden. Hans kone gav ham et kys til hilsen og meddelte, at aftensmaden ventede. Hun trykkede et brev i hans hånd. ”Jeg aner ikke hvem det er, men det er adresseret til dig,” sagde hun.

Melville tog imod brevet. Lionel Druitt. Hvem var Lionel Druitt? Uanset hvor meget han tænkte over det, kunne han ikke komme i tanke om nogen ved navn Druitt. Han åbnede konvolutten og læste brevet.

Til Melville Macnaghten

Jeg ved hvem morderen er.

Australske hilsner fra

Lionel Druitt

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...