Never look back (JDB)<3

Aldrig kig tilbage, aldrig fortryd dine beslutninger. Kig altid foran, aldrig se tilbage.
Det hander om en pige der har det svært, hun har lige mistede hendes bedste veninde til en dødsygdom. Hun tænker på livet efter døden. Men alt kan ændres hvis en dreng dukker op.
Hun er Justin gode vens brors søster. Men hader det endelig som pesten

3Likes
61Kommentarer
3639Visninger
AA

13. Utro med en ting, og en kærlig Justin

Jeg stod stille og ventede på at Nick ville komme og hente mig, efter skole. Da vi havde 3 månendersdag idag, og han sagde at han havde noget særligt til en særlig person, en person han har været sammen med i 3 månender. Der kun følese som 3 dage, de bedse 3 månender. Jeg gik stadige til sådan nogle undersøgelser, for diabetes person, og nogle enkel gang havde jeg en samtale med hospitalet, om hvordan det går med min spisning. Retter sagt alt går godt, jeg har den bedste kæreste i hele verden, en kærlig en. En der passer på mig, en der er der for mig når jeg har brug for det. En bedste ven, en sjæleven. 

 

 

Dyyyyyt, jeg kiggede forskrækket om på den ene side, og kiggede på en stort bil, der stille trillede ved siden af mig. Mon det var Nick, eller hvad?. Jeg stoppede hurtig og vendte hele min krop for rigtig at kunne se hvem det var. Joe? men var det ikke Nick der ville hente mig. "Hop ind Carrie!" råbte Joe imens han stille stoppede helt op. Jeg gjorde bare hvad han sagde og åbende døren, og satte mig smilene ind, måske skulle han lige lave det sidste, og fik Joe til at hente mig. "Joe?" mumlede jeg og vendte min opmærksomhed over på ham. Han kiggede kort på mig, og nikkede så. "Hvorfor henter Nick mig ikke?" mumlede jeg stille, og kiggede igen ud over vejen fra bilen. "Øh, bøh... Måske skulle du bare lade være med at tænke på det" mumlede Joe stille, og kiggede ud af vejen. Helt stift, og ikke en mine."Jamen Joe, er Nick da sammen med en?" mumlede jeg stille, og mærkede hvordan min mave krøp sammen. 

 

 

 

Vi nåede stille op til deres hus, og trillede stille ind i deres indkørelse. Vi havde sidet inde i bilen, og ikke sagt mere i den tid det tog os at køre her hen. Jeg ville gætte på 5-10 minutter, hjørst 15. "Vi er her" mumlede Joe stille, og åbene døren, og steg ud. Og det samme gjorde jeg, og sammen gik vi op til huset, i håb om at Nick ikke havde dummet sig, eller jeg håbede. Jeg tro Joe viste noget han ikke vill sige til mig.

 

 

 

Jeg åbende stille døren, og hørte en så velkendt latter. En latter der gav mig gåsehud, Selena Marie Gomez. Så fine spinkel skinger stemme. Og hvad jeg ikke havde regnet med en velkendt stemme, en stemme der kun tilhørte mig. Min elskede Nick. "Ej Niiiiiiiiiiick. Lad nu vær!" grinede en så hadet stemme lige nu. "Oppe på hans værelse" mumlede Joe, og sendte mig et opmuntrene smil. Jeg traskede stille op af deres trappe, så lydløs af man selv skulle anstrenge sig.

 

 

Jeg sukkede en enkel gang, og åbende døren til han værelse. Men et grimt syn mødte min, Nick og Selena ligge og kæle med hinanden. Men de opdagede mig ikke, så de lå stadige og kysset, og hvad ved jeg ikke. "Nick" snøftede jeg og prøvede febrilsk at fjerne mine tåre, men intet lykkes. "Skat? hvad laver du her" mumlede Nick forlegen. "Det kan være ligemeget, hvordan jeg er kommet her op. Sagen er hvorfor ligger du og kæler med den, den der" hulker jeg stille, imens jeg siger Selena som en ting. "Den der har et navn, hun heder Selena. Og hun er min kæreste!" smilede han stille, og kysser hende kort. "Di..ii...iii..n kæææ...rr..este?" jeg kunne ikke holde det ud mere, jeg begyndte stille at tude som et lille barn.

Og det eneste han gør er at nikke smilene på hoved. "så 3 månender siger igenting! du er et svin Nick. Og dig Selena, du laver alt med alle. Prøv at find en der ikke har en kæreste, eller ex-kæreste" råbte jeg højt, og løber grædene ned af trappen med Nick i hælene. Great.

 

 

Jeg sad stille hjemme ved Justin, selvom vi havde skændes meget, følte jeg mig alligevel trygt. Når jeg lå henne ved ham og bare lavede ingenting. "søde minni, hvad skete der?" mumlere han stille ned i håret. "Utro-selena-so" mumler jeg grædene imens jeg prøver at få lavede en hel sætning. "So?" smiler Justin sødt. "jeg kunne ikke være mere enig" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...