En Verden Af Drømme(kage)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2011
  • Opdateret: 13 aug. 2011
  • Status: Igang
Her er en novelle jeg skrev da jeg gik i 6. klasse for fem år siden. Det er den første novelle jeg publicerer, og jeg håber i vel synes om den, selv om den er en smule skør;)

2Likes
8Kommentarer
2706Visninger
AA

8. Sejrsherren

Oppe på tilskuer-pladserne jublede folk. En port blev åbnet, en lille gruppe mænd i deres bedste alder, kom små-løbende hen mod mig. De bar lange brune kutter. Oppe på tilskuerpladserne blev der pludselig stille. Den forerste så ud til at være lederen, hans kuttevar sort. "Kom med", var alt han sagde. ”Med hvorhen?”, havde jeg lyst til at spørge, men jeg fulgte stumt med.

Da porten havde lukket sig bag os, vendte lederen sig rundt, og stillede det spørgsmål jeg havde ventet mindst af alle: -"Er De sendt af guderne"? "Guderne? Nææh... Joo... Ja det er jeg", det faldt mig pludselig ind, at det kun kunne være godt hvis de troede det. "Lad mig præsentere mig selv, jeg er Åndemaneren Kag, lederen af åndemanerne og drømmekagens ånd. Hvad ønsker du af os? Du kan sige lige hvad du vil, intet er for godt til gudernes budbringer".  

Jeg var lamslået, men  ikke et øjeblik i tvivl, om hvad jeg skulle ønske. "Jeg har et ærinde på jorden. Kan i sende mig derhen"? "Selvfølgelig, selvfølgelig, vil De af sted nu?", jeg lagde mærke til at han sagde "De" til mig, han måtte virkelig tro jeg var en budbringer. "Kan det vente fem minutter", jeg ville gerne sige farvel til pigen. "Det behøves ikke. Jeg er her."  

Denne gang var det ikke åndemaneren Kag der talte. Det var pigen hun havde en bandage om hoved, men så ellers kunne man ikke se, at hun var blevet slået ned tidligere i dag. Hun trak mig ind til siden. "Her", hun stak noget hånden på mig. "Det er en drømmekage-amulet så du altid kan komme tilbage, jeg har også en salve til dig, smerterne forsvinder næsten øjeblikkeligt, bare smør den på", dåsen hun rakte mig var lille og lavet af drømmekage. Jeg åbnede den, den indeholdt noget der lignede drømmekage-dej. Jeg smurte den på, og smerterne forsvandt som dug for solen. "Tak", sagde jeg. "Mange tak", jeg gav hende dåsen. "Vil du ikke have den?", spurgte hun. "Nej tak, tag du den vi har også salver i min verden". Jeg tøvede "Tak for alt hvad du har gjort for mig, jeg er dybt taknemlig." Hun gav mig en farvel-krammer og hviskede noget i mit øre. Tung om hjertet, men opløftet af hendes ord vendte jeg ryggen til hende, og gik tilbage til åndemanerne.

-"Vil De asted nu", spurgte Kag. "Ja, men... Kan i gøre en ting til for mig?", spurgte jeg efter et pludseligt indfald. "Hvad som helst herre." Kaldte han mig "herre"? "Kan i skaffe et hus til pigen derovre?", spurgte jeg og pegede på drømmekage-pigen. "Hun har hjulpet mig her. Et ordentligt og stort hus?", jeg syntes det var det mindste jeg kunne gøre. Kag rynkede panden men sagde: "Skal ske hr." Jeg sukkede "Kan i sende mig hjem nu?" Kag gjorde tegn til de andre. Alle som en lukkede de øjnene og for anden gang i dag blev jeg blændet. Da jeg kunne se igen var jeg ikke længere i drømmekage-verdenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...