Godsejerens datter; forbudt kærlighed

En novelle, som vi for flere år siden har skrevet. Og siden den nu passer til den ene af konkurrencerne, har vi valgt at lade den deltage! :-)

50Likes
108Kommentarer
6055Visninger
AA

5. 5

Resten af dagen var jeg utrolig nedtrykt. Jeg vidste ikke hvad det var der gjorde det, men jeg følte bare trangen til, at komme væk fra alt. Jeg sad som sædvanlig oppe på mit store, femkantede værelse, og kiggede ud over horisonten. Drengen… eller nærmere gartneren, gik ude i haven og klippede hæk med en al for stor hækkesaks. Jeg smilte lidt for mig selv med synet om, hvordan jeg skal ville se ud, hvis jeg gik rundt med sådan en i favnen. Jeg sad sådan i et lille stykke tid; et smil på læberne, uden rigtig at have noget at smile over. Jeg besluttede mig for, at tage det mest hullede tøj på jeg havde – også selvom det var ret svært at finde, for så snart min mor opdagede, at jeg havde slidt hul i mine bukser, smed hun dem straks ud – og gå udenfor. Jeg nærmest sneg mig ned af trapperne af frygt for, at enten min mor eller min far skulle opdage mig. De ville bestemt ikke bryde sig om, at se mig med den mundering på.
Jeg gik udenfor, og blev nærmest blændet af den orange aftensol. Jeg gik direkte i retning imod drengen, og prøvede at virke så rolig som mulig. Jeg kiggede mig lige en enkelt gang tilbage over skulderen og opdagede til min store lettelse, at man ikke kunne se helt herhen, oppe fra kaffestuen, hvor mine forældre højst sandsynligt sad i nu.
”Hvad laver du her?!” spurgte drengen forbavset, da han fik øje på mig. Han gav mig elevatorblikket en enkelt gang, og jeg kunne nemt se på ham, at han kæmpede for at holde et grin inde.
”Jeg kunne spørge dig om det samme” sagde jeg, og undgik at møde hans blik. Jeg fortsatte efter lidt tids tavshed: ”Hvornår har du egentligt fri?”
”Først når jeg er færdig med hækken her” sagde han og sukkede opgivende. Jeg fulgte hans blik, og fik omgående øje på, hvorfor han sukkede så opgivende. Hækken var omkring fem meter lang, og ca. 2 meter høj. Jeg kiggede på ham med åben mund, hvilket fik ham til at grine svagt. Små smilehuller viste sig i hans runde kinder, og jeg kiggede genert væk.
”Er det noget du selv bestemmer, eller…?” spurgte jeg ret nærgående, og kiggede ned i jorden.
”Jeg skal jo have min løn på en eller anden måde” sagde han, og trak ligegyldigt på skuldrene. Et vindpust strøg forbi os, og kuldegysningerne begyndte langsomt at plante sig på mine arme. Han opdagede det vist også, for han kiggede nervøst på mig. ”Skal du ikke i seng?” spurgte han flabet, med et lille smil på læben.
”Jeg har idet mindste en seng” sagde jeg hårdt. Med det samme jeg vidste hvad jeg havde sagt, fortrød jeg det inderligt. Jeg skulle jo netop til at bevise ham, at jeg ikke var som mine forældre, også kommer jeg med dén kommentar. Jeg mødte hans blik, der udviste fortrolighed og alligevel så en smule såret ud. ”Det var ikke ment på den måde” mumlede jeg lidt efter, og skrabede med min ene sko imod græsset.
”Det skal du jo sige” hviskede han, og fortsatte: ”Men jeg skal være færdig med den her hæk inden midnat, så…” Han vendte sig om, og begyndte at klippe hækken. Jeg ville utrolig gerne have sagt noget til ham, men det var som om, at han var ligeglad med mig, og ikke troede på hvad et ord af hvad jeg havde sagt. Men alligevel havde han set rigtig såret ud, da jeg kom med den første bemærkning. Men helt ærligt, det var der jo heller ikke noget at sige til. Jeg vendte mig skuffet om, at gik med lange, raske skridt imod hovedindgangen…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...