Kærlighed ved første blik♥JDB 2

Efter skuespillet på skolen, er Ramona begyndt på en skole for skuespillere med et kæmpe talent. Da skolen ligger en time væk, fra hendes eget hus, har hun sagt op med børnepasningen og har derfor ikke set Justin det sidste halve år. En dag for Ramona en stor chance for at være med i en film, med skuespillere, som er mere kendte end hende selv. Men hvad nu hvis den film hun har drømt om, viser sig at være noget hun aldrig skulle have sagt ja til?

58Likes
422Kommentarer
14817Visninger
AA

18. Jeg kan ikke tilgive ham

”Hvad vil du Justin?” spurgte jeg ham, mens tårerne trillede ned af mine kinder. Han smilede et lille smil til mig, som sagde han ikke ville noget dumt.
”Tale med dig” sagde han og smilede igen. Forsigtigt tog han hans tommelfingre og tørrede mine tårer væk. Jeg smilede taknemligt til ham, som jeg også havde gjort for lang tid siden. Jeg savnede virkelig Justin, bare at have ham ved min side, som en ven, kæreste, var jeg ligeglad med, bare han var der. Uden at tænke over det, krammede jeg ham bare. Jeg kunne nærmest ikke klare det her mere, jeg måtte bare have et kram. Heldigvis tog han armene om mig, så vi sad ned og krammede på en ret akavet måde. Jeg smilede ind i hans favn, uden at han kunne se det. Jeg følte at jeg var i himlen nu, men jeg vidste ikke om jeg kunne tilgive ham. Jeg ville ikke gøre det lige med det samme, men på et eller andet tidspunkt måtte jeg vel gøre det.
”Ramona jeg er ked af det” startede han, mens han trak sig ud af krammet. Jeg tørrede hurtigt de nyeste tårer væk og kiggede ham nu i øjnene. De smukke brune øjne, som man aldrig ville blive træt af.
”Justin det er okay” sagde jeg forsigtigt og smilede til ham. Dog var det ikke okay endnu, for han skulle ikke tro, at jeg var nem at få.
”Er det?” spurgte han og smilede til mig. Jeg skulle til at nikke, da han telefon ringede. Jeg sukkede, da han lavede et undskyldende ansigt, og tog sin telefon.
”Jeg er snart hjemme”
”Det har været super”
”Nej hun er ikke”
”Nej det har jeg ikke”
”Ja vi ses, jeg elsker også dig” sagde han og lagde på. Hvem var nu det? Straks blev jeg lidt sur, da jeg ikke vidste om det endnu var en pige.
”Nu er du i hvert fald ikke tilgivet” råbte jeg surt og rejste mig fra bænken. Tårerne trillede nu igen ned af mine kinder. Jeg kunne høre Justin var lige bag mig, imens jeg gik.
”Ramona det var ikke” prøvede han at sige, men jeg ville ikke tro ham. Selvfølgelig var det en pige, han var jo så populær.
”Justin, jeg gider ikke høre på dig” råbte jeg af ham, mens jeg gik mod Davids mors bil. David stod og ventede, og straks da han så mig løb han hen til mig. Han standsede dog ikke ved mig, men gik videre. Hvad havde han nu tænkt sig? Jeg kom hen til bilen, men som jeg skulle til at tage i håndtaget hørte jeg David;
”Du holder dig fra hende Justin. Kan du ikke bare forstå det” råbte han nu. Tænk at David gad gøre sådan noget for mig. Jeg smilede for mig selv og åbnede døren. Justin sagde intet, så David kom lidt efter og satte sig ved siden af mig. Jeg sukkede stille, men heldigvis stillede Davids mor ingen spørgsmål.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...