Never look back (JDB)<3

Aldrig kig tilbage, aldrig fortryd dine beslutninger. Kig altid foran, aldrig se tilbage.
Det hander om en pige der har det svært, hun har lige mistede hendes bedste veninde til en dødsygdom. Hun tænker på livet efter døden. Men alt kan ændres hvis en dreng dukker op.
Hun er Justin gode vens brors søster. Men hader det endelig som pesten

3Likes
61Kommentarer
3629Visninger
AA

14. Bare en dag sammen med dem man holder af

"Ryan, vil du ikke lave morgenmad, jeg har det skidt" mumlede jeg hæs, imens jeg traskede ned af trappen. Men lige da jeg var nået ned til slutningen af trappen, sagde det bang og jeg faldt ligeså langt jeg var nået. Sådan blackouts, hvor jeg intet kunne se, intet huske. Det eneste der var at finde var sort, sort over alt. Jeg kunne tydelig høre Ryan gå i panik. "Minni, Minni er du okay!" skreg han forskrækket og kom løbene mod mig, og lagde stille mit hoved på en pude.  Jeg åbende stille  mine øjne efter nogle sekunder hvor jeg kun kunne høre Ryan skrige panisk, da jeg endelig kunne se bare noget. Men det var stadige meget underlig, meget utydeligt. "Ryan, hvor er jeg" mumlede jeg hæs, og lagde mine arme ned på jorden og støttet mig op. "Du gik bare i sort, og du er på dit værelse" smilede han skævt, og rejste sig op og gik ned for at hente noget. Jeg kiggede igen op, og opdagde af alle var der også selv Justin.

 

 

"Justin du skulle da arbejde, det sagde du igår" mumlede jeg stille, og hostede en enkel gang. "tjoh det er sørme rigtig, men da Ryan ringede panisk og ikke viste hvad han skulle gøre, spurgte han om jeg ville komme" mumlede Justin, med et smil der stille formede sig på hans ellers så fine og ektra bløde læber. "Ih, hvor er Ryan jeg kender henne" grinede jeg imens jeg kiggede på alle dem der var her inde. Jeg stirrede smilede rundt og hørte nogle enkel trin nærme sig, og den eneste det kunne være var Ryan da alle andre var her.  Han kom smilene ind, og stilte en noget mad på natbordet.

 

 

"Minni, har du huskede at tage din medicin?" mumlede Ryan imens han holdte mit blik fast, så han selvfølgelig kunne se om jeg løgn. Men jeg havde ikke i tankerne at lyve ham lige op i ansigtedet, så derfor valgte jeg at ryste stille på hovede da jeg havde glemt alt om det. "For helved Minni, du skal huske det. Ellers er det tilbage til Hospitalet som jeg ved du hader som pesten" grinede han, men stadige med seriøst stemme. "Undskyld Ryan men det er stadige nyt for mig" mumlede jeg flovt, imens jeg fjernede mit blik og lagde det over ved vinduet. Side og kigge ud over haven, hvor er det great. 

 

 

Jeg var hurtig faldet i snak med Caitlin, og sammen med Justin. Imens de andre havde bestemt sig for at tage ned og købe is til os alle sammen. Men dog sukkerfrit da jeg ikke kunne tåle det.  "Minni, jeg har nået med til dig" smilede Caitlin usikkert. "Hvad?" mumlede jeg smilene men stadige en anelse hæs. "Her" mumlede hun flovt, og gav mig en lille fin indpakket gave. "Hvad skal det til for?" smilede jeg opmunterne og kiggede op på Caitlin. "Øh, som en veninde gave" mumlede hun flovt, men jeg rettede hende kort. "Bedste veninde gave" grinede jeg, og tænkte. At det jeg sagde var sandt, hun betød meget for mig, som ingen andre gjorde. Jo selvfølgelige Emilie. Min bedste veninde bliver Caitlin Beadles. Hun kunne altid få mig i godt humør, selv om hun ikke viste det. Hun nikkede smilene og mumlede stort "Best friends for ever". Jeg smilede kort, og pakkede den stille op, og indeni den var der en fin hvid bluse. Hvor der stod "The Haters <3 Me". Jeg kunne ikke holde grinede inde, og begynde så derfor at grine. En fantastisk gave... "Taaaark Cait" grinede jeg stort, og smilede kort til Justin som bare sad stille. At være sammen med de bedste, kan man ikke anden ind at holde af

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...