Fortidens mysterier

Dette er vores bud til Sommerkonkurrencen, med temaet "Historisk Fiktion". Ganske kort, handler den om bonden William og herremandens datter, Catherina. God fornøjelse! :-)

32Likes
160Kommentarer
4392Visninger
AA

11. Når hjertet bløder

Williams' synsvinkel:

At se Catherina blive slæbt væk på den måde, var ulideligt. Nok havde hun stukket mig i ryggen, udnyttet mig og tydeligvis bare brugt mig for at få informationer om bønderne, som hun da i dén grad også havde fået, men stikmodsat følte jeg en vis pligt overfor hende. Jeg følte, at jeg var ansvarlig for at hun ikke kom til skade eller led anden former for smerte. Om hvorfor, havde jeg intet svar på.

Efterladt og forsømt, hjalp jeg anonymt til med at stable diverse væltede borde op fra markedet, som var blevet væltet og revet ned i forbifarten. Tankerne kredsede omkring, den ene tog den anden, og ikke en eneste konklusion var at finde til blot én af dem. Alle omhandlede Catherina, om hvordan hun havde snydt mig, om hvordan jeg langsomt var begyndt at føle for hende, og naturligvis om den måde hvorpå hun kunne få mig til at grine. Bare tanken om den virkning hun havde på mig, fik mig til at smile. Det trak automatisk i mine kindben; aldrig havde det været mere ægte end netop nu.

”Knægt, arbejder vi eller døser vi?” Stemmen som føltes flere kilometer borte, fløj atmosfærisk rundt og fik mig til at ryste opvækkende på hovedet. Langsomt kom jeg tilbage til virkeligheden igen, og opdagede at jeg stod og dagdrømte. Igen vendte jeg tilbage til arbejdet, med tanken om Catherina.

 

***

 

I fremadrettet tempo og med ben i næsen, marcherede jeg målrettet rundt i byen, hvori jeg endnu ikke havde stødt på ét eneste menneske. Urolighederne med herremændene tidligere på eftermiddagen var for længst nået ud, og som regel når sammenstød som disse skete, forholdte folk sig indendørs det næste døgns tid. Sådan følte man sig bedst sikret, for selvom herremændene var nådesløse og ikke i stand til at tilgive, ville de alligevel ikke gå så vidt som at trænge uanmeldt ind i et tilfældigt hjem. Det ville de ikke bruge deres såkaldte ”kostbare” tid på.

Efter i en længere periode at have gået rundt i ring, endte jeg ved rådhuspladsen. Mit blik flakkede rundt. Heller ikke her var nogen at se, og automatisk satte jeg mig over på den bænk i læ fra det enorme træ bagved, hvorpå jeg i går aftes havde fundet en gennemblødt Catherina sovende. Igen fik tanken om hende, mig til at smile. Og netop som jeg satte mig på det punkt hvorpå hun selv havde næret kontakt med for under et døgns tid siden, fornemmede jeg hendes skikkelse og bløde hud ved siden af mig. Det var ikke til at beskrive, men hun føltes så nær. Så tæt på.  

Længe sad jeg uden at have noget og give mig til. Den måde herremanden havde behandlet sin datter på, overraskede mig ikke just. Det var ganske naturligt at døtre skulle adlyde deres fædre som sin næste, og selvom jeg ikke var enig i herremanden på nogen som helst punkter, så forstod jeg alligevel hans måde at håndtere situationen på. Men hende… Catherina… Jeg kunne ikke få hende ud af mit hoved! Smilende dukkede hun frem i min nethinde, leende og glad, håret som blæste ud til alle fire verdenshjørner, for næstfølgende at forsvinde igen – som var hun blot en uendelig drøm om det umulige.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...